Selvom CPRF kun fik ca. 15 procent af den russiske befolknings stemmer, har Kommunistpartiet trods alt fodfæste i Rusland. Og som den fordømte eksterioritet på Jord har Sovjet/Rusland alle forudsætninger for igen at blive arnestedet for retransformation til socialisme, hvor det ledende kommunistparti denne gang, på baggrund af realsocialismens erfaringer, ikke igen efteraber dem, der har bandlyst dem. Rusland skal gennemføre den svære øvelse at bryde immanens og transcendere /revolutionere sin inden- og udenrigspolitik. Som den græske politolog Polycroniou skriver: SUKP refererede til, og så op til de vestlige eliter. Og dét skal Rusland for alt i verden undgå. Ellers kollapser et nyt socialismeforsøg igen. Eller på almindeligt dansk: Rusland skal de-occidentalisere.
Har Kommunistpartiet ikke en anden kandidat til at lede Rusland end Zhuganov med den vanetænkning han står for?
Dresskode skal man heller undervurdere. Her kan et nyt socialistisk Rusland paradoksalt nok lære noget af Zelensky, der turnerer rundt i Vesten, iført t-shirt, hvormed han jo appellerer til den menige ukrainer. Modsat russiske og DDR-ledere, hvem husker fx. ikke Eric Honecker iført stiv skjort med slips, hvormed han signalede og refererede til borgerlig dresskode.
Den afdøde latinamerikanske frigørelsesfilosof Enrique Dussel, som hentydede til Wallersteins verdenssystemteori – hvormed han indskriver sig i eklektisk vestlig marxisme tradition – et sammenrend, der blev sat ind for at afvæbne marxismen-leninismen – men derfor kan man jo godt blive inspireret af Dussel.
Udover eksterioritet (den udelukkede) modsat interioritet, og andre komplekse begreber, beskæftigede Dussel sig med transubstantiationsbegrebet – et svært tilgængeligt katolsk begreb som også Marx i nogle skriftlige sammenhænge beskæftigede sig med, og er et begreb som jo har reference til transcendens, eller revolution i materialistisk terminologi, hvis negation er immanens (status quo). Pointen er at revolutionering af samfundets rammer, hvilket realsocialismen i relativ høj grad lykkedes med, primært gennem forbud af privat ejendomsret – men for at revolutionering af samfundet skal kompletteres, skal de revolutionære socialistiske rammer jo følges op af revolutionering (transsubstantiation) af væsenet, af en socialistisk befolknings tænkemåde, så den harmonerer med marxismens grundtanker om at yde og nyde efter behov, så den er i overensstemmelse med reintegration af sociosfæren i biosfæren, osv. Altså Det socialistiske menneske, homo socialisticus. ellers nytter det hele jo ikke noget. – Hvilket jo haltede gevaldigt i det sovjetiske samfund, hvor megen småborgerlighed og reference til dekadent vestlig livsstil trivedes under overfladen. Så hvis ikke Rusland skal gentage realsocialismens fejl er det vigtigt at nyt socialistisk forsøg retter op herpå gennem dets marxistiske læringsinstitutioner.
Ud fra Sara Wagenknechts ca. 5 pcts vælgertilslutming i tysk politik kan der jo nok udledes, at der tilsvarende kun er ca. 5 pct af den europæiske og amerikanske befolkning, der har et mere avanceret indblik og forståelse af (udenrigs)politik og nødvendigheden af et forandringsperspektiv, hvis tiltagende klimadestablisering og mulig atomkrig skal undgås – en indsigt på godt og ondt. De resterende 95 pct er decideret optaget af hverdagstrivialiteter, det kan enhver forvisse sig om, når man overhører deres samtaler. Hverdagsting er selvfølgelig vigtige, men der skulle jo også gerne, i dialektisk forstand, transmitteres nogle overordnede reflektioner i hverdagssamtaler, som derpå kanaliseres politisk. Ellers fastholdes en mangelfuld indsigt i kompleks (udenrigs)politik og den brede befolkning vil fortsat, fx i henhold til oprustning, klima- og krigstrussel, eller “sikkerhedstiltag,” som disse trusler påstås at imødegås med, være let at manipulere for de imperialistiske medier.
De fem procent inkluderer naturligvis det kommunistiske parti og forhåbentlig de fleste af dets vælgere. Det er ikke nemt at være i opposition til systemet og de normalitetskoder, de har internaliseret i befolkningen for at fastholde dens passivitet og uvidenhed. Så det tvinger jo kritikere til ekstraordinær reflektion.
De 5 procent, ledt af det kommunistiske parti, spiller således, som andre politiske partier/regeringer, en vigtig ledende rolle i udformningen af samfundets ideologi.
Der er selvfølgelig også konkrete programpunkter og ansatser, der skal udbygges: Det marxistiske-leninistiske princip om participation (deltagelse) og direkte kommunikation og gensidig kritik mellem parti og befolkning, som blev forsømt i store perioder under realsocialismen, skal retableres.
