23 May 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Kampen mod social dumping fortsætter

Kampen mod social dumping fortsætter

Vi vil ikke acceptere at regeringen, LO og DA forsøger at skrive kravet om et kædeansvar ud af ok-forhandlingerne i 2017.

Regeringen har fremlagt et forslag om en fond, som skal sikre de udenlandske arbejdere, som måtte blive snydt, når de er udstationeret i Danmark.

Et kædeansvar vil jo netop sikre, at de udenlandske lønmodtagere vil blive omfattet af en dansk overenskomst. 

Fonden skal drives af indbetalinger fra alle danske og udenlandske arbejdsgivere, og det er kun udenlandske arbejdere, som er omfattet af en overenskomst, som vil kunne få erstatning, hvis de bliver snydt.

Erstatningen kan kun blive udbetalt, hvis den danske fagbevægelse har kørt en sag i Arbejdsretten, og hvis fagforeningen forgæves har forsøgt at indkradse pengene hos den arbejdsgiver, som har snydt de udenlandske kolleger.

Regeringen er helt galt på den med denne fondsløsning:

  • Det er lønkroner fra organiserede arbejdere og arbejdsgivere, som skal drive fonden.
  • Det er i stor grad udenlandske arbejdere, som ikke er overenskomstdækkede, der bliver snydt – de bliver ikke omfattet af fondsløsningen.
  • De danske fagforeninger skal bruge tid og penge på at dokumentere, at de udenlandske kolleger er blevet snydt, før de kan nyde gavn af fonden.

Vi er forargede over, at det er LO, som i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, har udtænkt denne løsning. De udtaler i deres forslag: "Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar".

Vi er enige i, at en lovbestemt mindsteløn og en almengøring af kollektive overenskomster ikke hører hjemme i den danske model.

Derimod vil et kædeansvar jo netop sikre, at de udenlandske lønmodtagere vil blive omfattet af en dansk overenskomst. OK 2017 skal sikre et reelt kædeansvar.

Vi vil ikke acceptere at regeringen, LO og DA på denne måde forsøger at skrive kravet om et kædeansvar ud af overenskomstforhandlingerne i 2017.

Et kædeansvar vil sikre, at de seriøse arbejdsgivere kan konkurrere på lige vilkår, det vil sikre at vores overenskomster bliver overholdt, og det vil sikre, at arbejderne ikke skal betale for arbejdsgivere, som svindler og udnytter udenlandsk arbejdskraft.

Kædeansvar er derfor vores hovedkrav til OK 2017.

Vedtaget på landsmødet i Silkeborg den 5. marts. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2016 - 09:17   10. mar. 2016 - 09:20

Udtalelse

fra Stilladsarbejdernes Landsklub