Læserbrev
I morgen onsdag den 1. juni bliver det afgjort, om det danske forsvarsforbehold i EU skal fastholdes eller ej.
Som ved tidligere EU-afstemninger er fagbevægelsen også denne gang delt på spørgsmålet. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) var allerede den 23. marts ude og anbefale et ja. Andre faglige organisationer har valgt ikke at melde noget ud officielt, men en række større 3F-afdelinger og fagligt aktive fra private og offentlige arbejdspladser har valgt at trodse fagtoppen, og de knokler til det sidste for at overbevise vælgerne om, at de skal sætte deres kryds ved nej.
– Mandag morgen var godt 20 ansatte og bestyrelsesmedlemmer på Hulgårds Plads i et par timer med banner og løbesedler, der anbefaler at stemme nej i morgen. I dag bliver vi endnu flere aktivister. Så vi splitter os op og deler også ud på Nørrebro Station, fortæller John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, til Arbejderen.
EU kan ikke handle militært på EU’s eget område, så det, der kan ske, hvis forbeholdet afskaffes, er, at danske soldater kan blive udsendt i militære aktioner i eksempelvis Afrika.
John Ekebjærg-Jakobsen, formand 3F København
3F København er med 14.500 medlemmer én af de største af fagforbundets i alt 64 lokalafdelinger. På afdelingens facebookside har medlemmerne løbende kunnet hente informationer og svar på spørgsmål om, hvad forsvarsforbeholdet betyder, og hvilke konsekvenser det får, hvis det afskaffes.
Kommer man forbi 3F København, der holder til i Københavns nordvestkvarter, er man ikke i tvivl om holdningen. På et kæmpe banner på bygningen står der: ‘Stem nej 1. juni’.
– Vi ønsker ikke mere indflydelse til EU. For os er det et princip. Afgiver vi først mere suverænitet til EU, så er det umuligt at få igen. Vores delmål er at sikre et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet i det kvarter, hvor vi bor, og samtidig gøre vores til, at det bliver et samlet nej i Danmark, siger John Ekebjærg-Jakobsen men indrømmer, at det ser svært ud.
De reaktioner, som 3F København får fra medlemmerne og fra de folk, de snakker med på gaden, viser tydeligt, at Ruslands angreb på Ukraine påvirker deres beslutning om, hvad de stemmer. Selv tidligere garvede EU-modstandere er blevet påvirket af det enorme pres fra medier og meningsdannere, der har kørt under valgkampen.
– I vores kvarter er der en del EU-skepsis, så vi oplever da, at der bliver dyttet og givet Thumbs Up, men andre – og det er en del – reagerer på baggrund af afmagt. De er bange, og krigen gør det svært at snakke helt nøgternt med folk, fortæller John Ekebjærg-Jakobsen og fortsætter:
– Krigen i Ukraine har intet med forsvarsforbeholdet at gøre, men det har ja-partierne været med til at forplumre og på en svinsk måde blandet ind i valgkampen. EU kan ikke handle militært på EU’s eget område, så det, der kan ske, hvis forbeholdet afskaffes, er, at danske soldater kan blive udsendt i militære aktioner i eksempelvis Afrika. I stedet for at styrke andre alliancer, hvor man understøtter nationale interesser, så mener vi, at man skal styrke FN. Afgiver vi først EU-forbeholdet, så er der ingen vej tilbage.
Vigtigt at fagbevægelsen har holdninger
Også 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) har oplevet, at krigen i Ukraine har påvirket valgkampen. Ganske vist har fagforeningen et EU-udvalg, der har været været hurtigt ude og anbefalet et nej fra den dag, folkeafstemningen blev udskrevet. Ikke desto mindre var det først efter afdelingens generalforsamling torsdag den 19. maj, at holdningen blev meldt officielt ud.
– Vi ville helt sikkert have været hurtigere ude og også have haft en anden debat, hvis ikke der havde været krig. Vi har diskuteret, om vi skal have en holdning til forsvarsforbeholdet, da det ikke har noget med løn og arbejdsforhold at gøre. Men det er vigtigt, at fagbevægelsen har holdninger til, hvad der sker i samfundet. Uanset om det er EU’s forsvarsforbehold eller skole- og kulturpolitik. Fagbevægelsen har historisk været imod krig og krigsbevillinger, siger afdelingsformand Claus Westergreen til Arbejderen.
Han er overbevist om, at mange vælgere afgør deres stilling ud fra frygten for, om krigen eskalerer. Han mener, at politikerne har udnyttet situationen og spiller på den frygt.
