Udtalelse
Søndag kan blive et mareridt for Frankrigs præsident Emmanuel Macrons valgblok, “Ensemble Citoyens”.
Socialister, kommunister og grønne partier går kraftigt frem i meningsmålingerne op til første runde af valget til Nationalforsamlingen den 12. juni, det ene af parlamentets to kamre, som har 577 pladser.
Vi er godt på vej til at vinde.
Jean-Luc Mélenchon, kandidat til premierministerposten
Sammen har erklærede socialdemokrater, socialister, kommunister og grønne dannet en fælles valgkoalition kaldet Nouvelle Union Populaire Écologique et Sociale (NUPES). Den blev dannet i april-maj og samler partier, der er i opposition til Emmanuel Macron. Og de ligger særdeles godt i meningsmålingerne.
Ifølge en meningsmåling i dagbladet Le Figaro står NUPES, der i dag har 73 mandater, til mellem 170 og 205 mandater.
– Vi er godt på vej til at vinde, sagde Jean-Luc Mélenchon, NUPES’ premierministerkandidat, fredag til radioen Franceinfo.
Macron står til tilbagegang
I meningsmålingerne ligger NUPES side om side med Macrons konservative valgkoalition med 25-27 procent af stemmerne. Macrons kandidat til premierministerposten er Elisabeth Borne, der tiltrådte på posten for få uger siden.
Det specielle franske valgsystem kan betyde, at Ensemble Citoyens får 275-310 mandater mod 347 i dag. Det betyder, at Emmanuel Macrons absolutte flertal kan smuldre. Ifølge en meningsmåling fra BVA i fredags ønsker kun 35 procent af de adspurgte, at Macron får flertal i Nationalforsamlingen. Flere af Macrons ministre er ikke sikre på genvalg til parlamentet.
- Finder sted den 12. og 19. juni.
- Der skal vælges 577 medlemmer af Nationalforsamling.
- Nationalforsamlingen og Senatet udgør tilsammen det franske parlament.
- Medlemmerne af Nationalforsamlingen vælges hvert femte år over to valgrunder, kort efter at præsidentvalget er afsluttet.
- Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.
- Præsidenten udpeger premierministeren, som skal godkendes af et flertal i Nationalforsamlingen.
- Premierministeren danner regeringen.
Den aktuelle magt i Nationalforsamlingen efter sidste valg i 2017
- Præsident Macrons parti La République en Marche har et absolut flertal på 308 mandater.
- De konservative Les Républicains har 120 mandater.
- Jean-Luc Mélenchons parti La France Insoumise (Det Ukuelige Frankrig) har 68 medlemmer.
- Marine Le Pens radikale højrefløjsparti Rassemblement Nationale har otte mandater.
- Socialistpartiet (socialdemokratisk) har 45 mandater.
- Frankrigs Kommunistiske Parti (PCF) har 10 mandater.
Sammen med den fremmedfjendske Marine Le Pens parti Rassemblement Nationale kan NUPES forsinke og muligvis blokere for Macrons vigtigste politiske udspil i parlamentet, hvis meningsmålingerne holder stik.
Med i NUPES er Jean-Luc Mélenchons parti La France Insoumise (Det Ukuelige Frankrig), men også socialdemokraterne i det tidligere regeringsparti Socialistpartiet, det franske kommunistparti PCF samt De Grønne (EELV).
Det trotskistisk-ledte nye antikapitalistiske parti Nouveau Parti Anticapitaliste (NPA) er ikke gået med i NUPES, men vil støtte dets kandidater. NPA er imod Socialistpartiets deltagelse, fordi de er for EU og har gennemført nyliberale reformer, da partiet havde magten i 1990’erne og i årene efter.
NUPES blev dannet som en konsekvens af, at det ikke lykkedes at forene flere venstrekræfter ved præsidentvalget i april. Hvis de havde forenet sig, ville Jean-Luc Mélenchon efter alt at dømme have fortsat til anden valgrunde og dystet imod Emmanuel Macron.
Dengang stillede både Melenchon, kommunistpartiet PCF og De Grønne op hver for sig. I første runde kom Melenchon på en tredjeplads med knap 21 procent af stemmerne, næsten lige så meget som den stærkt højreorienterede kandidat Marine Le PenLe Pen, der tabte til Macron.
Melenchon forsøger nu at gøre parlamentsvalget til en “tredje runde” af præsidentvalget, skriver dagbladet Le Soleil.
NUPES’ krav
Jean-Luc Mélenchon er tidligere medlem af Socialistpartiet og var partiets undervisningsminister fra 2000 til 2002. Men han brød med partiet og stiftede Venstrepartiet og siden La France Insoumise.
I dag kræver NUPES, at mindstelønnen skal stige til 1500 euro om måneden, at pensionsalderen skal være 60 år, at priserne på basale livsfornødenheder skal fastfryses, at landet styrker økologiske løsninger.
“Det skal være muligt for den enkelte at kunne tilfredsstille sine væsentlige behov på en værdig måde. Det betyder mad til alle til overkommelige priser, ordentlige boliger, billigere transport, garanteret adgang til uddannelse, sundhed, kultur og fritid”, lyder det i et notat fra økonomer i NUPES.
