Usikkert arbejde
Overalt i verden rammes folk af ekstremt vejr. Nye tørkerekorder, nye varmerekorder og nye nedbørsrekorder.
Selv klimaforskerne er blevet overrasket over de betydelige konsekvenser af den trods alt beskedne stigning i den globale temperatur, som verden hidtil har oplevet.
Der vil kunne opnås en stor klimagevinst ved at beskytte 30 procent af Danmarks landareal til natur og biodiversitet.
Klimarådet
At vi allerede oplever så store konsekvenser som følge af klimaforandringer, minder os om, at ingen ved præcis, hvor store skader og omkostninger vil være ved større stigninger i temperaturen.
På trods af situationens alvor har verdens klimapolitik “på ingen måde kurs mod at opfylde Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader”.
Sådan ridser Klimarådet situationen op. Rådet konkluderer, at der er “behov for et temposkift i klimaindsatsen, både på kort og længere sigt”.
Kan nå langt med kendte metoder
Klimarådets konklusion indleder en ny analyse, “Danmarks klimamål i 2050“, om hvordan Danmark kan leve op til Parisaftales målsætninger og den danske klimalov, der fastlægger målsætningen om at reducere udledningerne fra Danmarks territorie til nul i 2050. Analysen blev offentliggjort den 14. august.
Klimarådets analyse forfølger konsekvenserne af dels at ændre vores levevis – “ny hverdag” – og effekten af “ny teknologi” som for eksempel at fange og lagre CO2 fra luften (CAS).
Rådet fastslår indledningsvis, at Danmark kan nå langt – omkring 90 procents reduktion – med brug af kendte metoder til omstilling som for eksempel skovrejsning og elektrificering. Men “tiltagene vil være omfattende og kræve en vedholdende og langsigtet politisk indsats, der skal igangsættes allerede nu”, lyder konklusionen.
Skal Danmark nå målsætningen om 100 procents reduktion, vil det kræve både ny teknologi og store ændringer i samfundet. Problemet med den ny teknologi er, at den ofte er uprøvet i stor skala, og effekten er dermed også usikker.
Rådet konkluderer, at nogle af de mest effektive ændringer vil komme ved at ændre den måde, vi lever på. Inden for landbruget skal det ske ved at ændre måden, vi bruger vores areal på, nemlig fra landbrug “til skov, græs og natur, mindre husdyrbestand som følge af blandt andet ændrede kostvaner”, ligesom vi skal ændre adfærd til færre og kortere flyrejser.
Uanset hvilket vej politikerne vælger til at nå de territoriale reduktioner på, kan man ifølge Klimarådet ikke fjerne alle udledninger fra landbruget, hvorfor der er brug for negative udledninger, som blandt andet kan komme fra skovrejsning.
Klimamål hænger sammen med miljø og natur
Klimarådet understreger, at der er en sammenhæng mellem klima, miljø og naturhensyn.
“Der vil kunne opnås en stor klimagevinst ved at beskytte 30 procent af Danmarks landareal til natur og biodiversitet […]. For eksempel kan urørt skov optage og lagre store mængder kulstof på de udtagne arealer uden store investeringer i teknologi og infrastruktur, vådlægning af lavbundsjorde kan stoppe udledninger og give plads til natur. Derudover kan øget beskyttelse af arealer og skovrejsning bidrage til et bedre vandmiljø og til renere drikkevand.”
Danmark har ifølge Klimarådet et stort potentiale for et overskud af en produktion af såkaldt biogent kulstof, der bygger på naturens fotosyntese og CO2-optag, også selv om der skal bruges biogene kulstoffer til både fødevarer, foder, energi, materialer og negative udledninger.
Rådet foreslår derfor politikerne, at målsætningerne om 100 og 110 procents reduktioner kombineres med målsætninger om, at Danmark:
- Stopper med at importere biomasse til energi.
- Selv producerer grønne brændstoffer til international skibs- og luftfart, der tanker i Danmark.
- Reserverer 30 procent af arealet til beskyttet natur.
Øget konkurrence om biogent kulstof
I en fremtid uden brug af fossilt kulstof bliver det ifølge rådet helt afgørende, at vi i Danmark bliver mere arealeffektive, udvikler tekniske løsninger og finder veje til at øge produktionen af biogent kulstof uden at gå på kompromis med miljø og naturhensyn.
Derfor understreger Klimarådet, at “opfyldelsen af et ambitiøst mål i 2050 er […] underlagt de rammer, som vores produktion og forbrug af biogent kulstof udspænder.”
Reduktionen af vore udledninger skal samtidig ske på en måde, der tager hensyn til, at biogent kulstof er en knap ressource på globalt plan.
Hvis Danmark baserer opfyldelsen af egne målsætninger ved at importere mere eller reducerer eksport af biogent kulstof, er der risiko for, at udledninger af CO2 blot flytter til udlandet, konstaterer rådet.
Hvad bør der ske nu?
Fangst af CO2 fra luften (DAC) har ifølge Klimarådet i teorien et stort potentiale til at afhjælpe mangel på biogent kulstof og kan bidrage til negative udledninger. Men som Klimarådet påpeger, er DAC “dog stadig en umoden teknologi, som kan vise sig dyr og meget svær at skalere til de påkrævede dimensioner.”
“Derfor er det risikofyldt at satse på DAC alene.”
Klimarådet opfordrer regeringen til at udarbejde en langsigtet strategi for, hvordan vi som samfund når de ønskede klimamål i 2050.
“En hensigtsmæssig og rettidig omstilling hen mod klimamålet i 2050 forudsætter størst mulig klarhed for aktørerne om vejen dertil, og at tiltag gennemført i dag så vidt muligt passer ind i det langsigtede perspektiv. Dette kræver langsigtet strategisk planlægning, som også forholder sig til den usikkerhed, der hersker om teknologiudvikling, omkostninger og adfærdsmønstre”, konkluderer Klimarådet.
Samtidig opfordrer rådet til at igangsætte en offentlig diskussion om de kommende forandringer, så vi alle så tidligt som muligt kan indrette vores liv derefter.
Kun en del af klimaudfordringen
Som Klimarådet noterer, kan Danmark ikke løse verdens klimaproblemer, men vi kan sende et signal om, at vi påtager os vores del af udfordringerne ved at have høje mål for de territoriale udledninger.
De territoriale udledninger fra dansk jord er imidlertid også kun en begrænset andel af det samlede danske globale klimaaftryk.
I december 2023 udgav Klimarådet en analyse af det samlede danske klimaaftryk. Heraf fremgår det, at de territoriale danske udledninger sidste år kun udgjorde cirka en fjerdedel af Danmarks samlede globale aftryk.
Det øvrige globale klimaaftryk udgøres blandt andet af vort relative store forbrug pr. indbygger samt de danske firmaers aftryk i forbindelse med produktion og transport i udlandet.
Danmarks Statistik laver et tredje CO2-regnskab, som er baseret på udledninger i forbindelse med de økonomiske aktiviteter, der indgår i Danmarks Nationalregnskab.
Heri indregner Danmarks Statistik al brændstof, som danske firmaer tanker i udlandet, men det omfatter ikke afbrænding af biomasse og effekten af danske firmaers stigende produktion i udlandet.
Ifølge Danmarks Statistik udleder dansk økonomi lige så meget CO2 i dag, som økonomien gjorde i 1990. Men i takt med globaliseringen er der sket en omlægning væk fra udledninger, der er omfattet af Parisaftalen, til områder, der ikke er omfattet – som international transport.
Hvis den stigende afbrænding af biomasse indregnes, udleder dansk økonomi mere CO2 i dag end i 1990.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
