Vinterpause i overenskomstkonflikt
– Vi skal blive ved med at gøre opmærksom på, at vi har et ligelønsproblem i Danmark, og at vi har det her kæmpe lønefterslæb fra Tjenestemandsreformen i 1969, og det skal der gøres noget ved.
Sådan siger socialrådgiveren Susanne Both til Arbejderen, da hun bliver spurgt om, hvad hun og de andre fagligt aktive håber på at opnå. Aktivisterne i det tværfaglige samarbejde Fælles for Ligeløn er mandag den 15. august mødt op udenfor Beskæftigelsesministeriet for at tage imod medlemmerne af Lønstrukturkomitéen og minde dem om, at der bliver holdt øje med dem og deres arbejde. Aktivisterne vil især gerne heppe på deres egne faglige repræsentanter, der er med i komitéen.
Regeringen nedsatte i 2021 Lønstrukturkomitéen med den opgave at analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor. Her sidder forskellige eksperter og repræsentanter for fagbevægelsen og erhvervslivet. Komitéen har til opgave inden udgangen af 2022 at komme med en række anbefalinger til, hvordan man kan løse ligelønsproblemet.
Lønstrukturkomitéen har holdt en række møder siden dens stiftelse, og det var i forbindelse med et af de møder, at Fælles for Ligeløn gik på gaden.
Tjenestemandsreformen skal uddø
I 30 graders varme havde to dedikerede aktivister valgt at tage dinosaur-kostumer på og stå med et banner med teksten: “Dinosaurerne er uddøde – Det skal Tjenestemandsreformen også.” Der blev truttet i horn og uddelt guldbarrer med teksten “Vi er guld værd” til lyden af Dolly Partons “9 to 5”.
Da Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, ankom, blev der klappet i hænderne og piftet, mens hun gik ind til mødet. Hun sidder nemlig i Lønstrukturkomitéen. Det samme skete, da Mona Striib, forbundsformanden for FOA, dukkede op.
For Susanne Both betyder det, at der er blevet nedsat en Lønstrukturkomité, dog ikke, at kampen er forbi. Hun fortæller, at ligelønsaktivisterne oplever politisk opbakning fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Frie Grønne. Tidligere har også Dansk Folkeparti udvist støtte, men hun er usikker på, hvor de står i dag.
Susanne Both, der er socialrådgiver, tilføjer, at både Socialdemokratiet og Venstre har været tilbageholdende, når det kommer til at erklære støtte til Fælles for Ligeløns-projektet.
– Sidste år blev de ved med at pege på den danske model, men som vi jo altid har sagt, så er det her politisk bestemt. Tjenestemandsreformen var politisk bestemt og skal derfor også løses politisk. Sidste år blev de ved med at pege på den danske model, og i år bliver de ved med at sige, at de venter på Lønstrukturkomitéen. Vi har jo hørt både Mette Frederiksen og ligestillingsminister Trine Bramsen sige, at der er et ligestillingsproblem og et ligelønsproblem. Så det har de erkendt. Spørgsmålet er så bare, om de vil finde nogle penge, siger hun.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Her er Lisbeth Waidtløw, der er formand for specialområdet i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), enig.
– Der sker jo ikke forandring af, at Lønstrukturkomitéen kommer ud med en eller anden anbefaling. Der skal stadigvæk politisk vilje til, og indtil vi ser det, så er jeg sgu nok en lille smule tilbageholdende. Jeg har ikke armene helt oppe over hovedet. Jeg synes stadigvæk, at der mangler den politiske vilje, og det kan nok så mange kommissioner, komitéer, og hvad man ellers kalder det, ikke udgøre. Det er ikke nok. Der skal simpelthen noget handling til, siger Lisbeth Waidtløw til Arbejderen.
Håber på det bedste
Både Susanne Both og Lisbeth Waidtløw håber på det bedste, men har deres bekymringer i forhold til, hvad der kommer ud af Lønstrukturkomitéens arbejde.
Det skyldes blandt andet, at der tilbage i 2010 blev nedsat en lignende komité, hvor intet skete. Susanne Both nævner også et webinar afholdt af Lønstrukturkomitéen, hvor Tjenestemandsreformen ikke blev nævnt overhovedet, på trods af at det er den, som hele problematikken drejer sig rundt om.
– Jeg håber på det bedste. Jeg prøver at bevare optimismen og håbe, men jeg kan også godt blive bekymret. Vi har tilbage i 2010 haft en komité, hvor der ikke skete noget, og sidste år holdt Lønstrukturkomitéen et webinar. Her undrede det mig meget, at Tjenestemandsreformen ikke blev nævnt en eneste gang i løbet af de to eller tre timer, som høringen varede, forklarer Susanne Both.
Susanne Both påpeger også, at Lønstrukturkomitéen jo ikke er fuldstændigt homogent sammensat, når det kommer til holdninger, og at der er flere forskellige stemninger og interesser, der er herskende internt i komitéen.
