Velfærden er truet
Inden længe mangler vi mennesker til at tage sig af vores børn, ældre, syge og udsatte. Markante forbedringer af arbejdsmiljø og løn er nødvendige for at undgå et velfærdskollaps.Færre og færre unge vælger at læse til pædagog, sygeplejerske, lærer, SOSU og socialrådgiver. Samtidig skifter flere og flere velfærdsfagene ud med andre brancher, mens de store årgange går på pension.
Derfor står vi med en voksende mangel på de mennesker, der tager sig af os, når vi har brug for fællesskabets hjælp og støtte.
Kæmpestor udfordring
Jeg tror, de færreste har gjort sig begreb om, hvor stor udfordringen er. I år starter ti procent færre på uddannelsen til socialrådgiver end i 2019. Flere end hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn, har skiftet job inden for det seneste år. Og næsten hver fjerde forsøg på at rekruttere socialrådgivere er forgæves.
Som socialrådgivere binder vi velfærdssamfundet sammen. Vi hjælper syge, sårbare børn og familier, voksne i livskrise, hjemløse og andre udsatte mennesker. Vi kender lovgivningen og de forskellige gruppers rettigheder.
Det er en bunden opgave for politikerne at sikre ordentlige arbejdsvilkår, mindre kontrol og bedre løn til dem, der holder hånden under os alle.
Vi ser det hele menneske og inddrager andre faggrupper som læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger og fysioterapeuter for at hjælpe folk videre i livet. Og vi vejleder, rådgiver, støtter og viser vej gennem et komplekst system, der for mange kan virke uoverskueligt.
Når vi bliver færre, får det store konsekvenser for de mennesker, der har brug for hjælp og støtte. Det gælder de mest udsatte, men også mange andre – for eksempel de forældre, der skal søge om tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler og støtte til deres barn, som har fået et handicap.
Det kan virke som en uoverkommelig opgave at finde rundt i regler, blanketter og kommunernes forvaltninger, når man i forvejen står midt i en krise – og det er jo netop her, vi oftest har brug for hjælpen.
Der er brug for handling nu
I forvejen er socialrådgivere den næstmest stressede faggruppe i Danmark, og vi har derfor mere end nogensinde brug for flere, ikke færre, kolleger.
Manglen på socialrådgivere er en stor udfordring, der efter alt at dømme vokser de kommende år. Dertil kommer et tungere og tungere pres på det sociale system, når manglen på pædagoger og andre omsorgsmedarbejdere vokser, og flere mennesker dermed får brug for vores hjælp.
Alt det er udfordringer, vi stadig kan nå at løse. Men det kræver handling nu. Det er en bunden opgave for politikerne at sikre ordentlige arbejdsvilkår, mindre kontrol og bedre løn til dem, der holder hånden under os alle.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.