Læserbrev
NU er det erhvervsuddannelsernes tur
Erhvervsuddannelserne har fået bedre forhold de senere år, men det sker fra et udgangspunkt på bunden af et hul. Mange forskellige søm skal hamres i, før vi har robuste og attraktive erhvervsuddannelser.
|
En ny bevægelse, som jeg i den grad har savnet, spirer frem. “Lærlingeoprøret”, som de kalder sig, sætter præcist en stærk håndværkerpegefinger på de ømme punkter og følger op med et spark over skinnebenet på politikere og arbejdsgivere.
De skal have tak for at råbe op om gammeldags maskiner, utidssvarende materialer, faldefærdige bygninger og lærere, som mangler efteruddannelse. Jeg støtter helt op om initiativet og kampen mod uddannelsessnobberiet, for det er på høje tid med mere opmærksomhed på “kloge hænder”.
“Faglige unge” kombinerer teoretisk viden med evnen til at omsætte det hele til noget praktisk brugbart gennem hænderne. De udvikler stærke sociale kompetencer, når de hver eneste dag indgår i arbejdsfællesskaber, hvor de sammen med andre udfører arbejde af værdi. Det kræver virkelig noget af hver enkelt.
Nok er nok. Lærlinge og elever fra erhvervsskolerne får også støtte fra elever, der er i gang med den forberedende grunduddannelse, FGU.
Mange udfordringer
Midt i juni havde jeg undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd i Folketinget for at få rede på de penge, som ministeren har lovet erhvervsskolerne. Desværre fik jeg ikke konkrete svar.
Tidligere har jeg haft ministeren i folketingssalen for at forklare, hvorfor antallet af elever og lærlinge indenfor det offentlige er faldet gennem de senere år. Jeg er fået et svar stillet i udsigt engang til efteråret. Sådan er det alt for ofte, når det drejer sig om faglige uddannelser, nemlig at sagerne trækkes i langdrag.
Erhvervsuddannelserne har fået bedre forhold de senere år, men det sker fra et udgangspunkt på bunden af et hul. De forbedringer, som regeringen og støttepartierne har stået i spidsen for, svarer desværre kun til at give en stærkt tørstende mand en seddel, hvorpå der står: “VAND”.
Vi skal endegyldigt sige farvel til den håbløst gammeldags forestilling om, at det er den unges ansvar at finde en læreplads. Gennem årene har vi individualiseret og privatiseret en samfundsmæssig udfordring.
Udfordringerne står ellers foran os som en betonmur. Beregninger viser, at Danmark om få år vil mangle næsten 100.000 faglærte, men til gengæld have et overskud af ufaglærte. Det får dramatiske konsekvenser for både samfund og virksomheder, og det drejer sig om alt fra service, omsorg og håndværk.
Alle taler om den helt nødvendige “grønne omstilling af samfundet”, men ude i den praktiske virkelighed foregår den grønne omstilling med sorte hænder.
En anden samfundsmæssig udfordring er de 76.000 unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i uddannelse, ikke har afsluttet en uddannelse og heller ikke er i job. 45.000 af disse unge er mellem 15 og 25 år.
Al snak om kvoter eller adgangsbegrænsning på gymnasierne er at ramme helt ved siden af. Gymnasierne giver en god og bred viden og er med til at ruste de unge til en omskiftelig tilværelse. Men desværre ender en del med studenter- eller HF-eksamen som ufaglærte. Der skal gøres en større målrettet indsats for at få endnu flere af disse unge i gang med en faglig uddannelse.
Den forberedende grunduddannelse, FGU, er en skoleform, som er særligt designet til unge, som ikke umiddelbart kan gå den lige vej i uddannelse. Den minder om de gamle produktionsskoler. Faldende elevtal harmonerer ikke særlig godt med det åbenlyse behov for netop FGU.
Læreplads skal ikke være den unges ansvar
Der har gennem årtierne været underskud af praktikpladser, og de unge har jagtet virksomhederne, offentlige eller private, som ville tage dem i lære. Vi har sendt de unge ud i et ræs efter praktikpladser, som ville knække mange med lang erfaring på arbejdsmarkedet. Nu har erhvervsskolerne fået et stort ansvar for at matche de praktikpladssøgende med lærestederne.
Vi skal endegyldigt sige farvel til den håbløst gammeldags forestilling om, at det er den unges ansvar at finde en læreplads. Gennem årene har vi individualiseret og privatiseret en samfundsmæssig udfordring. Det skal også være lettere og helt legitimt at skifte praktikvirksomhed i læretiden. Der skal være en overflod af ledige lærepladser, og det skal være synligt, at virksomhederne konkurrerer om at få lærlinge og elever. Det vil være med til gøre det attraktivt for de unge.
I de fleste faglige uddannelser foregår den største del af uddannelsen som praktik i en virksomhed, men vi diskuterer næsten altid kun kvaliteten af skoleundervisningen. Hovedparten af virksomhederne tager opgaven med at uddanne faglærte alvorligt, men der findes også skodfirmaer. Både skoler, seriøse firmaer, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer skal stramme op og være med til at holde praktikvirksomhederne i ørerne.
Mange forskellige søm skal hamres i, før vi har robuste og attraktive erhvervsuddannelser.
28. juni 2022 | 09:04
