Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Efter at have erklæret sejr over de vestlige sanktioners “økonomiske blitzkrieg” i marts, må den russiske præsident Vladimir Putin kæmpe med Vestens fortsatte økonomiske støtte til Ukraine, som kæmper mod russiske styrker. Desuden vil Kreml blive tvunget til at finansiere genopbygningen og integrationen af erobret ukrainsk territorium.
Da omkostningerne stiger, har Putin i stigende grad fremhævet behovet for at styrke den russiske økonomis umiddelbare og langsigtede position. I april udtalte lederen af Ruslands centralbank, Elvira Nabiullina, at den russiske økonomi ville opleve en “strukturel transformation” i løbet af andet og tredje kvartal i år for at kompensere for inflation, problemer med forsyningskæden og reduceret import.
For at afhjælpe de indenlandske bekymringer i forbindelse med krigens omkostninger forhøjede Kreml mindstelønnen og pensionsudbetalingerne med 10 procent i maj. Initiativet syntes også at bidrage til at dæmpe enhver indenlandsk modstand den 30. juni, da to lovforslag blev forelagt underhuset i Ruslands parlament, Dumaen, for at give den russiske regering større kontrol over den indenlandske økonomi.
Vil stabilisere økonomien under global ustabilitet
Det første lovforslag vil give den russiske regering mulighed for at tvinge indenlandske virksomheder til at acceptere offentlige kontrakter og levere de varer og tjenesteydelser til de væbnede styrker, der er nødvendige for det, den kalder sin “særlige militære operation”. For at forsikre erhvervslivet om, at dette lovforslag ikke vil få negative konsekvenser for dem, sagde vicepremierminister Yury Borisov, at lovforslaget “ikke vil indeholde bestemmelser om tvungen omdannelse af civile små og mellemstore virksomheder til de væbnede styrkers behov”. I stedet ville lovforslaget primært være rettet mod virksomheder i forsvarssektoren, der allerede samarbejder med regeringen.
Det andet lovforslag, som vil indføre ændringer i den føderale arbejdslovgivning, giver den russiske regering mulighed for at afhjælpe potentiel mangel på arbejdskraft ved at tillade regeringen at lade ansatte overarbejde samt arbejde om natten, i weekender og på helligdage.
Selv efter at aftalerne er underskrevet, vil den russiske regering kunne ændre vilkårene i enhver kontrakt. Kreml har antydet, at uden disse “særlige økonomiske foranstaltninger” risikerer Ruslands militære kampagne i Ukraine at gå i stå. Efter at være blevet vedtaget af Dumaen den 5. juli afventer lovforslagene nu yderligere gennemgang, før de kan underskrives af Putin som lov.
Disse foranstaltninger er en del af Ruslands fortsatte forsøg på at stabilisere sin økonomi i en situation med stigende global økonomisk ustabilitet. På trods af vestlige bestræbelser på at isolere Ruslands store valutareserver har Kreml også stadig adgang til omkring halvdelen af de 600 milliarder dollar, som det har opbygget for at beskytte sig selv siden 2014, efter annekteringen af Krim. Rusland har forsøgt at udvikle rivaliserende betalingssystemer og handelsnetværk med Kina, har fremmet “en ny reservevaluta” for international handel for at udhule den amerikanske dollars dominans og støttet andre lignende foranstaltninger for at beskytte sin økonomi.
Indtil videre har Kremls redningsplanke dog været den drastiske stigning i energipriserne, siden den invaderede Ukraine i februar. Selv sammenlignet med 2021, som bød på relativt høje skatteindtægter for den russiske regering, var skatteindtægterne i april 2022 mere end 30 procent højere end i april 2021 på trods af betydelige reduktioner i den europæiske efterspørgsel efter russisk energi.
EU er sårbar på grund af energi
De europæiske ledere har opfordret til en mere selvhævdende reaktion på den globale økonomiske ustabilitet, hvilket minder om de beslutsomme foranstaltninger, der er truffet over for Rusland. Den 13. juni erklærede den franske præsident Emmanuel Macron, at Europa havde brug for en “krigsøkonomi” for at håndtere de økonomiske følger af konflikten og styrke sin strategiske autonomi. Den 6. juli meddelte den franske regering, at den nationaliserede sit atomkraftselskab, Électricité de France (EDF). Den 22. juli gav den tyske regering en redningspakke på flere milliarder euro til det store gasimportfirma Uniper, som var det første energiselskab i landet.
Disse manøvrer er imidlertid blot en afspejling af Europas bredere økonomiske sårbarhed på grund af energi. Efter USA og Kina udgør de 27 EU-lande det tredjestørste energimarked i verden. En stor del af deres energiforsyning kommer fra tredjelande, især Rusland. Og selv om Vestens økonomiske styrke langt overgår Ruslands, kan penge alene ikke løse problemet med svindende energiforsyninger som følge af sanktioner og Kremls initiativer til at skære ned på energieksporten.
Kreml har vænnet sig til sanktioner og økonomisk ustabilitet siden 2014 og mener, at Ruslands tærskel for økonomisk smerte er højere end Vestens.
