Det er ikke rimeligt at sammenligne ejendomsfunktionær inden for normal lønsområdet, med en murearbejdsmand inden minimallønsområdet, der er stort set ingen murearbejdsmænd som arbejder på mindstelønnen.
Det er mere interessant at sammenligne ejendomsfunktionæren timeløn med de enorme direktørlønninger inden for den almene boligsektor.
Er der gået hul på bylden i den almene boligsektor?
Princippet om balanceleje betyder, at beboerne må betale alle fejldispositioner i selskabets ledelse. Også boligselskabets advokatomkostninger bliver krone for krone dækket af beboernes husleje.Morgennyhederne den 10. maj 2021 handlede om de enorme direktørlønninger i den almene
boligsektor og er en udløber af sagen om Østjysk Bolig, hvor en advokatundersøgelse for nylig
afslørede mulig svindel på op imod 20 millioner kroner.
Der ser endeligt ud til at være gået hul på de betændte forhold i den almene boligsektor, hvor en almægtig administration reelt har fri adgang til beboernes penge.
Der ser endeligt ud til at være gået hul på de betændte forhold i den almene boligsektor, hvor en almægtig administration sammen med en lydig og underdanig selskabsbestyrelse (= organisationsbestyrelse) reelt har fri adgang til beboernes penge.
Balanceleje
Princippet om balanceleje er den primære årsag, idet her slås fast, at alle driftsomkostninger skal dækkes af beboernes husleje, altså også for høje lønninger. Som i øvrigt ikke kun gælder
direktørerne, men formentlig alle ansatte.
Dette fremgik i hvert fald af den undersøgelse om effektiviteten i den almene sektor, som Deloitte udfærdigede i 2014 og påviste, at både løn- og øvrige ansættelsesvilkår er yderst fordelsagtige i den almene sektor.
Til perspektivering har en ejendomsfunktionær med 0-1 års anciennitet en grundtimeløn på 146,51 kroner (2013).
Til sammenligning har en murerarbejdsmand i den private sektor på 3F-overenskomst en minimumløn på 115,20 kroner i timen. Det svarer til en mindstelønsforskel på 27 procent.
Mange giver op
Men princippet om balanceleje betyder også, at beboerne skal dække alle fejldispositioner i
selskabets ledelse og også boligselskabets advokatomkostninger bliver krone for krone dækket af beboernes husleje.
Vil man så holde sig tilbage i en given sag mod en utilfreds beboer og/eller afdelingsbestyrelse?
Næppe, og i Lejernes Retshjælp ser vi da ofte sager, der udarter til de rene udmattelseskrige mod beboere, der tør tage kampen op.
For mange opgiver jo på forhånd den håbløse kamp, uanset hvor god den end er.
En konkret klage på ganske få linjer til Beboerklagenævnet (svarende til Huslejenævnet i den
private udlejningssektor) bliver ofte besvaret af boligselskabets advokat – og der bliver bestemt ikke sparet på krudtet.
Ingen retssikkerhed
Og skulle man være så heldig at vinde den første sag, kan man være næsten 100 procent sikker på, at boligselskabet går videre til domstolene, allerede fordi alle omkostninger kan tørres af på beboerne.
Taber man, må man selv gå videre, hvis man stadig tror på sin sag. Det eneste sikre er, at en retssag synes uundgåelig! Nogen retssikkerhedsgaranti er beboerklagenævnene ikke!
Uansvarligheden er simpelthen sat i system i den almene boligsektor.
Balancelejen er ikke det eneste problem. Uigennemsigtigheden med hensyn til ledelsens dispositioner er et andet alvorligt problem:
Den almene boligsektor er som en slags “privat” sektor hverken underlagt offentlighedsloven, forvaltningsloven eller for den sags skyld Ombudsmanden.
En sag for beboerklagenævnet i Odense blev gang på gang udsat, fordi boligselskabets advokat ikke havde tid til at tage sig af den. En klage til Ombudsmanden over denne forhalingsteknik gav intet resultat på grund af manglende kompetence.
Der er altså lang vej endnu – men det lysner!