Analyse
De sænker lønnen. De afskaffer personalegoder. De fyrer ansatte og bekæmper fagforeninger.
Europæiske virksomheder er blandt de største syndere, når det gælder om at knægte rettigheder på fabrikker over hele verden.
Nogle af Europas rigeste virksomheder knægter rettighederne for nogle af verdens fattigste arbejdere. De burde skamme sig.
Isabelle Schömann, forbundssekretær for ETUC
Det viser den årlige rapport fra det internationale faglige sammenslutning ITUC (International Trade Union Confederation).
Især firmaerne Nestlé, AB InBev og H&M er blandt virksomheder med hovedkontor i Europa, hvis adfærd rundt om i verden er blevet sat i fokus i det nyligt offentliggjorte ITUC Global Rights Index 2022.
Halverer antallet af madkuponer
Blandt firmaerne, der ser stort på menneskerettigheder, er det schweizisk-baserede, multinationale firma Nestlé, der er verdens største producent af mad- og drikkevarer.
På fødevarefirmaets fabrikker i Brasilien står det slemt til. Nestlé fortsætter med at anvende covid-19-pandemien som et påskud for at skære ned på lønninger og forværre forhold, står der i ITUC-rapporten.
Konkret har Nestlé på chokoladefabrikken Vila Velha i den brasilianske by Espírito Santo halveret antallet af madkupponer, som hver arbejder har ret til.
På virksomhedens filial i São Paulo, hvor halvdelen af alle Nestlé-ansatte i Brasilien arbejder, blev 200 fyret i 2019. Da en domstol underkendte fyringerne, blev arbejderne genansat, men til gengæld var fagforeningerne tvunget til at acceptere en aftale, der reducerede personalegoderne, herunder madkuponernes værdi, skriver ITUC.
Selv oplyser Nestle, at det på verdensplan allerede nu har opnået større overskud end på samme tidspunkt i 2021.
Firmaets overskud stiger hvert år i gennemsnit på 17 procent, rapporterer TV-stationen CNBC.
Skærer i lønnen
I Brasilien hærger også den spansk-baserede globale bankmastodont Santander. I Brasilien hedder firmet Banco Santander S.A, og er et datterselskab af Santander Group med hovedkontor i São Paulo, Brasilien.
Banken har ifølge ITUC gennemtvunget en lønnedgang på 55 procent for 40 fagforeningsledere, efter at de havde krævet at blive betalt for overarbejde.
Holder fagforeninger ude
Verdens største bryggeriselskab, det belgisk-stiftede multinationale firma AB InBev, krænker arbejdernes rettigheder i det sydamerikanske land Peru, oplyser ITUC.
Her har firmaet lavet såkaldte omstruktureringer, der er gået ud over de ansattes arbejdsforhold. Det er sket uden at konsultere fagforeningerne. Derimod fyrede firmaet tre tillidsmænd samt 15 andre ansatte ved fabrikken i Motupe. Det fik de ansatte til at strejke.
AB InBev er også berygtet i det mellemamerikanske land Panama.
Fagforbundet for bryggeriarbejdere (STICP) har siden 2021 organiseret fredelige protester mod outsourcing af Cervecería Nacional, der er et datterselskab af AB InBev i Panama. Firmaet fyrer fastansatte i Panama og tilbyder i stedet deltidsjob og uformelle ansættelser til andre arbejdere, ofte i andre lande.
STICP’s formand Jaime Acevedo lover kamp til stregen.
– Vi står midt i denne kamp for retfærdighed. Hvis virksomheden ikke går med til at løse denne konflikt gennem dialog, vil vi være tvunget til at fortsætte med at mobilisere og udøve vores ret til at strejke, siger han i en artikel på det internationale fødevareforbund IUF’s hjemmeside.
Lokker folk til at melde sig ud af fagforeninger
Det tyske multinationale firma Heinz-Glas, der fremstiller og forædler glasflasker til parfume- og kosmetikindustrien, fortsætter ifølge ITUC med sin “anti-fagforeningspolitik” for at opløse fagforeninger og forhindre kollektive forhandlinger i Peru.
Foto: Sindicato de Trabajadores de Heinz Glas Perú
Virksomheden har blandt andet sørget for at fyre hundreder af ansatte.
