23 May 2019  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Vil tillade at køre ind i blokadevagter

North Dakota ruster op mod protester

Vil tillade at køre ind i blokadevagter

Republikanere i delstaten North Dakota, USA, fremsætter fredag et lovforslag, der skal gøre det lovligt at køre folk ned, som blokerer kørebanerne.

Så er der snart grønt lys til at køre sådanne mennesker ned. Her indianere mod Dakota Assess.
FOTO: JohnDuffy/Wikimedia Commons
1 af 1

Republikanere i delstaten North Dakota har netop foreslået, at det fremover bliver lovligt at køre demonstranter ned, hvis de blokerer kørebanen.

Vejene i denne delstat er ikke til for demonstranter og andre protesterende. De mennesker bringer bevidst sig selv i fare.
Keith Kempenich (R)

Lovforslag 1203 bliver behandlet i delstatsparlamentets transportudvalg på fredag. 

"Uanset nogen anden bestemmelse i loven er førere af motorkøretøjer, som utilsigtet forvolder skade eller død på et individ, der obstruerer kørende trafik på offentlig vej eller gade, ikke skyldig i en lovovertrædelse," lyder lovforslaget ordret.

Vil ramme indianere

Lovforslaget bekymrer tusindvis af indianere og andre borgere i delstaten, der i de seneste fire måneder har protesteret mod rørledningen Dakota Access, der skal gå gennem indianerreservatet Standing Rock og under Missouri-floden, skriver journalist Nika Knight fra netmediet Commondreams.org.

Blandt andet er hovedveje og tilkørselsveje flittigt blevet blokeret.

Republikaneren i North Dakotas delstatsparlamentet, Keith Kempenich, vil stoppe demonstranterne ved Dakota Access.

– Vejene er ikke til for de protesterende. De bringer sig bevidst selv i fare, siger han til avisen Bismarck Tribune og tilføjer, at "vi flytter bevisbyrden fra chaufføren til fodgængerne".

Efter en høring i transportudvalget skal lovforslaget behandles i selve delstatsparlamentet. Her har Republikanerne flertal med 71 medlemmer mod Det Demokratiske Partis 23 medlemmer. I delstatens Senat har de et flertal på 32 mod 15, så der ser ud til at være flertal for forslaget i begge kamre.

Protest mod lovforslag

'Men advokaten Tara Houska, som har ført retssager for indianere i Standing Rock-reservatet mod Dakota Access, mener, at lovforslaget er aldeles uacceptabelt.

–  Det er chokerende med en lovgivning, som giver grønt lys til mord, hvor folk bogstaveligt talt bliver dræbt for at udøve deres ret til protest i et offentligt rum, siger Houska til tv-stationen NBC.

Protesterne mod Dakota Acces er de største blandt indianere i moderne amerikansk historie, skriver NBC News. Titusinder har deltaget. Og demonstranterne kunne i september mønstre 3000-4000 overnattende i en teltlejr i reservatet.

I december ankom 2000 amerikanske soldaterveteraner for at beskytte aktivisterne, der netop var blevet voldsomt angrebet af politi.

Egentlig havde tidligere præsident Barack Obama sørget for, at Dakota Access blev midlertidigt stoppet, og USA's hærs ingeniørkorps nægtede i december at godkende selve byggeruten for rørledningen.

Men Donald Trump lovede i sin valgkamp at genoptage byggeriet af midlertidigt standsede infrastruktur-projekter.

Og tirsdag godkendte han så det fortsatte byggeri af Dakota Access og Keystone XL. Han underskrev to dekreter, som genopliver projekterne.

Opmuntret af Trumps valgsejr har republikanere i North Dakotas delstatsparlament også foreslået, at delstatens statsadvokat skal sagsøge den amerikanske stat for at forsinke infrastrukturbyggerier. Desuden skal staten dække politiets meromkostninger i forbindelse med protester.

Kriminaliserer blokader

Republikanske politikere i flere andre delstater planlægger i disse dage at vedtage love, som kriminaliserer ikke-voldelige protester, rapporterer Commondreams.org.

I Minnesota har republikanerne i sidste uge stillet forslag om, at det skal give et års fængsel at blokere en motorvej. I Washington er der forslag om at straffe aktivister for "økonomisk terrorisme", mens det bliver lettere for virksomheder at sagsøge demonstranter for tab i Michigan, skriver Commondreams.org.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jan. 2017 - 08:16   25. jan. 2017 - 09:25

USA

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Dakota Access Pipeline (DAPL)
  • Olierørledningen går fra skiferolie-feltet Bakken, der omfatter dele af  North Dakota i USA og det sydlige Canada, til Pakota i Illinois.
  • Den er 2000 kilometer lang, krydser indianerreservatet Standing Rock og går under Missourifloden.
  • Udover at grave rørledningen ned på hellige indianske begravelsessteder truer den indianernes grund- og drikkevand, siger kritikere.
  • Tusindvis af urfolk og miljøaktivister demonstrede mod konstruktionen.
  • Præsident Barack Obama sagde krævede stop af konstruktionen den 4. december 2016.
  • Den 24. januar sagde den nyindsatte præsident Donald Trump, at byggeriet skal starte op igen.
  • Olierørledningen blev operationel den 1. juni 2017.