Pensionsalder på 70 år
GO: – Besæt din by 👊
Log ind for at svareI Aarhus bor der omkring 700 hjemløse, hvoraf halvdelen er unge.
Det fortæller 23-årige Aleksander, der til daglig læser til elektroingeniør, fra BZ’ernes Boligforening til Arbejderen. For ham virker det fuldstændigt ubegribeligt, at man har bygninger med 150 sovepladser stående tomme, som eksempelvis City Sleep In Hostel i Havnegade i Aarhus, som blev besat den 3. august af en gruppe unge aktivister. Han mener, at den slags bygninger burde bruges til at huse nogle af alle de hjemløse mennesker i stedet for bare at stå tomme, og han har svært ved at se, hvorfor det er en radikal holdning.
Det er det her med, at man har 150 ledige sovepladser, og man har stadig over 700 hjemløse i Århus, det fatter jeg ikke.
Aleksander, BZ’er
– Der er brug for en BZ-bevægelse nu mere end nogensinde før. Man er blevet så apatiske i Danmark generelt, også ungdommen. Man har fået sådan en idé om, at vi bare ikke rigtig må kæmpe for at have det godt, siger han.
Det fik ham og en række andre unge til at oprette bevægelsen BZ’ernes Boligforeningen i Aarhus. Han fortæller, at de både er nogle unge, der kommer fra andre organisationer og nogle, der slet ikke har lavet politisk arbejde før. De er bare er trætte af at lave “fin politik”. De vil have handling.
To dage i City Sleep In Hostel
Det resulterede i beslutningen om at flytte ind i det tidligere hostel i centrum af Aarhus. Bygningen er nu kommunal ejendom, men har stået tomt i nogle år.
De engagerede i bevægelsen BZ’ernes Boligforeningen var godt klar over, at det ville være urealistisk at kunne holde huset i mere end et par dage, men Aleksander fortæller, at det heller ikke var det, der var det væsentlige. Det væsentlige var at sætte gang i noget, at starte en bevægelse op i Aarhus.
Foto: BZ’ernes Boligforening
– Der var to syn på det. Der var mange, der havde et håb om, at det var noget, vi kunne holde i lang tid, hvilket vi ikke regnede med, men det var det, vi sagde til os selv, for at gejle os selv op, selvom vi inderst inde godt vidste, at vi nok ville blive smidt ud indenfor et par dage.
– Målet var, at vi kunne få gang i det der BZ og noget civil ulydighed i Århus og prøve nogle fællesskaber, hvor vi kunne få lov til at udtrykke, hvor sure vi er over den her situation. Vi er sure over, at folk uden så mange midler bare bliver nedprioriteret igen og igen, selvom det ofte er dem, som kriser rammer hårdest, siger den 23-årige studerende til Arbejderen.
En ikke-voldelig modstand mod et voldeligt system
De unge BZ’ere var dog fra starten af meget afklarede om ikke at bruge vold, og selvom de tog inspiration fra tidligere BZ-bevægelser var det i højere grad de ikke-voldelige besættelser i 00’erne, de unge kiggede på i forhold til 90’er-BZ-bevægelsen, fortæller Aleksander.
– En af grundene til, at vi ikke brugte vold var fordi, at vi havde folk på omkring de 18 år inde i den bygning, og det er første gang, vi laver det. Det var ligesom en måde at beskytte os selv på. Der er også enormt højere straf, når man bruger vold. Når man laver sådan noget her, så skal det også bare være en god oplevelse, så man har lyst til at gøre det igen, forklarer Aleksander.
Han fortæller dog også, at bare fordi de unge ikke selv benyttede voldelige metoder, så stoppede det ikke politiet fra at være meget voldsomme. Politiet har selv sagt til TV2 Østjylland, at det hele foregik uden dramatik og i ro og orden, men den oplevelse kan den 23-årige Aleksander ikke helt genkende.
– Det at vi ikke brugte vold, stoppede ikke politiet fra at vride armen om på et par stykker og true med at smide én ud af vinduet. De havde også en hund med inde, så det var ikke roligt af den grund. Politiet sagde selv, at det hele forløb roligt, men der var en enkelt, der blev sigtet for at forhindre politiet i deres arbejde, bare fordi han sad ned og ikke gad rykke sig. Så tog de bare fat i ham og truede med at smide ham ud af vinduet, siger han til Arbejderen.
Aleksander kritiserer også politiet for at sige, at de var i dialog med BZ’erne.
– Politiet siger jo, at de var i dialog, men de lavede et opkald, hvor de sagde: “Nu skal I ud,” og så sagde vi nej, og det var den dialog. Politiet har været forsigtige her i forhold til PR, og de har været rigtig dygtige til at få det til at virke som om, at nu går vi bare ind og siger, de skal gå, men politiet har været lidt for voldsomme, mener Aleksander.
