14 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Happening mod nedrivning af boliger

Happening mod nedrivning af boliger

I Aarhus har modstandere af kommunens planer om nedrivning af almene boliger samlet sig i Almen Modstand.

I forbindelse med byrådets behandling af den såkaldte "Plan for ingen udsatte boligområder i Aarhus", der vil betyde nedrivning af 1000 almene boliger i Gellerup, Bispehaven og Toveshøj, lavede gruppen Almen Modstand en happening foran Rådhuset inden byrådsmødet.

Vi har hele tiden ønsket dialog, men der har absolut ingen villighed været til at lade beboerne tale i sagen.

Almen Modstand er en blandet gruppe af folk, som hovedsageligt bor alment og ser dette som et angreb på hele den almene sektor.

Nogle af de medvirkende til vores happening, var beboere, som er utilfredse med, at deres blokke skal rives ned, og at de ikke bliver hørt af politikerne.

Vi er tværpolitisk. Nogle er politisk organiserede, nogle er berørte beboere, som var dukket op på dagen for at ytre sig mod den aftale, som de synes er dybt diskriminerende og ødelæggende for deres boligområde, deres familie og venner.

Vi var nødt til at vise vores utilfredshed og snakke med nogle af politikerne, når de ankom til Rådhuset, for de har igen og igen nægtet at lytte til beboerne i sagen om udsatte boligområder. Vi har hele tiden ønsket dialog, og gør det stadig, men der har absolut ingen villighed været til at lade beboerne tale i sagen.

Gert Bjerregaard fra Venstre nævnte under debatten, at han var udsat for trusler foran Rådhuset og kaldte de protesterende autonome Enhedslistefolk.

Vi vil endnu engang understrege, at vi er ikke en partipolitisk gruppe. De, der var mødt op onsdag, var beboere, der var vrede og frustrerede. Vi forstår slet ikke Gert Bjerregaards udsagn og er skuffede over den retorik, som han bruger i debatten, hvor han forsøger at udskamme nogle mennesker, der bruger deres grundlovssikrede ret til at forsamles og til at ytre sig.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2018 - 08:31   28. aug. 2018 - 08:40

Udtalelse

fra Almen Modstand, Århus