Det militære forsvarsapparat skal naturligvis opretholdes. Rusland kan ikke stole på imperialismen over en dørtærskel jf. Natos løfte om ikke at udvide en tomme efter den Kolde Krig, Gorbatjovs og Putins naive illusioner om “et fælles europæisk hus.”
Og så videre.
Over 100 valgobservatører var til stede, da russerne fra den 18. til 20. september gik i stemmeboksen for at vælge medlemmerne af landets parlament, Statsdumaen.
Ved valget fik præsident Vladimir Putins parti, Forenet Rusland, et absolut flertal på hele 57,85 procent af stemmerne. Aldrig før har så stor en andel af befolkningen i Rusland stemt på det samme parti, oplyser Al Jazeera.
Valgresultatet kan i Moskva blive opfattet som en udbredt opbakning til den russiske regerings politik, ikke mindst på spørgsmålet om krigen i Ukraine.
Over 100 valgobservatører i Rusland
Ved valget i Rusland var der over 100 internationale valgobservatører til stede.
De fleste observatører kom fra den mellemstatslige organisation IPA CIS, der repræsenterer parlamenterne i Aserbajdsjan, Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Rusland.
Også den mellemstatslige asiatiske samarbejdsorganisation SCO, der repræsenterer 42 procent af verdens befolkning, sendte 15 valgobservatører fra blandt andet Kina.
Internationalt vil Forenet Rusland arbejde tæt sammen med Kina, Indien og Nordkorea.
I Vesten hæfter mange sig dog ved, at Rusland ikke inviterede observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), selvom Rusland officielt er medlem af organisationen.
Rusland peger på OSCE’s “dobbeltstandarder” som årsag til ikke længere at invitere valgobservatører fra organisationen.
Ifølge den russiske regering har OSCE fejlet i at reagere på, at de baltiske lande Letland og Litauen har frataget deres russiske indbyggeres opholdstilladelser. Mange af de berørte indbyggere slog sig ned i de baltiske lande, dengang de var en del af Sovjetunionen, men anklages i dag for at udgøre sikkerhedstrusler eller for ikke at mestre det lokale sprog.
Den russiske regering mener, at OSCE er blevet en organisation, der selektivt kritiserer lande, der ikke følger Vestens taktstok, og ser bort fra problemer i de vestligt-orienterede lande. Ifølge Rusland er valgobservatører fra EU, USA og Canada overrepræsenteret, når OSCE sender observatører til et valg.
Forenet Rusland vinder stort
Det er svært at finde det præcise tal, men medier rapporterer om en valgdeltagelse på mellem 55 og 59 procent, hvilket er en relativ høj deltagelse for russiske parlamentsvalg (men langt under valgdeltagelsen ved danske folketingsvalg).
I regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson and Zaporizhzhia, som Rusland gennem invasionen har annekteret fra Ukraine, kunne indbyggerne for første gang deltage i et russisk parlamentsvalg. Ifølge de russiske myndigheder befinder der sig 3,5 millioner vælgere i disse områder, der i Rusland bliver omtalt som “de nye regioner”.
Det samlede valgresultat giver udtryk for udbredt opbakning til det russiske regeringsparti, Forenet Rusland.
Partiets valgprogram havde et dybdegående fokus på at forbedre livet for Ruslands familier.
Forenet Rusland vil eksempelvis øge landets fødselsrater og beskytte børns barndom ved at etablere 180 børnehospitaler, 500 børneklinikker og over 100 børnehaver og vuggestuer, mens antallet af rådgivningscentre for gravide kvinder skal tredobles.
Partiet vil desuden hæve minimumslønnen til 35.000 rubler (2.700 kroner) i måneden og indføre en garanti for, at dimittender fra landets universiteter får mulighed for beskæftigelse inden for deres valgte fagområde i op til to år efter endt uddannelse.
I lyset af Ukraine-krigen gik Forenet Rusland til valg på at styrke landets militær “for at sikre en uafbrudt levering af våben” og støtte “udvidelse af hærens udstyr og produktionen af moderne våben”.
Partiet opfatter Rusland som “en af garanterne for en retfærdig og multipolær verden”.
Internationalt vil Forenet Rusland arbejde tæt sammen med Kina, Indien og Nordkorea, tre lande der specifikt nævnes i partiets valgprogram. Partiet vil desuden styrke samarbejde med Ruslands øvrige partnere i Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika samt nye “voksende centre for økonomisk og udenrigspolitisk indflydelse”, herunder de mellemstatslige organisationer SCO og BRIKS.
Generelt har Forenet Ruslands politik tilsyneladende stor opbakning blandt russerne. Med den rekordhøje vælgeropbakning vil partiet nu sidde på 347 af Statsdumaens 450 mandater. Til sammenligning fik det næststørste parti, Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti (KPRF), 38 mandater valgt ind.
I alt er fem partier repræsenteret i parlamentet.
Læs også
Valg i Rusland: Kommunistpartiet vil nationalisere virksomheder og besejre Ukraine
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

