18 Jan 2019  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Vi er ikke terrorister

Abla Rasool fra PFLP:

Vi er ikke terrorister

EU og USA siger, at PFLP er terrorister. Den danske stat siger, det er ulovligt for danskere at samle ind til PFLP. - Men vi lever efter vores idealer. Vi arbejder for vort folks frihed. Vor kamp er lovlig. Mit ønske er, at regeringer verden over ikke følger USA, når de stempler os som terrorister, siger Abla Rasool, gift med den fængslede PFLP-leder Ahmad Sa'adat.

For den danske regering er Abla Rasool en mildest talt kontroversiel person. Ingen notabiliteter herhjemme har villet mødes med hende under hendes aktuelle besøg. For PFLP er på EU's og USA's terrorlister. I Danmark er det forbudt at samle penge ind til PFLP som følge af terrorlovene.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Abla Rasool fra Østjerusalem kan i bund og grund slet ikke forstå, at man ikke må støtte Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) i Danmark.

Hun er gift med Ahmad Sa'adat, der er generalsekretær i PFLP og idømt 30 års fængsel i Israel.

Man burde behandle os i PFLP på samme måde som de andre grupper og partier i PLO. Det undrer mig i den forbindelse, at Danmark faktisk har modtaget PLO.

- Det undrer mig, når jeg kommer her til Danmark - et land som går op i menneskerettigheder - at det alligevel stempler PFLP som en terrororganisation og forbyder støtten til den. FN anerkender jo ethvert folks ret til at kæmpe for sit land. Hele verden anerkender jo PLO som den samlende palæstinensiske befrielsesorganisation. Vi er med i PLO, siger hun og ser rundt i Arbejderens redaktionslokaler på Nørrebro i København.

Hun er på kort besøg i Danmark for at oplyse om kampen for at få sin mand ud af fængslet.

- Man burde behandle os i PFLP på samme måde som de andre grupper og partier i PLO. Det undrer mig i den forbindelse, at Danmark faktisk har modtaget PLO. PLO - Det Palæstinensiske Selvstyre har officiel repræsentation hér. Men vi er stemplet som terrorister, siger en uforstående Abla Rasool. 

Negativt image

Hun ærgrer sig over det billede, som USA og EU tegner af PFLP.

- Vi lever efter vores idealer. Vi arbejder for vort folks frihed. Vor kamp er lovlig. Mit ønske er, at regeringer verden over ikke følger USA, når de stempler os som terrorister, siger Abla Rasool.

For den danske regering er Abla Rasool en mildest talt kontroversiel person. Ingen notabiliteter herhjemme har villet mødes med hende. For PFLP er på EU's og USA's terrorlister. I Danmark er det forbudt at samle penge ind til PFLP som følge af terrorlovene.

Politiet har tidligere fjernet organisationen Oprørs opfordring på Arbejderens hjemmeside om at støtte et PFLP-plakatværksted i Gaza.

Senest har kulturminister Uffe Elbæk annonceret, at han vil have skrevet ind i radio- og tv-lovens første paragraf, at radio- og tv-programmer, "ikke på nogen måde må fremme terrorisme".

Derfor har Arbejderen skrevet et brev til ministeren og spurgt, om vi som "skrevet medie" skal til at lægge begrænsninger på os selv ved at bringe interviewet med Abla Rasool - for at undgå at blive anklaget for at fremme terrorisme.

Dét har vi ikke fået svar på. Derfor bringer vi interviewet, hvilket vi ville under alle omstændigheder. 

Abla støtter kvinder

Når man hører om Abla Rasoods aktiviteter i det besatte Palæstina, er der langt til betegnelser som "terrorist".

Hun er med til at sørge for, at enker efter mænd, dræbt af israelske soldater, får 100 dollars om måneden at leve for.

Abla Rasool deltager i kampen for sin mands løsladelse. 

Hun er aktivist i Den Palæstinensiske Kvindeunion, der er en paraplyorganisation for alle Palæstinas kvindegrupper.

Hun hjælper kvinder, hvis mænd er i fængsel, med at anlægge drivhuse, små landbrug eller håndværk, så de kan dyrke grøntsager, frugter eller producere andre varer til at forsørge familien.

Tålmodig

Abla Rasool er en tålmodig kvinde. Hun har sammenlagt kun levet sammen med sin mand i fire år i frihed. Det var lige efter, de blev gift. Han har, før sin dom på 30 års fængsel i 2006, sammenlagt været buret inde i 12 år.

- Jeg er vant til det. Jeg var indforstået med, hvad han lavede, og hvad han blev udsat for. Den eneste gang, hvor jeg var virkelig bange, var, da israelske soldater kidnappede ham fra et palæstinensisk fængsel. Vi vidste ikke, om de ville slå ham ihjel eller bortføre ham, siger Abla Rasool.

Sidst hun besøgte sin mand i Ramon-fængslet i Israel, sagde han til hende, at "det er ligesom at stå op af sin grav". Ahmad Sa'adat havde netop siddet i isolation gennem længere tid.

Cellen er 2x2.5 meter med en seng, et tæppe og toilet.

- Der er over 5000 palæstinensiske fanger i zionistiske, israelske fængsler. 250 sidder uden dom eller retssag. Der er 250 børn under 18 år. Seks kvinder. 110 fanger har siddet i over 25 år. Isolation er et stort problem. Flere er blevet sindssyge af det, beretter Abla Rasool.

Når hun besøger sin mand i fængslet bliver samtalen optaget af vagterne. Også hans samtaler med advokaten kommer også på bånd.

- De tror, han øver indflydelse på advokaten, smiler Abla Rasool.

Familien straffet

Bliver du og din familie straffet, fordi han er i fængsel?

- De holder øje med os hele tiden. De ved, hvad vi laver. Ahmads ene datter på 26 må ikke besøge ham, fordi hun er involveret i kampagnen for at få ham fri. Alle vores tre børn kan ikke besøge ham, fordi deres id-papirer viser, at de har oprindelse på Vestbredden og ikke Østjerusalem, siger Abla Rasool.

Hun selv anlagde i 2003 sag mod de israelske myndigheder, fordi de forbød hende at rejse til udlandet. Men hun vandt og har været tre gange udenlands. Da hun denne gang skulle afsted for at besøge Danmark og flere andre lande i Europa, lod de hende vente i to timer ved Allenby-broen ind til Jordan.

- Jeg er glad for, at møde danskere, der viser solidaritet med palæstinenserne, slutter hun, før hun drager videre med toget til Hamborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. sep. 2012 - 08:30   31. mar. 2014 - 17:17

Palæstina

Anders Fenger
Skribent