Morgennyhederne den 10. maj 2021 handlede om de enorme direktørlønninger i den almene
boligsektor og er en udløber af sagen om Østjysk Bolig, hvor en advokatundersøgelse for nylig
afslørede mulig svindel på op imod 20 millioner kroner.
Der ser endeligt ud til at være gået hul på de betændte forhold i den almene boligsektor, hvor en almægtig administration reelt har fri adgang til beboernes penge.
Der ser endeligt ud til at være gået hul på de betændte forhold i den almene boligsektor, hvor en almægtig administration sammen med en lydig og underdanig selskabsbestyrelse (= organisationsbestyrelse) reelt har fri adgang til beboernes penge.
Princippet om balanceleje er den primære årsag, idet her slås fast, at alle driftsomkostninger skal dækkes af beboernes husleje, altså også for høje lønninger. Som i øvrigt ikke kun gælder
direktørerne, men formentlig alle ansatte.
Dette fremgik i hvert fald af den undersøgelse om effektiviteten i den almene sektor, som Deloitte udfærdigede i 2014 og påviste, at både løn- og øvrige ansættelsesvilkår er yderst fordelsagtige i den almene sektor.
Til perspektivering har en ejendomsfunktionær med 0-1 års anciennitet en grundtimeløn på 146,51 kroner (2013).
Til sammenligning har en murerarbejdsmand i den private sektor på 3F-overenskomst en minimumløn på 115,20 kroner i timen. Det svarer til en mindstelønsforskel på 27 procent.
Men princippet om balanceleje betyder også, at beboerne skal dække alle fejldispositioner i
selskabets ledelse og også boligselskabets advokatomkostninger bliver krone for krone dækket af beboernes husleje.
Vil man så holde sig tilbage i en given sag mod en utilfreds beboer og/eller afdelingsbestyrelse?
Næppe, og i Lejernes Retshjælp ser vi da ofte sager, der udarter til de rene udmattelseskrige mod beboere, der tør tage kampen op.
For mange opgiver jo på forhånd den håbløse kamp, uanset hvor god den end er.
En konkret klage på ganske få linjer til Beboerklagenævnet (svarende til Huslejenævnet i den
private udlejningssektor) bliver ofte besvaret af boligselskabets advokat – og der bliver bestemt ikke sparet på krudtet.
Og skulle man være så heldig at vinde den første sag, kan man være næsten 100 procent sikker på, at boligselskabet går videre til domstolene, allerede fordi alle omkostninger kan tørres af på beboerne.
Taber man, må man selv gå videre, hvis man stadig tror på sin sag. Det eneste sikre er, at en retssag synes uundgåelig! Nogen retssikkerhedsgaranti er beboerklagenævnene ikke!
Uansvarligheden er simpelthen sat i system i den almene boligsektor.
Balancelejen er ikke det eneste problem. Uigennemsigtigheden med hensyn til ledelsens dispositioner er et andet alvorligt problem:
Den almene boligsektor er som en slags “privat” sektor hverken underlagt offentlighedsloven, forvaltningsloven eller for den sags skyld Ombudsmanden.
En sag for beboerklagenævnet i Odense blev gang på gang udsat, fordi boligselskabets advokat ikke havde tid til at tage sig af den. En klage til Ombudsmanden over denne forhalingsteknik gav intet resultat på grund af manglende kompetence.
Der er altså lang vej endnu – men det lysner!
02. juni 2021 | 12:39
Det er ikke rimeligt at sammenligne ejendomsfunktionær inden for normal lønsområdet, med en murearbejdsmand inden minimallønsområdet, der er stort set ingen murearbejdsmænd som arbejder på mindstelønnen.
Det er mere interessant at sammenligne ejendomsfunktionæren timeløn med de enorme direktørlønninger inden for den almene boligsektor.
Svindel, humbug og grådighed. Hvem betaler, og hvad er konsekvensen?
Det er beboerne, der betaler prisen for boligdirektørernes fryns. Kontrollen og styringen af boligselskabernes økonomi skal tilbage til demokratisk kontrol, til afdelingsbestyrelser og afdelingsmøder.
Her i Aarhus rasler skeletterne ud af skabet. Indtil videre fra den almene boligorganisation Østjysk Bolig, men skal man tro bilagene til byrådsdagsordenen, så er der også sager på vej i AL2 bolig og AAB.
Om end der ikke har fundet strafbare handlinger sted, så er der dog tale om meget dårlig – men godt betalt – ledelse, lav faglighed samt lemfældig omgang med beboernes penge.
