Læserbrev
Den 11. juni måtte vi sige farvel til vores gode kammerat Jan Carlsen. Han havde de sidste to år været ramt af en kræftsygdom, og blev desværre kun 57 år.
Jan var uddannet murer – ligesom sin far. Han arbejdede mange år som murersvend og var aktiv i Murernes Fagforening og sidenhen, da det blev 3F, i Murersvendenes Klub. I 1996 fik han arbejde i a-kassen, og de sidste mange år var han vejleder i a-kassen hos 3F Transport Logistik og Byg i Aarhus, hvor han var en skattet og dygtig kollega.
Alle, der kom i berøring med fagforening eller a-kasse, fik hjælp og vejledning af Jan, hvis der var brug for det.
Jan brændte for sit fag, men ikke kun murersvendene nød godt af hans store viden og omsorg. Alle, der kom i berøring med fagforening eller a-kasse, fik hjælp og vejledning af Jan, hvis der var brug for det. Og han fik utallige henvendelser fra arbejdsgivere fra forskellige brancher, når de manglede arbejdskraft. De blev hjulpet på bedste vis – Jan kendte de ledige og vidste, hvem der passede til de pågældende firmaer.
Jan var også kommunist, men for ham var det noget meget konkret. Solidaritet. Social retfærdighed. Rummelighed. Alle skal behandles ordentligt. Intet kunne ophidse ham, som den måde de arbejdsløse og nedslidte bliver behandlet på i dagens Danmark.
Han var en rigtig Aarhus-dreng og voksede op i bydelen Hasle, hvor han spillede fodbold i den lokale Hasle Boldklub. Han var en dygtig og vellidt spiller, hurtig på benene som angriber, og AGF forsøgte flere gange at “fiske” ham. Men Jan sagde nej. For ham var det vigtigste kammeratskabet og sammenholdet i fodboldklubben.
I de tidlige teenage år og mange år frem var kælderen i hjemmet på Herredsvej et samlingspunkt, hvor Jan sammen med sine forældre bød de unge mennesker fra hans omgangskreds velkommen. Her var plads til de fleste, og Jan var en god vært. Her var musik i stride strømme, fester og glade dage, både i weekenden og til hverdag.
Det var også i de år, han grundlagde sin store interesse for musik, som resulterede i en kæmpe pladesamling. Pink Floyd og Neil Young var blandt favoritterne, men hans musiksmag var bred.
Kærligheden til musikken ville han gerne give videre, og derfor inviterede han både sin unge nevø og sin bonussøn på “dannelsesrejser” til store musikkoncerter i ind- og udland. Ligeledes med fodbolden, hvor Liverpool blev omdrejningspunktet.
Jan havde en fantastisk hukommelse. Han kendte navnene eller cpr-numrene på flere tusinde af medlemmerne i fagforeningen. Sådan var det også med musikken, hvor hans viden var enorm. Han var hvert år den suveræne vinder, når der var musikquiz i forbindelse med en julefrokost hos en murerkollega.
Da Jan blev syg for et par år siden, satte han sig for at genhøre sin pladesamling – i alfabetisk orden. Han var en ukuelig optimist, men nåede desværre kun til C.
Jan vil blive savnet. Æret være hans minde. Vores tanker går til Linda og hele familien.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