Komitéens formand:
- Torben M. Andersen (professor i økonomi og tidligere overvismand)
Ekspertmedlemmer:
- Mona Larsen (seniorforsker, VIVE)
- Mette Ejrnæs (professor i økonomi, Københavns Universitet)
- Lisbeth Pedersen (forsknings- og analysechef, VIVE)
- Astrid Würtz Rasmussen (lektor i økonomi, Aarhus Universitet)
- Lars Andersen (direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
- Henrik Bach Mortensen (vicepræsident ALDE)
Medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter:
- Lizette Risgaard (formand Fagbevægelsens Hovedorganisation)
- Rita Bundgaard (sektorformand HK Stat)
- Mona Striib (forbundsformand FOA)
- Grete Christensen (formand Dansk Sygeplejeråd)
- Claus Jensen (formand Dansk Metal)
- Lars Qvistgaard (formand Akademikerne)
- Jacob Holbraad (administrerende direktør Dansk Arbejdsgiverforening)
- Signe Friberg Nielsen (direktør Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)
- Michael Ziegler (formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg)
- Anders Kühnau (formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn)
– Man kan sige, at der er mange interesser i Lønstrukturkomitéen, og det er jo ikke kun fagforeningsledere fra velfærdsfagene, der sidder der. Der sidder jo også nogle andre, der måske ikke har de samme interesser. Jeg kan nogle gange godt blive lidt bekymret, siger hun.
Der skal ske ændringer
I år har der været langt færre, som har søgt ind på velfærdsuddannelserne end tidligere, og både Susanne Both og Lisbeth Waidtløw har nogle bud på hvorfor.
– Der er et kæmpe rekrutteringsproblem indenfor vores velfærdsfag. Det er både i forhold til studiet, men det er jo også generelt, at man ser det hele vejen rundt. Vi ser det med pædagoger, sygeplejersker, selv lærerne har et problem, selvom de er okay godt lønnet i forhold til os. De har hele tiden ligget højt i forhold til Tjenestemandsreformen, men de har alligevel et rekrutteringsproblem, så der er et lønproblem, men også et problem i forhold til arbejdsvilkår, siger Susanne Both.
Her er Lisbeth Waidtløw enig.
Foto: Lasse Son Nørby Olsen
– Der er en helt klar sammenhæng. Der handler både om lønnen, men også om rammer og vilkår. Hvis du er interesseret i at gøre et godt stykke fagligt arbejde, så skal du også have de rammer og vilkår, der hører med. Lønnen gør det ikke alene. Lønnen har da noget at sige, men det har måden, vi italesætter vores velfærdsopgaver på, også. Det bliver talt ned, og det bliver ikke rigtig værdsat hverken i kroner eller i tale, og så bliver man nødt til at se, om man kan få et paradigmeskifte. I bund og grund savner jeg nogle politikere, der har nogle visioner for, hvad vi vil med vores fælles velfærd. Hvor er de politikere, der har visioner for det? spørger Lisbeth Waidtløw.
Susanne Both fastslår også, at det handler om en forbedring af både løn- og arbejdsvilkår.
– Jeg tænker, man skal kigge på bedre løn- og arbejdsvilkår. Først og fremmest skal man kigge på løn, det er en kæmpestor ting. De unge kigger på, hvor der er gode arbejdsvilkår og god løn. Hvorfor skal de tage en lang uddannelse, hvis de kan tage en tilsvarende længde uddannelse og få langt mere i løn? spørger hun.
Folk bakker op
Til mandagens aktion blev det tydeligt, at der var mange forskellige fagforeninger i Københavnsområdet, der støttede op om ligelønsbudskabet. Der var både deltagere fra BUPL, LFS, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogerne.
– Det er fordi, strukturkomitéens arbejde er vigtigt. Der skal fokus på, at ligeløn ikke er noget, vi har i Danmark i dag. Der er stadigvæk en del at hente. Det her er jo en happening for at vise, at vi mener det alvorligt, og i virkeligheden synes jeg, at vi burde være mange flere, siger Lisbeth Waidtløw.
Hvis man gerne vil støtte op om initiativet, så siger Susanne Both, at det vigtigste, man kan gøre, er at snakke om det med folk i ens omgangskreds og at dukke op og støtte, når de i Fælles for Ligeløn holder lignende happenings og aktioner.
– Man skal fortsætte med at bakke op, komme og være med til demonstrationer og de andre aktiviteter. Man skal blive ved at tale om det. Tal med dine kolleger om det, din familie, dine venner. Tjenestemandsreformen er jo blevet langt mere kendt siden sidste år, men der er stadig et langt stykke oplysningsarbejde at lave.
– Det er vigtigt at holde gryden i kog. Vi har de her demonstrationer, der kører resten af året i forbindelse med Lønstrukturkomitéens møder, men vi holder også to ligelønskonferencer på Christiansborg i september og i november, hvor vi vil blive ved med at lægge vægt på lønefterslæbet, fortæller Susanne Both til Arbejderen.
Aktivisterne pakkede sammen og brød op, så snart alle komité-medlemmerne var forsvundet gennem døren til Beskæftigelsesministeriet. Men Fælles for Ligeløn har tænkt sig at gå på gaden igen og gennemføre lignende happenings, når Lønstrukturkomitéen mødes yderligere tre gange inden årets udgang – den 29. september klokken 16:30, den 12. oktober klokken 8, og den 30. oktober klokken 9:30.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
