Kronikken er et uddrag fra bogen ´Kampen mod DKP´, der skilder hvordan Enhedslisten gjorde alt for at modarbjde DKP´s selvstændige og aktive optræden. Bogen udkom på Forlaget Populi i 2021. Se dette link: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A39518686
Store dele af fagbevægelsen og Socialdemokratiet var modstandere af EF inden folkeafstemningen i 1972. Efter kontrarevolutionen i 1989 begyndte der at gå opløsning i modstanden.
Ledende socialdemokratiske unionsmodstandere som Svend Auken, Ritt Bjerregaard og andre skiftede holdning, og det samme skete i fagbevægelsen.
Det daværende Specialarbejderforbund (SiD) var modstander af EF, men med udnævnelsen af Anker Jørgensen, der var forbundsformand i SiD, til statsminister skiftede forbundet holdning.
Realiteterne viser jo, at det er kapitalismen, der er forældet og ikke magter at løse de mange kriser, som vi gennemlever.
Også blandt venstrekræfterne var der opløsning i rækkerne, og fornyerne i DKP luftede en mere reformvenlig holdning til EU allerede i 1990’erne.
Det store skifte kom med Holger K. Nielsens skifte efter unionsafstemningen i 1992. ”Holger og konen går imod Unionen” blev i 1993 til ”Holger og konen støtter Unionen”.
Det næste parti, der begyndte at forberede et holdningsskifte, var Enhedslisten. Det kom gradvis med en tilpasning til Socialdemokratiet, hvor Enhedslisten stemte for både NATO og EU i begyndelsen af nullerne.
Enhedslisten havde ellers sat sig massivt på Folkebevægelsen mod EU og forsøgte at holde andre venstrekræfter uden for indflydelse.
Bliv ved, til du får et ja
I 2016 kom den første afstemning om selvstændig opstilling i Enhedslisten, som et flertal forkastede. Det samme skete året efter, men i 2018 var der et flertal.
Det minder grangiveligt om EU’s metode – bliv ved, til du får et ja! Enhedslisten beslutning vakte stor vrede hos unionsmodstanderne, og Enhedslistens ledelse forsøgte at forklare deres beslutning med, at både Folkebevægelsen og Enhedslisten kunne vinde pladser i EU-parlamentet.
Som bekendt gik det anderledes, og Folkebevægelsen mistede sit mandat – med alvorlige følger for bevægelsens arbejde og økonomi. Det blev ikke bedre af, at Enhedslisten ikke overholdt den aftale, der var indgået om deling af indtægterne ved det opnåede valg. Der er altså tale om et massivt pres for at opnå en anden holdning i arbejderbevægelsen til EU.
Det er blandt andet sket gennem medierne, hvor især Information har været spydspids over for Enhedslisten og andre i forsøget på at bløde modstanden op. Det er ikke tilfældigt, at Information får 25 millioner kroner af statskassen i tilskud, netop med dette formål for øje.
Nu er turen så kommet til DKP, som hele tiden har forsvaret Enhedslistens beslutning, uanset om det var krigsdeltagelsen mod Libyen i 2011 eller de store nedskæringer, som Enhedslisten har lagt ryg til i støtten til skiftende socialdemokratiske regeringer.
DKP’s ledelse dækker sig bag tidligere beslutninger om partiet som en konsekvent unionsmodstander, men det er kun et forsøg på at aflede opmærksomheden fra forræderiet. Og et forræderi er det, når man skifter side i klassekampen.
Monopolernes samarbejde mod arbejderbevægelsen
EU er monopolernes samarbejde, der vil bruge alle midler for at bekæmpe arbejderbevægelsens interesser. Vi har set det gennem alle årene med massive nedskæringer på det offentlige område, mens storkapitalen berigede sig med hvidvask af milliarder, overførsler til skattely og momssvindel.
Hvem finansierer underskuddet i statskassen? Det gør de borgere, der er ramt af lave dagpengesatser, nedskæringer i kontanthjælpen og de sociale ydelser. Flere og flere bliver henvist til Kirkens Korshær og Frelsens Hær, når kommunekassen smækkes i.
Vi er på vej tilbage til tyendesamfundet, hvor den fattige står med hatten i hånden og uden de rettigheder, som det har taget arbejderbevægelsen generationer at opbygge.
Jeg har i denne kronik skildret DKP’s historie i tiden 1989-2022. De modsætninger, som er skildret, er ikke tilfældige, men derimod principielle og altafgørende for arbejderbevægelsens fremtid.