I Tyskland kan en “fuldstændig og permanent afbrydelse af de resterende russiske naturgasleverancer til Europa” resultere i et BNP-tab på 4,8 procent mellem 2022 og 2024 i forhold til BNP i 2021, hedder det i et arbejdsdokument fra Den Internationale Valutafond. Den tyske regering optrappede allerede den 23. juni fra det første niveau (“tidlig advarsel”) af sin tredelte nødplan for gasforsyning til niveau to (“alarm”). Niveau tre (“nødsituation”) vil give den tyske regering mulighed for at indføre rationering og overtage kontrollen med tildelingen af naturgas i hele landet. Østrig, Danmark, Sverige, Holland og andre lande har også for nylig indført nødforanstaltninger for gas.
EU har forsøgt at indføre kollektive energibesparelsesforanstaltninger for at mindske smerten blandt medlemsstaterne og øge den institutionelle solidaritet. På Europa-Kommissionens møde den 19. juli forsøgte EU at indføre retten til at gennemføre obligatorisk gasrationering blandt medlemsstaterne. Men sådanne forslag har mødt betydelig modstand fra både de mere prorussiske elementer inden for europæisk politik og fra den bredere politiske klasse.
Medlemslande afviser EU’s gasrationering
Den 13. juli annoncerede Ungarn for eksempel en nødplan på energiområdet, som blandt andet omfattede begrænsning af levering af gas og andre energikilder til andre lande på det europæiske energimarked. Beslutningen gav anledning til kritik fra den europæiske energikommissær Kadri Simson. Den 21. juli meddelte Spanien og Portugal, at de ikke ville støtte EU’s initiativ om at reducere blokkens naturgasforbrug med 15 procent.
Forslaget fra en tysk parlamentariker i juli om, at de østeuropæiske lande kunne dele gas med Tyskland, resulterede også i et tilbageslag fra flere polske politikere, som tidligere har kritiseret Tysklands stigende indkøb af russisk naturgas siden landets annektering af Krim i 2014 frem til 2022.
I takt med at energiproblemer tvinger de europæiske lande til at føre en politik, der går ud på at tjene sig selv frem for at udvise solidaritet, har EU foreslået ambitiøse prisnedsættelsesinitiativer. Sammen med USA fremlagde EU i begyndelsen af juli et fremstød for et prisloft på russisk olie.
Dette ville dog blandt andet kræve samarbejde med store købere som Kina og Indien, der allerede har modtaget russisk olie til priser under markedsværdien, samt koordinering med Organisationen af Olieeksporterende Lande, som ikke har nogen grund til at tage skridt for at sænke oliepriserne.
Vinteren kommer
Tidligere internationale bestræbelser på at påvirke oliestrømme og -priser fra store eksportører, såsom olie-for-mad-programmet i Irak i 1990’erne og sanktionernes undtagelsesordning i Libyen i 2011, har ført til en betydelig udnyttelse, der for alvor har undermineret disse ordninger. Forsøg på at lægge et prisloft på russisk olie vil sandsynligvis også medføre, at Kreml vil bruge sine naturgasreserver til at forværre den globale energikrise ved at begrænse gasforsyningen yderligere.
Og ligesom de problemer, som Ruslands militærindustrielle kompleks står over for, er problemerne med forsyningskæden og produktionen blevet tydelige for vestlige militærstyrker, der ønsker at hjælpe Ukraines krigsindsats. I maj var lagrene af forskellige amerikanske missiler for eksempel blevet opbrugt, mens Holland meddelte, at det ikke længere kunne sende haubitser til Ukraine.
Desuden er Ukraines systemiske korruption fortsat en af de største bekymringer for de vestlige regeringer, der yder finansiel bistand til landet. Risikoen for, at milliarder af dollars går til spilde, vil kun yderligere øge “Ukraine-udmattelsen“, som truer med at udhule den vestlige støtte til Kyiv.
Kreml har vænnet sig til sanktioner og økonomisk ustabilitet siden 2014 og mener, at Ruslands tærskel for økonomisk smerte er højere end Vestens. Efterhånden som vinteren nærmer sig, og energiefterspørgslen stiger, risikerer EU splittelse mellem medlemsstaterne på grund af forsyningsstress. At bringe krigen hjem til de europæiske borgere på denne måde kan hjælpe Rusland med at opnå et diplomatisk gennembrud i konflikten og afslører EU’s begrænsninger i dets forsøg på at tilsidesætte medlemsstaternes nationale interesser.
–
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Om forfatteren:
John P. Ruehl er en australsk-amerikansk journalist, der bor i Washington, D.C. Han er medredaktør på Strategic Policy og medarbejder på flere andre publikationer om udenrigsanliggender. Han er i øjeblikket ved at færdiggøre en bog om Rusland, der skal udgives i 2022.
Kontakt forfatteren: info@globetrotter.media
Oversættelse, billede, trompet, mellemoverskrifter og fremhævet citat udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
