Vinterpause i overenskomstkonflikt
Fagforeningen bløder – og det skal stoppes NU
Det begynder at være sidste chance for en kraftig blodtransfusion – hvis vi ikke skal bløde ihjel, skriver næstformand i 3F Randers og FH Randers Jan Guldmann.
|
Hvis de danske fagforeninger var et menneske, ville personen snart kunne dø af blodmangel. For som fagforening bløder vi mere end nogensinde før.
Der skal ikke herske tvivl om, at valgte og ansatte rundt om i de enkelte fagforeninger hver evig eneste dag udfører et kæmpe arbejde og yder en rigtig god service og hjælp til sine medlemmer.
Der skal heller ikke herske tvivl om, at man sammen med tusindvis af aktive tillidsfolk ude på arbejdspladserne hver evig eneste dag udfører et godt stykke fagligt arbejde og rigtig mange steder forsøger at få alle nyansatte som medlem af den lokale fagforening.
Under halvdelen af alle, som arbejder på en privat overenskomstdækket virksomhed, er medlem af den fagforening, som har sikret en overenskomst.
Hvis man på en arbejdsplads kan sikre, at alle er medlem af den samme fagforening, giver det styrke. Styrke for tillidsrepræsentanten i de daglige forhandlinger med ledelsen, men også en fælles følelse af sammenhold og solidaritet blandt alle kolleger. Man bidrager i fællesskab til den for alle bedst mulige dagligdag, og skulle der opstå problemer, har man styrken til at løse dem.
Men det sikrer også en bevarelse af vores danske model, som giver os retten til at indgå overenskomster til sikring af alle ansatte.
Fagforeningens ret til selv at indgå overenskomst med arbejdsgiverforeningen – og retten til at iværksætte sympatikonflikt over dem, som ikke vil indgå en overenskomst – er for mange en undervurderet styrke.
Og brugen af konfliktvåbnet og herunder sympatikonflikt fra andre fagforeninger og deres medlemmer bruges desværre i dag alt for lidt.
Resultatet er, at ansatte på flere og flere arbejdspladser ikke er dækket af en overenskomst og dermed sikret de samme rettigheder som de fleste andre.
Da de samtidig er en billigere arbejdskraft for arbejdsgiveren, medvirker de til at forringe de overenskomstdækkedes muligheder for at fastholde og forbedre sine løn- og arbejdsforhold – ja ligefrem udgøre en trussel for deres fremtidige arbejde.
Endelig vil en mangel på opbakning til de enkelte fagforeninger og de indgående overenskomster sætte endnu større pres på vores muligheder for at bevare den danske model og dermed bevæge os endnu tættere på indførelse af en lovbestemt mindsteløn.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har netop offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at kun cirka 80 procent af det private arbejdsmarked i Danmark i dag er dækket af en overenskomst.
Samtidig viser undersøgelsen, at 55 procent af de ansatte ikke er medlem af en FH-fagforening.
Det betyder, at under halvdelen af alle, som arbejder på en privat overenskomstdækket virksomhed, er medlem af den fagforening, som har sikret en overenskomst, og som i årene fremover med størst mulige styrke og opbakning fra medlemmerne skal forbedre den.
Og hvor meget styrke har vi lige, når kun halvdelen af holdet spiller med?
Et af de helt store problemer er, at visse områder på det nærmeste i dag slet ikke er organiseret – og det er desværre store områder, som også er i vækst.
Lad mig fokusere på to af disse – butiksområdet samt hotel- og restaurationsbranchen.
Her ser vi noget af den laveste tilslutning til fagforeningen overhovedet.
Samtidig er det områder med rigtig mange unge ansat. Unge, som i et stort omfang ikke har arbejdet som forsørgelsesgrundlag, men bruger det som supplement under sin uddannelse.
Er disse unge så usolidariske?
Det mener jeg overhovedet ikke.
Men det er et kæmpe problem, når netop disse to områder på det nærmeste ikke har tillidsfolk, som kan tage imod de unge og fortælle dem om fordelen ved at blive medlem af den fagforening, som netop har sikret dem en overenskomst og de medfølgende goder.
Og det er et kæmpe problem, at et meget stort antal af de voksne ansatte på de nævnte områder ikke engang selv er medlem af den overenskomstbærende fagforening.
Hvordan pokker skal man så tro, at de nye unge ansatte melder sig ind i 3F eller HK, som jo er de fagforeninger, der dækker de nævnte områder?
Så problemet er ikke de unge – men mere, at de voksne, de ældre, de, som burde fortælle de unge om værdien af en overenskomst og en stærk fagforening, i et stort omfang selv har fravalgt den.
Her er virkelig en opgave, som vi skal have løftet, hvis vi ikke skal bløde ihjel.
De unges forældre skal også bruge kræfter på, ikke alene fortælle deres børn om fordelene ved en overenskomst og medlemskab af en rigtig fagforening, men at en mangel på samme vil forringe fremtidens løn- og arbejdsforhold for dem.
Samtidig skal fagbevægelsen ud at møde de unge i skolen – både folkeskolen og de private.
Og meget mere end man gør det i dag.
FH virker stolt over sin Skoletjeneste, hvor en skole kan få en gæstelærer på besøg.
Men hele denne model skal ændres, hvis den skal kunne gøre en forskel.
I dag er det en håbløs landsdækkende ordning med ganske få besøg på et skoleår.
Den skal ud at virke i samtlige FH’s 17 sektioner, hvor de lokale fagforeninger skal forpligtiges til at indgå i den. Aktivt træffe aftaler med de lokale skoler og kommuner om fastlagte besøg i alle 8. eller 9. klasser, og aktivt og ganske gratis stille med ansatte eller tillidsfolk som undervisere. Komme ud på den enkelte skole eller tilbyde skoleklassen at komme på besøg i den lokale fagforening.
Ikke for at få de unge meldt ind i fagforeningen, men fortælle dem om, hvordan forholdene hænger sammen. Og dermed skabe forståelsen for hvorfor man bør være medlem.
I Randers har vi faste aftaler med alle skoler og har gennem de seneste 20 år været i kontakt med tusindvis af 8. klasses elever. Og allerede nu har vi aftaler med et stort antal 8. klasser om et gæstelærerbesøg i det kommende skoleår.
Så FH Danmark – kom ud af starthullerne, og får hele området med gæstelærer og skolekontakt gjort lokalt.
Og så må vi alle som lokale fagforening stå klar og løfte opgaven – både med at møde de unge i skolen/fagforeningen. Men også sikre os at nogle voksne tager godt imod dem ude på arbejdspladsen.
Det begynder at være sidste chance for en kraftig blodtransfusion – hvis vi ikke skal bløde ihjel.
04. juli 2022 | 12:22