Covid-19-pandemien og krigen i Ukraine har forværret en allerede eksisterende krise. På et år er priserne steget med 5,2 procent i gennemsnit. Det er en rekord i forhold til 1985.
Huslejerne er steget fem procent på et år i gennemsnit. Boligudgifterne udgør mere end 35 procent af de fattigste husstandes udgifter. Lejerbevægelsen CNL kræver, at huslejerne bliver fastfrosset.
NUPES vil “ændre EU fra et liberalt og produktivistisk projekt til at tjene økologi og solidaritet”.
Tidligere har Socialistpartiet sagt, at alle krav om at melde Frankrig ud af EU, var en “rød linje”, der ikke kunne krydses. Formuleringen om EU er derfor et kompromis, skriver L’Humanité.
Både Socialistpartiet og De Grønne er stærke tilhængere af EU. Melenchon og PCF er “skeptikere” og “kritikere”.
Senest komunistpartiet PCF allierede sig med Socialistpartiet var i 1980’erne, da kommunisterne kortvarigt indtrådte i François Mitterrands regering. De trådte ud i 1984, da Socialistpartiet foreslog økonomiske nedskæringer.
Valgkampens temaer
Valgkampen er centreret i tre spor, skriver dagbladet L’Humanité, der er delvist ejet af Frankrigs Kommunistiske Parti (PCF).
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix
Macrons kandidater fra Ensemble Citoyens møder stor skepsis på valgmøder, når debatten handler om sundhedspolitik, skriver avisen.
Det sker i en situation, hvor store hospitaler i byer som Paris, Bordeaux og Marseille må lukke eller begrænse adgangen til deres skadestuer og akutafdelinger på grund af nedskæringer.
– Hele hospitalsvæsenet er i dyb krise, siger formanden for akutlægernes sammenslutning, Patrick Pelloux, til tv-stationen BFMTV.
Forklaringen er flere års nedskæringer, for få investeringer og akut mangel på sygeplejersker og læger overalt i landet. Lave lønninger betyder, at nye sygeplejersker hellere vil arbejde som hjemmesygeplejersker, og læger foretrækker at arbejde i højtbetalte vikariater.
Indvandrerbander?
Det andet spor i valgkampen handler om indvandrere, beklager L’Humanité. Det er især Marine Le Pens radikale højrefløjsparti Rassemblement Nationale, der puster til dette emne. Partiet udnytter, at det kom til uro før og under Champions League-finalen lørdag i Paris, hvor Le Pen hævder, at “bander af indvandrerbøller” stjal tilskueres billetter og telefoner og forulempede og sexchikanerede unge kvinder.
Hendes parti angriber også Emmanuel Macron for ikke at gøre noget effektivt for at stoppe denne slags uro.
Politiet skyder
Det tredje spor i valgkampen er ifølge L’Humanité skydegale politifolk.
For nylig skød politibetjente en kvinde i Paris med op til ni skud, mens hun var passager i en bil, hvor føreren ikke stoppede bilen trods politiets kommando. Tre politifolk er blevet fyret og er mistænkt for mordet, rapporterer newsexplorer-net.
I april dræbte en politibetjent med et automatvåben to civile i en bil, der ikke standsede ved Pont-Neuf-broen i det centrale Paris.
– Det er ikke normalt, at vi dræber nogen, der ikke er i stand til at standse, kritiserer Jean-Luc Mélenchon til radiokanalen France Inter. Han kræver derfor en “omfattende reform af politistyrken”.
Da Mélenchon på Twitter skrev: “Politiet dræber!”, fór indenrigsminister Gérald Darmanin i flæsket på ham og udtalte til dagbladet Le Parisien, at “Politibetjente fortjener respekt, da de udfører et kompliceret arbejde og hver dag risikerer deres liv”.
Frankrig som Nordkorea?
Macron, Ensemble Citoyens og flere store medier advarer imod, at “venstrefløjen vinder frem”. De spår en finansiel katastrofe, hvis NUPES vinder på søndag og i anden valgrunde den 19. juni.
Frugt og grønt vil forsvinde fra boder og supermarkeder, billetautomaterne ville bryde sammen, og virksomhederne må fyre massivt, lyder det i medierne.
De frygter, at NUPES vil gennemføre sine valgløfter: Ret til pension fra 60 år, mindsteløn på 1500 euro om måneden netto, og at rigdommene i landet bliver omfordelt.
En avis kunne for eksempel i sidste uge citere Socialistpartiets tidligere premierminister Jean-Christophe Cambadélis, for, at hvis Melenchon og NUPES vandt, ville det betyde, at krisen ville blive 10 gange værre end den i Grækenland.
– Melenchon vil sørge for vort exit fra både Europa, NATO og verdenshandelsorganisationen WTO, tilføjede han i et interview i TV-programmet L’Opinion 9. maj.
Og han antydede en dyster fremtid for Frankrig.
– Det fører os lige ud i en situation med nordkoreanske tilstande.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
