Udtalelse
Der er brug for politisk nytænkning på ældre-, social- og sundhedsområdet
Et nationalt kompromis på ældre-, social- og sundhedsområdet vil være godt. På den økonomiske side kan vi løfte underskuddet fra en procent til måske to procent af BNP, så vi får råd til at gøre det rigtige for vores fælles velfærd.
|
Med den udvikling, vi ser i øjeblikket, er der er lagt op til snævre rammer for den kommunale og regionale økonomi. Der er store problemer med at skaffe arbejdskraft inden for pleje- og sundhedsområdet, og der er samtidig flere aftaler i spil som en velfærdslov, en sundhedsreform, en psykiatriplan og meget mere, så der er efter min opfattelse brug for brede politiske løsninger på ældre-, social- og sundhedsområdet.
Vi har lige oplevet, at regeringen sammen med SF, Venstre og Konservative har gennemført det nationale kompromis på forsvars- og sikkerhedsområdet. Det betyder, at forsvarsbudgettet blive løftet med mere end 18 milliarder kroner om året frem mod 2033. Det betyder, at forsvaret vil udgøre to procent af det samlede BNP. Man har samtidig besluttet, at der afsættes en reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023.
Pengene vil blandt andet blive fundet på det såkaldt strukturelle underskud ved at ændre budgetloven og tillade et minus på en procent af BNP.
Man kan mene, hvad man vil, om det er det rigtige at bruge så mange penge på landets sikkerhed og forsvar. Man skal bare huske, at de penge, der nu bruges af vores statsbudget til forsvar og sikkerhed, tages af den samlede ramme, og derfor bliver der mindre til andre områder. Og jeg kan være bekymret over, om det betyder et fald i vores velfærd.
Ikke mange penge at slås om
Vi ved også, at der skal bruges rigtig mange midler til den grønne omstilling, og her er målet jo klart. På den ene eller anden måde skal CO2-udledningen reduceres med 70 procent frem mod 2030. Midlerne til det vil blandt andet blive fundet gennem en grøn skattereform.
For godt et år siden, i juni 2021, fik vi en infrastrukturaftale med et meget bredt flertal i Folketinget. Det er en aftale, som betyder et forbrug på 160 milliarder kroner frem mod 2035.
Når vi ser, hvor meget der er bundet fremad økonomisk, er der ikke så meget tilbage at slås om politisk. Der er som nævnt aftalt en sundhedsreform. Men undskyld, der er ikke mange penge i den reform. Der afsættes 6,8 milliarder kroner frem mod 2030, og så er det vigtige område som forebyggelse ikke med.
De penge, der nu bruges af vores statsbudget til forsvar og sikkerhed, tages af den samlede ramme, og derfor bliver der mindre til andre områder.
Inden vi får genoprettet stabiliteten og kapaciteten i det nuværende sundhedsvæsen, vil der gå en rum tid, og der vil blive brugt mange penge bare på genopretningen.
Der er sundhedsøkonomer, som mener, at der er penge nok i vores sundhedsvæsen, men der er ikke nok ansatte, så pengene kan blive brugt. Det betyder flere ventelister og borgere, der ikke kan blive behandlet for deres lidelser.
På ældreområdet ser det heller ikke for godt ud. Der mangler plejehjemspladser, og der mangler i den grad et personale til at varetage plejen på kommunernes plejecentre og i hjemmeplejen. De seneste oplysninger går på, at der vil mangle omkring 40.000 ansatte i plejesektoren frem mod 2030. Selve kvaliteten i plejen kan også godt tåle et løft.
Brug for nationalt kompromis om velfærden
Ældreminister Astrid Krag arbejder på at fremsætte forslag til en ældrelov i andet halvår af 2022. Der er nedsat flere eksperter og et rådgivende panel. Hun har gennemført flere borgermøder, hvor der har været drøftelser om indholdet i en sådan lov. Men hvad bliver der råd til?
Der er iværksat arbejde frem mod en 10-årig psykiatriplan, som der også skal være penge til.
Som det fremgår af ovenstående, er der mange bolde i luften omkring ældre-, social- og sundhedsområdet. Det er derfor, jeg mener, at vi her har brug for et nationalt kompromis på ældre-, social- og sundhedsområdet. På den økonomiske side kan vi så løfte underskuddet fra en procent til måske to procent, så vi får råd til at gøre det rigtige for vores fælles velfærd.
Nu er vi på vej mod et folketingsvalg, og jeg kan levende forestille mig, hvordan løfter vil blive kastet op i luften fra de mange forskellige partier, der opstiller. Efter valget og måske med et mudret Folketing vil vi se en politisk ideologisk kamp, der vil begrænse og måske forringe vores fælles velfærd. En sådan udvikling kan vi ikke være bekendt, derfor er der brug for politisk nytænkning.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. juni 2022 | 09:21
