Læserbrev
Virksomhederne har øget profitterne markant
Det er meget sigende, at de traditionelle liberale økonomer har haft mere travlt med at frygte lønstigninger som følge af den stigende inflation, end de har brugt tid på at analysere, hvad der har skabt inflationen og bekæmpe årsagen til den.
|
Danske virksomheder har samlet set øget deres magt og indflydelse på verdensmarkedet siden 2000 og brugt den til at øge deres profitmargen markant.
Hvor en gennemsnitlig dansk virksomhed havde en markup på fem procent i 2000, er den steget til 16 procent i 2018 – inden corona satte ind. Det betyder, at virksomhederne i gennemsnit havde salgspriser, der lå fem procent over deres omkostninger i 2000, mens den margen er øget, så salgspriserne i gennemsnit ligger 16 procent over deres omkostninger i 2018.
Der er al mulig grund til at støtte kravet om højere løn ved de kommende overenskomstforhandlinger samt kompensation til de lave indkomster.
Det fremgår af De Økonomiske Råds, DØR, rapport ”produktivitet 2022”, der udkom i marts, men hvor den del af rapportens konklusioner har været meget lidt omtalt.
Det er meget sigende, at de traditionelle liberale økonomer har haft mere travlt med at frygte lønstigninger som følge af den stigende inflation, end de har brugt tid på at analysere, hvad der har skabt inflationen og bekæmpe årsagen til den.
For årsagen til inflationen er nemlig, at store selskaber med magt på verdensmarkedet har brugt ubalancerne mellem efterspørgsel og produktion til at hæve deres priser og sikre sig ekstraordinære profitter.
Jagt på maksimal profit
Det er ikke noget nyt, at virksomhederne maksimerer profit, hvilket rapporten fra DØR netop viser, men i den nuværende situation med store ubalancer i økonomien efter corona-genåbningen, er deres jagt på maksimal profit med til at forstærke ubalancerne voldsomt.
DØR, der populært kaldes vismændene, konstaterer, at der er usikkerhed om, hvor præcist niveauet på profitmargen ligger, men der er ikke tvivl om udviklingen og det faktum, at profitmargen er steget markant over de seneste 20 år.
Rapporten viser også, at der i dag er større forskel mellem de enkelte virksomheder og brancher, end der var i 2000. I dag har for eksempel 45 procent af virksomhederne salgspriser, der ligger under deres omkostninger.
Samtidig oplyser vismændene, at udviklingen med større profitmargen ikke er et specielt dansk fænomen, men at der blandt andet er analyser i USA, der kommer frem til de samme konklusioner.
Det er specielt virksomheder med international handel, der ifølge analysen har øget deres profitmargen mest, og vismændene ser det som et udtryk for, at de har øget deres magt og indflydelse på deres respektive markeder og over deres forsyningslinjer, hvilket gør, at de kan hæve prisen udover gennemsnittet.
Det er karakteristisk for udviklingen, at der samtidig er sket en udvikling med øget brug af udenlandske underleverandører i de virksomhedstyper, der har øget profitten.
Servicesektoren i Danmark har derimod lavere profitmargen i statistikken, men de har til gengæld tit kapitalfonde som ejere, der kanaliserer overskuddet i skattely via metoder, så de ikke skal betale skat i Danmark.
Store virksomheder udnytter kaos
Det er værd at bemærke, at udviklingen er sket inden genåbningen efter corona-nedlukningerne, og altså uden at for eksempel Mærsk’ ekstraordinære store profitter i 2021 tæller med i statistikken.
Mærsk og andre store selskaber har udnyttet det kaos og det misforhold, der er mellem efterspørgslen og produktionsudbuddet efter corona-åbningen, til at øge deres profitter ekstraordinært.
Da Mærsk i februar fremlagde et regnskab, hvor de nærmest havde seksdoblet deres overskud i 2021 var der mere respekt blandt økonomer, end der var overvejelser om, hvad følgerne af deres profit maksimering er.
Når energipriserne stiger er det også et udtryk for, at udbuddet ikke modsvarer efterspørgslen, hvorfor det er de rige lande, der har råd til at købe for eksempel olie, mens andre lande må spare. Det samme forhold gælder internt i landene, hvor det er de rige, som kan bevare deres forbrug ganske vist til højere priser, mens de fattige må sænke forbruget for, at pengene kan slå til.
Der er derfor al mulig grund til at støtte kravet om højere lønninger ved de kommende overenskomstforhandlinger samt støtte krav om kompensation til de lave indkomster. Men der er et ekstraordinært stort behov for at prioritere den offentlige sektor, og de behov den dækker på bekostning af den private jagt på profit.
I dag opfatter økonomer det som en naturlig ting at dæmpe det offentlige forbrug, når private virksomheder har muligheder for at udvide deres aktiviteter.
16. juli 2022 | 07:07