– Det er useriøst af politikerne, at valget overhovedet er blevet udskrevet i sådan en situation. Ja-partierne udnytter folks frygt til at fjerne et forbehold, som vi fik engang for at få mindre og ikke mere EU. Det er forrykt, at forbeholdet nu bare smides under bussen. Bliver det et ja, så fanger bordet, og vi skal bruge ekstra milliarder på oprustning og militær, mens der ikke kan findes en krone på sundhedsvæsenet.
FH trykkede på knappen
Da Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) den 23. marts gik ud og anbefalede et ja, skete det blandt andet med ordene:
“Det har stor betydning for danske lønmodtagere, at Danmark får større indflydelse på EU’s europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik.” Formand Lizette Risgaard slog fast, at “europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik har stor betydning for lønmodtagernes tryghed, job og velfærd.”
Bliver det et ja, så fanger bordet, og vi skal bruge ekstra milliarder på oprustning og militær, mens der ikke kan findes en krone på sundhedsvæsenet.
Claus Westergreen, formand 3F BJMF.
FH er hovedorganisation for 64 fagforbund og 1,3 millioner medlemmer. De fire største forbund – 3F, HK, FOA og Dansk Metal – repræsenterer til sammen mere end halvdelen af medlemmerne. Af dem har kun forbundsformand Claus Jensen fra Dansk Metal anbefalet at stemme ja, mens de tre øvrige forbund forholder sig neutrale.
Men netop det at benytte en igangværende krig til at bede danskerne om at tage stilling til spørgsmålet om at bidrage mere til opbygningen af EU’s militære muskler fik – som nogle af de første – 3F Esbjerg Transport og havnearbejderne i Esbjerg på banen:
– Vi mener ikke, det øger mulighederne for fred og sikkerhed at afskaffe Danmarks suverænitet og lægge flere beslutninger ned i EU, siger Brian Reichle, formand for havnearbejderne i Losseklubben af 1944, til Arbejderen.
Han kalder det noget “forbandet svineri at bruge en ulykkelig krig” til at afskaffe forsvarsforbeholdet og dermed svække Danmarks mulighed for selv at bestemme.
– Ser man på stemmesedlen, både det første forslag til ordlyd og det der nu står, så tenderer det jo manipulation. Det er jo ikke lige meget, hvordan man spørger, mener den esbjergensiske havnearbejder.
Man får svar, som man spørger
Oprindeligt lød spørgsmålet, som vælgerne skulle tage stilling til: Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar? Nu har spørgsmålet fået tilføjet ordene “ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”.
At formuleringen på stemmesedlen har stor betydning for, om krydset bliver sat ved ja eller nej, bekræfter den megafonmåling, som TV2 fik lavet samme dag, formuleringen på stemmesedlen blev ændret.
To tilsvarende grupper af respondenter skulle svare på spørgsmålene:
Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?
Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold?
Hele 61 procent ville stemme ja til den første formulering, men kun 50 procent ville stemme ja til den sidste formulering.
Påstand fra ja-partier afvist af forskere
Også når det gælder ja-partiernes argumentation for deres synspunkt, mener Brian Reichle, at politikerne manipulerer og undlader at fortælle sandheden. Eksempelvis når de påstår, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes af hensyn til Danmarks territoriale forsvar.
Det argument blev således afvist af fem forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i en udredning fra 2019. Heri skriver DIIS blandt andet: “Forsvarsforbeholdet er ikke en hindring for, at Danmark i kraft af sit NATO-engagement og sin deltagelse i EI2, JEF og FNC – og i mindre omfang også NORDEFCO – har mulighed for forsvarspolitisk samarbejde med centrale europæiske lande og ligesindede partnere.”
Inden vi helt slipper Esbjerg, nævner Brian Reichle, at fagforeninger og faglige klubber i byen – længe inden folkeafstemningen om forbeholdet blev udskrevet – har kæmpet sammen mod en EU-bestemt mindsteløn.
Havnearbejdernes klubformand indrømmer, at EU-mindsteløn og forsvarsforbehold ikke direkte kan sammenlignes, men her forklarer han, hvorfor han alligevel bringer det på banen:
– Når vi snakker EU-mindsteløn, så lyder argumentet, at vi ikke vil afgive suverænitet, at vi ikke vil have mere EU. Jeg forstår så ikke, at alle dem, der siger, at EU skal blande sig langt uden om forholdene på vores arbejdsmarked, kan have den holdning, at det er i orden, at EU får mere indflydelse, og at man kan sige ja til, at vi skal sende soldater til Afrika. I stedet for at bruge penge på militær mener vi, at pengene vi gøre mere gavn i velfærdssektoren.
