Læserbrev
Den gode løsladelse
Den gode løsladelse skal begynde allerede inden for fængslets tykke mure. Ellers er man slået mere end hjem, når man bliver lukket ud. Hvis man da overhovedet har et hjem…
|
Når man er hjemløs, har man ikke nogen adresse. Der er ingen tidspunkter, hvor det faktum er særlig belejligt, men når man sidder i fængsel, er det en yderligere hæmsko.
Når man sidder inde, kan man nemlig ikke skifte adresse – hvilket i praksis betyder, at man heller ikke kan få en adresse, mens man afsoner. Man kan dermed ikke finde sig et sted at bo, et udgangspunkt for et liv uden for murene, når man bliver løsladt.
Den resocialisering og reetablering, der gerne skulle begynde i fængslet for at sikre en god løsladelse, er altså reelt set ikke mulig, da man ikke kan arbejde på at skaffe tag over hovedet til den indsatte.
Det kræver i øvrigt også en adresse at blive prøveløsladt. Ellers er man tvunget til at afsone fuld tid, da man kun kan prøveløslades, hvis man har et sted at bo. Når tiden så er gået, har jeg set flere eksempler på, at folk bliver kørt direkte fra fængslet til et herberg. Eller får stukket en togbillet i hånden. Og så står man der med en sort skraldesæk og en sportstaske med sit habengut – og adressen på et herberg i inderlommen.
Man står altså fuldstændigt samme sted, når man kommer ud, som man stod, da man kom ind. Det er ærgerligt for den enkelte, men det er heller ikke til gavn for samfundet, at man ikke iværksætter tiltag, der giver udvikling, men holder folk fast i status quo.
Folk skal hjælpes videre
Heldigvis er hjemløse et kreativt folk. Det er for eksempel meget brugt med fiktive adresser: Du får lov af en veninde til at flytte din adresse hen til hende, mod at du betaler hendes boligsikring hver måned (som hun jo mister, fordi du “flytter ind” – i hvert fald på papiret). Så kan du bruge hendes adresse, så du har et sted at blive løsladt til – og så kan du komme ud til – lige præcis ingenting. Men bureaukratiet har fået deres. Så blæse være med hvad der sker ude i virkeligheden.
Den gode løsladelse skal tage udgangspunkt i at hjælpe folk videre i livet. Når man kommer ind og sidde som hjemløs, har man ingenting. Når man løslades til gaden, har man ingenting. Man ryger tværtimod direkte tilbage i det, man stod i, da man røg ind, for man kender ikke andet og har ikke andre forbindelser.
Hver gang, jeg er blevet lukket ud, har jeg følt mig så separeret fra det omkringliggende samfund. Og så finder man ikke tilbage til andet end det, jeg stod i, da jeg kom ind.
Indsat hjemløs
I kriminalforsorgen arbejdes der med “rabatdage”. De bruges blandt andet for at skabe plads i fængslerne, så man bliver løsladt lidt tidligere.
Det betyder, at får du for eksempel fire “rabatdage”, kan du risikere at blive løsladt en fredag. Er du hjemløs, har du intet sted at tage hen, du har ikke andet på lommen end de 370 kroner, du får i hånden i løsladelsespenge.
Det er det eneste, du har at klare dig for henover weekenden og til den følgende tirsdag/onsdag, hvor du måske begynder at få penge igen efter løsladelse. Hvordan skal man så klare sig? Løsningen ligger heldigvis lige for i form af den kriminalitet, der fik dig bag tremmer i første omgang.
Hvis vi vil sikre den gode løsladelse for hjemløse, skal vi tænke i genetablering. Tænke i hvordan vi får folk ind i samfundet igen på alle parametre.
- Vi skal sikre en form for genetablering i samfundet allerede, mens afsoningen finder sted. Man skal have noget at komme ud til inklusiv en reel adresse.
- Kvalificeret behandling mens man sidder inde. Der er alt for mange eksempler på hjemløse stofbrugere, der kommer i fængsel, dingler rundt derinde uden at få hjælp til noget som helst – heller ikke til at forholde sig til det, der sendte dem bag tremmer som for eksempel sexarbejde, stoffer eller andet. De løslades på 20 metadoner til intet sted at bo. Som samfund har vi intet andet opnået end, at de har været væk fra gaden, mens de sad inde.
- Dette er drømmescenariet: Når man bliver lukket ud er man etableret i samfundet. Man har et ståsted og et udgangspunkt. Der skal styr på indtægt, et sted at bo og en plan for fremtiden.
Pengene kan bruges langt bedre
“Hver gang, jeg er blevet lukket ud, har jeg følt mig så separeret fra det omkringliggende samfund. Og så finder man ikke tilbage til andet end det, jeg stod i, da jeg kom ind”, har en indsat hjemløs udtalt.
En af mine venner har lavet en forstemmende udregning. Han har været en del af kriminalforsorgen de seneste 30 år. Ind og ud af fængsler.
Når man sidder inde, får man hver uge en A4-side, en slags lønseddel over godtgørelse, stabilitetstillæg og så videre. Den går man ned og henter på kontoret, tager den med op på cellen, kigger på den, krøller den sammen og smider den i skraldespanden.
Der er 4000 pladser i de danske fængsler. Hvis alle indsatte får sådan en seddel en gang om ugen – så har man de sidste 30 år brugt 15.000.000 kroner alene på de A4-ark. Og der har han ikke engang medregnet dem, der skal have penge for at trykke på print, tømme skraldespande og så videre.
Tænk hvis man brugte nogle af disse penge på at få folk relevant tilbage i samfundet. Hvis man gav mulighed for at hjælpe folk med at få en bolig, mens de sad inde, så de ikke vendte tilbage til en tilværelse på gaden. Hvis man sørgede for behandling og gav mulighed for en relevant tilbagevenden til samfundet – måske endda mulighed for at starte et nyt og bedre sted end der, hvor man var, da portene lukkede sig bag en.
SAND – De hjemløses landsorganisation holder debat om den gode løsladelse på Folkemødet. Kom og vær med til debatten “Løsladt til gaden – og hva’ så?” den 17. juni klokken 11 – 11.45 i SAND’s telt (A23) .
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. juni 2022 | 08:55