I nogle situationer kan det være forståeligt
Aleksander fordømmer ikke selv situationer, hvor nogle mennesker tyer til vold. I BZ’ernes Boligforening er man meget imod de nedrivninger, der skal ske i Gellerup-parken til vinter som led i ghettoplanen, og her mener Aleksander, at det er fuldt forståeligt, hvis nogle tyer til vold.
– Man snakker jo meget om nedrivningerne i Gellerup, og hvis der er nogle beboere i Gellerup, der synes, at de er så uretfærdigt behandlede, at de begynder at kaste med sten, så ville jeg støtte det. Jeg forstår godt, at hvis kommunen kommer og vælter ens hjem og siger, at man skal smutte, og der ikke er så mange andre steder, man kan flytte hen, at man så tyer til vold der. Det, synes jeg, er i orden. Så gør man det for at forsvare sit hjem, og det kan jeg godt forstå, men det bliver ikke mig, siger han.
Han påpeger dog med et grin, at hvis huslejen oversteg SU’en på et tidspunkt uden, at der blev gjort noget, så kunne det da godt være, at der ville blive kastet en sten eller to.
En konkurrence om at have det dårligst
Aleksander var egentlig ikke overrasket over de reaktioner, de mødte på TV2 Østjyllands kommentarspor, som bragte historien om BZ’erne første gang. Men det ærgrer ham, at der sidder en masse “gamle mennesker” og fortæller om, hvor svært det var, da de var børn.
– Der var én, der brokkede sig og sagde, at man bare burde have et studiejob i weekenden, som han havde haft. Man kigger jo på de her mennesker, der siger, at de har haft det hårdere, end vi har, og så undrer man sig over, hvorfor de så ikke har gjort noget. Hvis man skulle gå fire km i skole i modvind og frost hver dag, hvorfor brokkede de sig så ikke, spørger Aleksander.
Han sammenligner det også med, hvordan der var ældre mennesker, der blev meget forargede, da man talte om at fjerne studiegælden i USA, fordi nu havde de jo betalt deres, og så var det jo uretfærdigt, hvis nogle andre skulle slippe. Aleksander mener, at det er en tendens, der gør sig gældende på højrefløjen især.
– Personligt synes jeg, at det er en generel tendens på højrefløjen, at de er visionsløse. Man tænker, at det bare er sådan tingene er, og så må man finde sig i det. Det er de samme mennesker, der under besættelsen affandt sig med, at tyskerne overtog, selvom det måske er en lidt ekstrem sammenligning. Man vil ikke kæmpe for, at det bliver bedre. Det kan da ikke passe, at det er sådan her det skal være. Man skal da kæmpe for en bedre verden, siger Aleksander.
De unge fra BZ’ernes Boligforening har også mødt støtte fra dele af venstrefløjen. Eksempelvis har Enhedslistens Lone Degn været ude og sige, at politiet burde fjerne sigtelserne mod de unge. Der er nemlig ni af de unge, som er blevet sigtet med husfredskrænkelse, mens én er blevet sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet.
Et kulturelt og politisk sted med beboerdemokrati
De unge er dog ikke færdige med at kæmpe for bedre boligmuligheder i Aarhus. For Aleksander ville deres kamp nok først stoppe, hvis huslejen blev 2000 for alle, siger han med et grin.
– Vi er jo i en eller anden form for kommunikation med kommunen, men vi er stadig i de der par dage efter en aktion, hvor vi ikke rigtig ved, hvad der skal ske. Hvis kommunen siger, at de sætter huslejen ned alment i hele Aarhus og huslejen ned på 2000 kroner for alle, så laver vi sgu nok ikke noget lige foreløbig, men hvis der ikke sker noget, så gør vi nok noget igen.
Besættelsen af City Sleep In Hostel skulle være starten på en bevægelse i Aarhus, men det forhindrer ikke de unge i at drømme om, hvad det tomme hus kunne blive til.
– Det kunne være rigtig fedt med et politisk ungdomshus i Århus, hvor man kunne samle unge mennesker og lave en bevægelse, som ikke var parlamentarisk. Det, vi talte om i forhold til det her hostel, var at flytte ind og starte et beboerdemokrati, hvor vi fik det til at løbe rundt selv, og hvor det var et kulturelt og politisk sted, hvor unge mennesker kunne mødes.
– Oveni er der jo 150 sovepladser i det hostel, og det passer rundt regnet med halvdelen af de unge hjemløse i Århus. Det er det her med, at man har 150 ledige sovepladser, og man har stadig over 700 hjemløse i Århus, det fatter jeg ikke, siger Aleksander, der nærmest kan garantere, at man ikke har set det sidste til bevægelsen.
Hvis man vil følge med i BZ’ernes Boligforenings fortsatte arbejde, kan man følge med på deres Facebookside.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