Firmaets folk har desuden opsøgt fagligt organiserede mennesker i deres hjem og tilbudt dem ansættelse i firmaet, hvis de meldte sig ud af deres fagforening, skriver ITUC.
Fagforeningerne kæmper en hård kamp for at organisere på området, vidner den lokale fagforening Sindicato de Trabajadores de Heinz Glas Perús (STP’s) facebookside om.
Medlemmerne skriver, at “dét at være fagforeningsaktivist i mange tilfælde betyder at være forfulgt, kriminaliseret og i sidste ende fyret. Men den nuværende lov på området forbyder hverken at oprette eller være medlem af en fagforening”.
“Derfor er vores krav, at fagforeningsledere bliver beskyttet mod at blive fyret og mishandlet, og at retten til at strejke bliver forsvaret”, slutter STP.
Døren låst for fagforeninger
I New Zealand er den svenske multinationale tøjkæde H&M berygtet.
Firmaet suspenderede 14 ansatte den 24. april sidste år midt under forhandlingerne om en ny overenskomst om højere løn.
Foto: MediaPhoto.Org/CC 3.0
Fagforeningerne anser, at fyringerne var en straf for at lade fagforeningerne komme ind på området.
Allerede i 2019 blev fagforeningsmedlemmer ved H&M låst ude af en butik i byen Christchurch, efter at de havde båret klistermærker på arbejdstøjet med krav om højere løn.
De 14 medlemmer af First Union-fagforeningen blev suspenderet for denne forseelse.
– H&M’s reaktion er helt ude af proportioner. At betale en løn til at leve af er netop ét af H&M’s virksomhedsmål, og nu låser de deres arbejdere ude, fordi de beder om mere i løn, sagde den butiksansatte Anaise Lenati fra H&M-butikken i Botany i Chritschurch til det newzealandske nyhedsmedie stuff.co.nz tilbage i 2019.
H&M’s ledelse i Christchurch nægtede at udtale sig om sagen, tilføjede mediet.
H&M roser nordisk model
First Union i New Zealand har fået 160 H&M-ansatte som medlemmer i seks butikker rundt om i landet, og fagforeningen vurderer, at over halvdelen af de ansatte i H&M-butikkerne i Auckland og Christchurch er blevet suspenderet.
Selv skriver H&M på sin hjemmeside om sin politik for at behandle ansatte ordentligt.
“Inspirationen bag vores arbejde er den svenske model, hvor parterne på arbejdsmarkedet forhandler og beslutter tiltag i fællesskab. (…) Ledelsen skal forstå arbejdstagernes rettigheder og indføre systemer, der fremmer bedre arbejdsforhold og social dialog”. (…) Derfor samarbejder vi med brancheeksperter, ngo’er, fagforeninger og andre brands.”
H&M er verdens næststørste forhandler af tøj og rapporterede i andet kvartal i år, at dets brutto-overskud var steget fra 50,9 procent sidste år til 52,2 procent, trods corona.
– Salget i butikkerne er steget stærkt, og kunderne er vendt tilbage til butikkerne, selv om ingen troede på det, siger administrerende direktør Helena Helmersson til det britiske finansdagblad Financial Times.
Firmaet vil i fremtiden især ekspandere i Sydamerika.
Firmaer handler ustraffet
ITUC mener, at europæiske virksomheder “handler ustraffet” rundt om i verden. For eksempel er der meget sjældent god adgang til at afprøve uoverensstemmelser på arbejdspladserne ved domstole, anfører ITUC. Der er heller ikke nogle love, der kan ramme firmaer med straffe og bøder, hvis de knægter arbejdernes rettigheder.
Der er tale om rettigheder, der er nedfældet i internationale og europæiske konventioner, som for eksempel FN’s internationale arbejderorganisation ILO‘s konventioner samt Europarådets socialpagt.
ITUC’s europæiske afdeling, ETUC, er dybt kritisk overfor europæiske firmaers måde at behandle ansatte på i Sydamerika, Mellemøsten, Oceanien, Asien og Afrika.
– I alt for mange tilfælde mener store brands, at de ikke behøver at overholde arbejdernes og fagforeningsrettigheder uden for Europa. Nogle af Europas rigeste virksomheder knægter rettighederne for nogle af verdens fattigste arbejdere og sætter deres egen profit over mennesker og planetens fremtid. De burde skamme sig, siger ETUC’s forbundssekretær Isabelle Schömann.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
