22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 16 °C

Bispeparken siger nej

Bispeparken siger nej

Bispeparken er en boligafdeling på Bispebjerg i København. Her tager man afstand fra regeringens planer for den almene sektor.

Vi siger Nej til regeringens planer om

  • at nedrive og sælge almene boliger.
  • at smide folk ud af deres boliger for at sælge dem. at sælge vores grunde.
  • at regeringen laver lister over boligområder, som skal forskelsbehandles.
  • at regeringen hele tiden laver om på betingelserne for at komme på listerne.
  • at regeringen bruger forkerte tal for uddannelseskriteriet på listerne.
  • at regeringen vil forskelsbehandle os ud fra, hvor vi bor.
  • at regeringen vil tage 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden er vores fælles opsparing, som vi selv betaler via vores husleje.
  • at regeringen slet ikke har spurgt os beboere, hvad vi mener.

Vi siger Ja til mange flere almene boliger. Så er der både plads til alle, der ikke har råd til en dyr bolig, og til alle andre, der har lyst til at bo godt, billigt og beboerdemokratisk.

Vi siger Ja til selv at få magten over vores egne penge i Landsbyggefonden.
Så kan vi beboere selv bestemme, hvilke renoveringer og forbedringer, vi gerne vil bruge pengene til i vores egne boligområder.

06. jul. 2018 - 08:52   06. jul. 2018 - 09:00

Udtalelse

fra Bispeparkens Afdelingsmøde