13 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Vinarbejdernes fagforening truer med boykot

Sydafrika efter apartheid

Vinarbejdernes fagforening truer med boykot

Sydafrikanske vinarbejdere har fået nok af dårlige arbejdsforhold og racisme. Nu øger fagforeningen presset på de nordiske vinmonopoler.

Demonstrationen den 21. september gik til Norges og Sveriges konsul i Kapstaden. Konsulen har selv en vingård i provinsen.
FOTO: CSAAWU/Global Aktion
1 af 1

Den 21. september gik tusindvis af sydafrikanske landarbejdere på gaden i Kapstaden for at aflevere deres protester ved det svenske konsulat og rejse krav til de statsejede nordiske vinmonopoler – Systembolaget, Vinmonopolet og Alko. Systembolaget solgte sidste år 20,7 millioner liter sydafrikansk vin i Sverige.

Fairtrade-certificeringer fungerer kun som markedsføring for vingårdene og hjælper i realiteten ikke arbejderne.

Konsulen af Norge og Sverige, Geir Tellefsen, der selv ejer en vingård og vinhandel i Kapprovinsen, tog imod skrivelsen fra fagforeningen Commercial, Stevedoring, Agricultural and Allied Workers Union (CSAAWU) og fællesforbundet South African Federation of Trade Unions (SAFTU).

Arbejdernes protest handler om uacceptable arbejds- og levevilkår på vingårdene i Kapprovinsen.

Helt konkret kræver fagforeningen at blive inviteret med, når alkoholmonopolerne laver deres tjek af arbejdsforholdene på vingårdene, da de mener, at disse tjek er en farce.

Vingårdene skriver under på at følge etiske standarder, men fagforeningen siger, at disse aftaler – ligesom 'fairtrade', det sydafrikanske WIETA, og andre certificeringer – kun fungerer som markedsføring for vingårdene og i realiteten ikke hjælper arbejderne.

Brud på certificeringer

WIETA-certificering forudsætter således, at ulovlige forhold bringes i orden inden for tre år – men CSAAWU nævner eksempler på gårdejere, der efter ti års medlemskab endnu ikke har fjernet asbest fra arbejderboligerne. I de samme ti år har gårdejeren solgt vin til de nordiske vinmonopoler, der har købt vinen i god tro.

De sydafrikanske gårdejere er ofte fjendtligt indstillede overfor fagbevægelsen. Denne fjendtlighed har i mange tilfælde ført til uretmæssige fyringer eller chikane af fagligt organiserede arbejdere.

Andre brud på den sydafrikanske arbejdsmarkedslovgivning og internationale konventioner sker i forhold til løn, hvor der ofte ses underbetaling, ulovlige træk i løn, løndiskrimination imod kvinder og migrantarbejdere, racisme og kønsdiskrimination i både løn- og boligforhold. Dertil brug af pesticider uden tilstrækkelig uddannelse samt udsættelser fra hjem og jord.

Her 25 år efter indførelsen af demokrati og arbejder- og menneskerettigheder i Sydafrika, er der ikke sket de store forbedringer af arbejdsvilkårene for landarbejdere: De nuværende, ganske udmærkede love og rettigheder bliver simpelthen ikke realiseret i virkeligheden. Tværtimod siger mange landarbejdere og fagforeningsfolk, at forholdene faktisk er værre nu end under apartheid.

Familier smides ud

Ironisk nok er det netop en lov, der skulle tilgodese landarbejderne, der har skabt en af de største kriser: Loven, som er kendt under forkortelsen ESTA, skulle styrke boligsikkerheden for landarbejdere, der bor på privatejet jord.

Men loven har tværtimod fået gårdejerne til at udsætte arbejderne i stort tal og oftest illegalt. Det skønnes, at mindst 1,5 millioner mennesker er blevet udsat fra deres hjem og jordstykker på privatejet jord siden 1994.

Det er bestemt ikke den jordreform eller omfordeling af resurser, som flertallet af den sydafrikanske befolkning kæmpede for i antiapartheidkampen.

Ofte betyder udsættelser, at hele familier og nogle gange mange familier bliver smidt ud uden at have et sted at tage hen. De strander i vejkanten og er afhængige af hjælp, for eksempel fra fagforeninger som CSAAWU.

Da den danske forening Global Aktion besøgte CSAAWU i august måned i år, kunne vi ved selvsyn konstatere, at nogle gårdejere behandler deres ansatte som ’privat ejendom’ og insisterer på, at man skal spørge arbejdsgiveren om tilladelse, før man besøger arbejdernes hjem.

Vi så også eksempler på, at mennesker bliver smidt ud på ofte helt groteske måder: En ældre kvinde tog ind til byen for at holde ferie hos sin datter, men da hun vendte hjem to uger senere, lå alle hendes ejendele udenfor huset, og alle vinduer og døre var muret til!

Præsidenten holder ikke sit løfte

Under valgkampen i 2014 kritiserede daværende vicepræsident og nuværende præsident Cyril Ramaphosa gårdejernes udsættelse af landarbejderne. Han kaldte det ”helt uacceptabelt” og lovede et stop for udsættelser.

De seneste fem år har CSAAWU og mange andre forgæves mindet præsidenten om dette løfte, men der har ikke været nogen respons fra Ramaphosa.

Tom Heinemanns dokumentar ’Bitre Druer’ fra 2016 kunne dokumentere de talrige ulovligheder og manglende forandring på mange sydafrikanske vingårde, for eksempel Robertson Winery og Leeuwenkuil Family Vineyards, hvis vin sælges i de danske supermarkeder.

I 2016 organiserede CSAAWU en strejke på Robertson Winery. Strejken, støttet af fagforeninger og organisationer både i Sydafrika og Danmark, resulterede i en treårig aftale, der nu er udløbet. CSAAWU har ikke været tilfreds med Robertson Winerys efterlevelse af aftalen fra 2016, og dette års forhandlinger om en ny aftale har været svære.

Et af punkterne i aftalen fra 2016 var, at Robertson Winery skulle sørge for, at hvide arbejdere ikke længere fik højere løn end sorte arbejdere for det samme arbejde, men denne racistiske praksis er ifølge CSAAWU uændret. Og der er mange vingårde med lignende praksis, så det er tydeligt, at flere gårdejere ikke har lagt apartheidtidens Sydafrika bag sig.

Det er derfor, at de sydafrikanske vinarbejdere protesterer i Sydafrika og stiller krav til de nordiske vinimportører.

Appel til danske forbrugere

CSAAWU appellerer også til danske forbrugere om at spørge ind til produktionsforholdene der, hvor vi køber vores vin: Forhandlerne skal mærke, at forbrugerne tager det alvorligt.

Vi kan alle gøre noget for at støtte CSAAWU's krav om, at apartheidtidens udnyttelse af landarbejderne skal stoppe nu.

Hvis ikke vinmonopolerne accepterer CSAAWU's krav om direkte forhandlinger med arbejderne og deres fagforeninger, og hvis ikke den sydafrikanske regering får stoppet udsættelserne som lovet, kan der blive tale om endnu større pres og trusler om boykot af sydafrikansk vin og andre landbrugsvarer, siger CSAAWU's generalsekretær Trevor Christians.

Hvis du vil høre mere om dette og andet nyt fra Sydafrika, er der et arrangement på Global Aktion 8. oktober klokken 19-20:30 i samarbejde med Demos, som en del af programmet ’Antifascistiske Dage i København’.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2019 - 10:34   07. okt. 2019 - 16:32

Sydafrika

Ann Langwadt
aktivist Global Aktion