Losseklubben i Esbjerg anbefalede 3F forbund at iværksætte en egentlig kampagne for et nej, men forbundet har valgt at forholde sig neutralt og begrunder det med, at “dansk sikkerhedspolitik og forsvarsindsatser ikke er kerne-3F-EU-stof.” Forbundet har i stedet valgt at videreformidle relevante oplysningsmaterialer og debatter om forsvarsforbeholdsafstemningen efterfulgt af en opfordring til at stemme den 1. juni.
Aarhus er også med på nej-vognen
Endnu en af de store lokalafdelinger har imidlertid valgt modsat forbundet at tage stilling og kaste sig ind i mobiliseringen af nej-stemmer den 1. juni. Det drejer sig om 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus, hvor afdelingsbestyrelsen er enige om, at det valgte tidspunkt for afstemningen er under al kritik:
“Grundlæggende er det forkert, at krigen i Ukraine bruges som baggrund for at sende et så vigtigt spørgsmål til afstemning – vores forbehold har intet med den verserende konflikt at gøre. Vi opfatter det som en usympatisk spekulation i, dels den frygt krigen fører med sig, og dels i det store sammenhold vi i Danmark udviser i støtten til den krigsramte ukrainske befolkning. Vores forbehold har hidtil ikke hindret dansk deltagelse i militære operationer verden over,” udtaler bestyrelsen.
Vi er reelt bekymrede for, at penge, der kunne være brugt på et bedre dagpengesystem og sikre medlemmerne en værdig alderdom, i stedet skal bruges på militær oprustning
Thorkil Jansen, formand 3F TLB Aarhus.
Til Arbejderen siger afdelingsformand Thorkil Jansen:
– Politikerne har knap vedtaget at øge udgifterne til NATO med 18 milliarder kroner, før de står på spring for at smide flere penge i oprustning af EU’s militær. For os er mere magt til EU og mere militær den helt forkerte vej at gå.
Thorkil Jansen fortæller, at de i afdelingen snakker meget working poor i resten af Europa, det vil sige den udvikling på arbejdsmarkedet, som betyder, at folk ikke kan leve af den løn, de får i ét job, men er tvunget til at have flere.
– De personer hjælper vi ikke ved at bruge flere penge på øget oprustning hverken herhjemme eller i resten af Europa. Hvad er det, vi siger ja til? Det er ikke noget med, at vi skal lære nogle at ligge på en eller anden skydebane, eller at vi skal på piratjagt. Et ja er en glidebane i retning af mere og mere indflydelse til EU. Politikerne i det nationale kompromis har selv sagt, at det kommer til at koste, og vi er reelt bekymrede for, at penge, der kunne være brugt på et bedre dagpengesystem og sikre medlemmerne en værdig alderdom, i stedet skal bruges på militær oprustning, lyder det fra Thorkil Jansen.
For den aarhusianske 3F-afdeling er det af afgørende betydning, at beslutninger om dansk deltagelse i EU-operationer foregår i det danske Folketing. På den måde har vælgerne efterfølgende mulighed for at stille de danske politikere til ansvar for deres beslutninger.
– Og sådan skal det fortsat være, mener Thorkil Jansen.
Stemmer fra arbejdspladserne
I 3F Aalborg, der er den største afdeling i 3F, har afdelingsbestyrelsen stillet “medlemmerne frit” og kommer ikke med en samlet anbefaling. Fem ud af seks gruppeformænd, flere ansatte og en del af afdelingens tillidsvalgte har dog skrevet under på en appel ‘Faglige siger nej 1. juni’.
Her har de selskab af godt 200 tillidsvalgte fra private og offentlige arbejdspladser, og sammen har de i de seneste dage indrykket helsidesannoncer i store dagblade, hvor de anbefaler at bevare forsvarsforbeholdet.
– Med det her initiativ har vi forsøgt at tale fagtoppen stik imod. Det har vi tidligere prøvet, når vi skal stemme om noget med EU. Denne gang har der været ekstra modvind og op ad bakke, ikke mindst på grund af krigen. Vi har godt kunnet mærke, at mange tillidsfolk har været under pres, udtaler Jan Andreasen, der er sektionsformand for ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet og den ene af to talspersoner for initiativet.
Han fortsætter:
– Derfor er vi også meget tilfredse med, at vi alligevel er lykkedes med at komme så relativt bredt ud. Nu er der bare tilbage og vente på afstemningsresultatet.
Læs også
Fagligt
Ret til selvbestemmelse
Tillidsfolk og fagforeninger vil beholde forsvarsforbeholdet og stemme nej 1. juni
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
