AARHUS: Demonstration for ordentlige arbejdsforhold for chaufførerne ved Nemlig.com

Nemlig.com er ved at etablere sig med eget lager i Aarhus. Vi vil gerne tage pænt imod dem på åbningsdagen. 3F TLB Århus inviterer derfor til støttedemonstration for chaufførerne ved Nemlig.com i Aarhus.
I Aarhus den 1. juni klokken 12-15. Vi mødes uden for Rosbjergvej 25, Brabrand. Vi skal stå på vejen og cykelstien.
Vi håber, du vil dukke op med godt humør. Chaufførerne skal mærke, vi bakker dem op – og Nemlig.com at vi mener det alvorligt.
Program: Faglige taler og kulturelle indslag. Is, pølser og kaffevogn.
3F har etableret konflikt mod de vognmænd, der kører for Nemlig.com. Formålet er at få overenskomstdækket de chauffører, der bringer varerne ud til kunderne.
Formålet er at gøre op med de uværdige arbejdsforhold, der omfatter dummebøder, urealistiske arbejdsplaner med mere – og få Nemlig.com til at ansætte deres chauffører på regulære overenskomstmæssige vilkår.