Kontrollen og styringen skal tilbage til demokratisk kontrol, til afdelingsbestyrelser og afdelingsmøder.
Hvor er det ærgerligt med det rygte, som en ellers ideel bolig- og ejerform, som almene boliger efter min mening er, får af en ledelses grådig- og uduelighed. Det er beboerne, der kommer til at betale for både dårligt rygte og for grabberne, der har været i kassen.
Sagen i Østjysk Bolig startede med, at direktøren blev fyret, efter at en whistleblower havde talt. Det forlød, at direktøren havde svindlet sig til ydelser som dyre hotelophold, restaurationsbesøg, nyt køkken i privaten og sågar en ridebane.
Der blev talt om et beløb på ni millioner kroner. Senere viste det sig, at han også havde bevilget sig selv en årsløn på to millioner kroner og uretmæssigt et tillæg på 300.000 kroner om året år og en bil til 900.000 kroner.
Tillægget og bilen påtalte organisationsbestyrelsen dog, så direktøren måtte stoppe tillægget, sælge bilen og købe en til “kun” 600.000 kroner. Det fremgår af et hidtil hemmeligt referat af et møde i organisationsbestyrelsen.
Svindel for 20 millioner
Aarhus Kommune, der er den myndighed, der skal føre tilsyn med boligorganisationernes virke, iværksatte hele to advokatundersøgelser og fik organisationsbestyrelsen til at skrive under på, at de = beboerne ville betale for undersøgelserne.
Undersøgelserne afdækkede svindel for 15 – 20 millioner kroner over ti år, flere ansatte blev sigtet, revisionsfirmaet fik kritik, entreprenørvirksomheden Danjords lokaler blev ransaget for beviser på, at de har betalt bestikkelse for at få entreprisen med renovering af Bispehaven. Tilsynet satte boligorganisationen under administration af Lejerbo og afsatte organisationsbestyrelsen, der nu også er under mistanke for medvirken til svindlen.
Enhedslisten i Aarhus Byråd har afsløret, at boligorganisationens opsparede midler til vedligehold og renovering = dispositionsfonden er tømt gennem de ti år. Næste år forventes fonden at være negativ. Beboerne betaler.
Enhedslisten stiller spørgsmål til, hvor tilsynet var i de ti år. Hvorfor har de ikke grebet ind for længst?
Enhedslisten finder det bekymrende, at det er de samme medarbejdere og ledelse i Aarhus Kommunes Teknik- og Miljøafdeling, der fører tilsyn, som laver udviklingsplaner i boligorganisationerne og ”arealudvikler” kommunens grunde. Bekymrende fordi tilsynet kan have fokus på egne økonomiske interesser fremfor lejernes rettigheder og kontrol af retskaffenheden i ledelsen.
Det er bekymrende, at aftaler mellem kommunen og boligorganisationen om den såkaldte udviklingsplan for Bispehaven er indgået med en sigtet direktør og en organisationsbestyrelse, som har en åbenlys egeninteresse i at holde Bispehaven på ghettolisten og i at samarbejde med kommunen om afvikling af mere end 300 menneskers hjem.
Kontrollen skal tilbage til beboerne
Beboerne i Bispehaven forsøger at overbevise byrådet om, at den proces med udviklingsplanen skal gå om. Den proces, der er foregået, er ikke troværdig.
Beboerne kæmper også – gennem tilsynet – for at stoppe de igangværende ifølge Beboerklagenævnet ulovlige ”genhusninger” og midlertidige lejekontrakter. Tilsynet har indtil videre påstået, at der intet ulovligt er. Hvis interesser tjener tilsynet?
Alt imens fosser pengene fra blandt andet huslejetab ud af lommerne – på beboerne.
Boligforeningernes Landsorganisation (BL) mener, man skal tage ved lære af svindlen og uddanne organisationsbestyrelserne bedre og indsætte eksterne parter i bestyrelsen. De nævner ikke beboerdemokratiet med et ord.
Jeg mener, at kontrollen og styringen skal tilbage til demokratisk kontrol, til afdelingsbestyrelser og afdelingsmøder. Afdelingerne blev frataget indflydelse på økonomi og frataget kontrol med midlerne ved lovændringer for år tilbage, hvor der også var svindlet i en boligorganisation. Kontrollen blev flyttet til det kommunale tilsyn i form af årlige styringsdialogmøder.
Den konstruktion har tydeligvis spillet fallit, så lav den om!
Det er tudetosset at gå tilbage til en fuser.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