Det er modsætningen mellem materialisme og idealisme, mellem den utopiske socialisme og marxismen, mellem videnskab og positivisme.
Karl Marx’ og Friedrich Engels’ banebrydende arbejde ændrede analysen af samfundsforholdene og gjorde den videnskabelig.
De byggede på G.W.F. Hegels dialektik i en idealistisk udgave, men satte den ind i en materialistisk sammenhæng og viste dermed dens anvendelighed på forholdet mellem teori og praksis.
Nu vil fornyerne gå tilbage til tiden før Marx og Engels og genindføre den utopiske socialisme. Det skyldes borgerskabets hadefulde kampagne mod Sovjetunionen og forsøgene på at rulle kommunismen tilbage.
Men realiteterne viser jo, at det er kapitalismen, der er forældet og ikke magter at løse de mange kriser, som vi gennemlever.
Med beslutningerne på Enhedslistens årsmøde i 2022 er der sket et fuldstændigt brud med partiets principprogram …
Socialismen optræder ikke i fuldt færdig form, den må hele tiden videreudvikles, og det samme gælder teorien. Her er et område, som er blevet forsømt, fordi der var en tendens til dogmatisme i den kommunistiske bevægelse.
Teorien er i stadig bevægelse og må være det for at forstå det nye, der sker i samfundet, især forandringer i produktivkræfterne som sker med lynets hastighed.
Videnskab er godt, men den skal underlægges demokratiske beslutninger, så arbejderklassen og folket hele tiden er den bestemmende magt i samfundet.
At gennemføre det vil være en stor omvæltning i forhold til den elitedyrkelse, der finder sted i dag af videnskaben og den akademiske verden. I dag er det monopolerne og finanskapitalen, der driver udviklingen fremad på bekostning af menneskehedens eksistens.
Udviklingen siden DKP’s 35. kongres
Det følgende er et kort resumé over udviklingen siden DKP’s 35. kongres i København i 2018 og de initiativer, jeg har taget:
1) På partiets 35. kongres foreslog jeg Et program for Danmarks udtræden af EU. Henrik Stamer Hedin gjorde på kongressen alt for at nedgøre programmet, det var dårligt forberedt og så videre. Derfor forkastede kongressen forslaget. (Programmet blev bragt i Arbejderen den 4. juni 2021).
2) På partiets landskonference i 2019, i anledning af 100-året for partiets stiftelse, afviste Anker Schjerning mit forslag Et selvstændigt Danmark, med henvisning til at det var mere aktuelt for landene i Mellemøsten at kæmpe for selvstændighed. Bemærkelsesværdigt var det også, at ledelsen havde inviteret Jens Peter Bonde, der nu var tilhænger af EU.
3) Som en forberedelse til den 36. kongres i 2021 sendte jeg Et åbent brev til DKP’s landsledelse og henviste til den manglende omtale af EU i oplægget og manglende initiativer fra partiets side. Brevet blev bragt i Arbejderen den 28. april 2021, men ikke besvaret.
4) Som optakt til et distriktsmedlemsmøde i Midt- og Sydjysk Distrikt (2021) foreslog jeg, at der blev vedtaget konkrete initiativer fra partiets side om holdningen til EU, og at det kom til at stå i oplægget.
5) Den 19. juni i 2021 blev beretningen til den 36. kongres i september offentliggjort. Her fremgik det, at det var en fejl, at Enhedslisten vedtog en selvstændig opstilling i 2019 til EU-parlamentet, og at DKP fortsat støtter Folkebevægelsen mod EU.
6) Den 20. juni 2021 sendte jeg en mail til DKP’s medlemmer i det Midt- og Sydjyske Distrikt, hvor jeg konstaterede, at når ledelsen mener, det var en fejl af Enhedslisten at stille op til EU-parlamentet, så må konsekvensen også være et brud med Enhedslisten. Det er selvmodsigende at støtte et parti, som har den modsatte målsætning af DKP. I stedet skulle vi samarbejde med de andre K-partier og andre unionsmodstandere om et fælles minimumsprogram vendt mod EU!
7) Med beslutningerne på Enhedslistens årsmøde i 2022 er der sket et fuldstændigt brud med partiets principprogram, når det gælder holdningen til EU og NATO. Alligevel fastholder DKP’s ledelse i en udtalelse fra partiets landsledelsesmøde den 20.-21. maj, at vi fortsat skal støtte Enhedslisten!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.