Omkring 1000 københavnere brugte grundlovsdag foran Christiansborg på at demonstrere mod Lynetteholm. Demonstrationen var arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i samarbejde med en række andre bevægelser.
Blandt de mange demonstranter var der stor tilfredshed med, at den udskældte dumpning af slam i Køge Bugt nu er stoppet. Men de lader sig ikke nøje med det. De kræver, at Lynetteholm bliver droppet helt.
Det samme gør den nystiftede forening Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm, der er udsprunget af facebookgruppen Stop Lynetteholm, der har over 15.000 medlemmer.

Foto: Lasse Son Nørby Olsen
– Beslutningen om, at dumpning af slam fra Lynetteholm bliver stoppet, er en vigtig etapesejr. Regeringen har været nødt til at træffe den beslutning på baggrund af massivt pres fra folkelige bevægelser, kommunerne langs Køge Bugt og Sverige. Projektet står i en politisk, miljømæssig og økonomisk krise, der betyder, at regeringen har været tvunget til at trække i nødbremsen, siger Lone Johnsen fra Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm.
Vil bygge på slam
Bag beslutningen om at anlægge Lynetteholm som en kunstig halvø i Øresund ud for Københavns Havn står Socialdemokratiet, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og Liberal Alliance. Alle syv partier blev den 31. maj enige om at stoppe den udskældte dumpning af slam og i stedet indbygge de store mængder slam i selve øen. Det vil forsinke anden fase af projektet med et år.
– For et år siden sagde By & Havn, at den løsning var teknisk umulig. Men nu kan det åbenbart godt lade sig gøre. Det er ikke troværdigt. Der er stadig et problem med alle de giftstoffer, der hvirvles op, når slammet graves op. Dertil kommer problemerne med at bygge på så ustabilt et grundlag. Det vil gøre byggeriet dyrere og dermed betyde en ekstra regning til de kommende beboere, konstaterer Lone Johnsen.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
Transportminister Trine Bramsen erklærede midt i maj, at Lynetteholm-projektet er sat på pause i et år. Men det er ikke korrekt.
– Fase 1 med etablering af omkredsen på den første del af Lynetteholm er fortsat i gang. Det understregede Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen også, da Borgerrepræsentationen i torsdags diskuterede borgerinddragelse i forbindelse med Lynetteholm. På den måde taler politikerne bag Lynetteholm med to tunger. Det er meget uholdbart, siger Lone Johnsen.

Hun er bekymret for, om partierne med den nye aftale blot ønsker at sparke Lynetteholm-projektet til hjørne i en periode, så de ikke kommer til at stå med en gigantisk møgsag op til folketingsvalget.
– Det vil være et problem for de fleste af de partier, der har stemt loven igennem, at komme ud i en valgkamp, hvor der samtidig er stribevis af sager omkring Lynetteholm, vurderer Lone Johnsen.
Problem med vandgennemstrømning
Hun understreger, at dumpningen af slam langt fra er det eneste problem ved Lynetteholm. Svenskerne har også peget på den forringede vandgennemstrømning i Øresund.
– Den perimeter, der er opført nu, spærrer allerede en del af Kongedybet og påvirker vandgennemstrømningen negativt. Dermed er regeringen fortsat på kollisionskurs med den svenske regering.
Den nystiftede forening glæder sig over, at politikerne lægger op til efter sommerferien at gennemføre en grundig høring på mindst 20 uger om den strategiske miljøvurdering for hele Lynetteholm-projektet. Her lægges op til en vurdering af både klimakonsekvenser, stormflodssikring, byudvikling, infrastruktur, fremtidig varmeforsyning, grøn omstilling med mere.
Den københavnske overborgmester lægger op til, at udviklingen skal ses i et regionalt perspektiv og ikke alene fokusere snævert på Københavns Kommune. Samtidig understreger hun i et indlæg i Altinget den 4. juni, at hun fortsat mener, at ideen bag Lynetteholm er rigtig, og ikke overvejer at droppe projektet helt.

“Den grundlæggende tanke bag projektet er god. København skal stormflodssikres, og det eneste, der i dag stiger hurtigere end vandet i havet, er boligpriserne i byen. Jeg ønsker et mere lige København, ikke et nyt London eller New York, hvor ingen almindelige mennesker har råd til at bo. Derfor giver det god mening at tænke stormflodssikringen sammen med byudvikling”, skriver Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:
“Men selvom grundideen er god, er vi nødt til at sætte en ny retning og gribe tingene anderledes an. Projektet har potentiale til at blive rigtig godt for København og hovedstadsområdet som helhed. Men hvis det skal lykkes, er der brug for at lægge meget mere vægt på dialog og inddragelse samt give bedre tid til at drøfte de principielle spørgsmål undervejs.”
Byen for Borgerne vil engagere sig i høringsprocessen med det udgangspunkt, at der er brug for at tage den grundlæggende diskussion, om det overhovedet er en god ide at bygge en kunstig halvø.
En bredere forening
Med dannelse af den nye forening har Stop Lynetteholm udvidet sit arbejdsfelt fra alene at omhandle Lynetteholm til mere bredt også at omfatte for eksempel havmiljø, byudvikling, infrastruktur og borgerinddragelse.
– Vi ser os selv som en forening og en tænketank i København, der arbejder for en bæredygtig udvikling, demokrati og borgerinddragelse med et regionalt og internationalt udsyn. Vi er imod Lynetteholm og er en modvægt til den magtkoncentration, der blandt andet er samlet i By & Havn, forklarer Lone Johnsen.
Det koster 100 kroner at blive medlem af den nye forening. Pengene skal indbetales på MobilePay 767371. Skriv fulde navn og “kontingent” på indbetaling.

På demonstrationen lørdag fik modstanderne af Lynetteholm opbakning fra flere kendte personer blandt andre forfatter Carsten Jensen. Han betegnede Lynetteholm som “en absurditet i multi-milliard-klassen”.
“Lynetteholm skal være færdig i 2070, hvor gennemsnitstemperaturerne, hvis de fortsætter med at stige i deres nuværende takt, vil være nået op på 3,5 grader over det præ-industrielle niveau. 2,4 grader højere end de temperaturer, vi lider under i dag. Biltunneller under havnen, udbygning af vejsystemet til Kastrup, så også lufthavnen kan give plads til mere flytrafik, transport af 40 millioner kubikmeter jord på ladet af 2,5 millioner lastbiler, der skal køre gennem Københavns gader, ødelæggelse af havbund og fiskeliv”, lød hans beskrivelse af projektet med den kunstige halvø.
“Lynetteholmen er et projekt, der er i samme verdensfjerne klasse som Elon Musks drøm om at kolonisere Mars”, erklærede Carsten Jensen.
Demofest for byens natur
På søndag den 12. juni er de grønne bevægelser i København igen på gaden. Stop Lynetteholm arrangerer sammen med Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner og Nordhavns Naturvenner optog klokken 13 gennem Østre Anlæg ud til Fælledparken, hvor der er demofest for byens natur fra klokken 14-17.
Her vil være taler, musik, børneunderholdning og videoindslag fra truede naturområder.
Arrangementet gennemføres under overskriften: Beskyt byens natur – Mere natur i byen.
Læs også
Debat på konference: Kan Lynetteholm forenes med beslutning om Øresund som nationalpark?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.