09 Mar 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, -3 °C

USA's sanktioner kan have kostet 40.000 menneskeliv

Venezuela under hårdt pres

USA's sanktioner kan have kostet 40.000 menneskeliv

Når mennesker i Venezuela i dag lider stor nød, så skyldes det USA's sanktioner, fastslår en rystende og dybtgående rapport, skrevet af to økonomer fra Washington i USA.

I september 2018 viste en undersøgelse, at 300.000 mennesker var i fare på grund af mangel på medicin. Det gjaldt blandt andet 80.000 hiv-smittede, 16.000 dialysepatienter og 16.000 med kræft. Her begraves 11-årige Erick Altuve, som ifølge nyhedsbureauet AFP døde af kræft.
FOTO: Marvin Recinos/AFP/Scanpix
1 af 1

USA udsætter den venezuelanske befolkning for kollektiv afstraffelse. Og det er i strid med internationale konventioner, lyder vurderingen i en ny dybtgående rapport, som anslår, at 40.000 mennesker kan være døde de seneste to år i Venezuela på grund af USA's sanktioner, der vurderes at have kostet landet 130 milliarder dollars mellem 2015 og 2018.

USA's sanktioner mod Venezuela har tre hovedkomponenter:

For det første har USA stoppet for køb af olie fra Venezuela og lægger pres på tredjelande for at få disse til at stoppe import af olie fra Venezuela. Desuden har USA indefrosset venezuelanske værdier i USA – herunder et net af benzinstationer over hele USA.

I 2013 var fødevareimporten på 11,2 milliarder dollars. I 2018 var den helt nede på 2,46 milliarder.

For det andet har USA's myndigheder og bankverden lukket for lån til og betalingsformidling for Venezuela. USA bruger desuden sin indflydelse til at skræmme banker i andre lande fra at samarbejde med Venezuela.

For det tredje har USA optaget en lang række politikere og erhvervsfolk fra Venezuela på en liste. De kan ikke få visum til USA, og de anklages for kriminelle handlinger, korruption og magtmisbrug.

Endelig har USA på det seneste forbudt en række rederier at sejle fødevarer til Venezuela. USA's regering begrunder forbuddet med, at de fødevarepakker, som Maduro-regeringen uddeler til fattige familier, kan betragtes som bestikkelse og en forvrængning af et ærligt demokrati samt brud på det frie marked.

>> Læs også: USA vil stoppe fødevarepakker til Venezuelas fattigste

Sanktionerne er indført gradvist over de senere år, og de er ødelæggende for livsvilkårene i Venezuela, fremgår det af rapporten fra CEPR – Centeret for Økonomisk og Politisk Forskning i Washington DC i USA.

Rapportens to forfattere er direktøren for CEPR Mark Weisbrot og økonomiprofessor Jeffrey Sachs ved Columbia University.

Obama lagde grunden

"Vi ser, at sanktionerne i stigende grad påfører menneskers liv og helbred meget alvorlig skade; herunder anslået 40.000 dødsfald i 2017-2018. Vi mener, at sanktionerne svarer til definitionen på kollektiv afstraffelse af en civilbefolkning, som er beskrevet både i Genève- og Haag-konventionerne, og som USA har tiltrådt. De er ulovlige efter international lov og traktater, som USA har skrevet under på, og [sanktionerne&#93 forekommer at være et brud også på USA's love", skriver Weisbrot og Sachs i rapporten.

Frem til 2017 var sanktionerne mest rettet mod enkeltpersoner. USA havde indtil da behov for en stor olieimport fra Venezuela. Men allerede i 2015 udstedte daværende præsident Obama et dekret, hvori Venezuela stemples som en "akut trussel mod USA's nationale sikkerhed".

På basis af dette dekret kan USA's myndigheder administrativt iværksætte yderligere sanktioner. Og det skete i august 2017, hvor USA brugte sin magt til at stoppe Venezuelas adgang til internationale lån og kreditter.

Det førte til et stort fald i landets bruttonationalprodukt (BNP) og en eksplosion i inflationen, som i 2017 lå mellem 750 og 1350 procent og siden blev endnu højere.

En sårbar olieøkonomi

Venezuela har traditionelt solgt meget olie og importeret meget mad og medicin. Det lykkedes ikke landet at øge den hjemlig produktion og frigøre sig for massiv import, før oliepriserne styrtdykkede efter 2010, og USA indførte sanktioner fra 2015.

I 2013 var fødevareimporten på 11,2 milliarder dollars. I 2018 var den helt nede på 2,46 milliarder.

"Sanktionerne har nedsat befolkningens indtag af kalorier, de har øget sygdomme og dødelighed (både for voksne og børn) og fordrevet millioner af venezuelanere, som har forladt landet på grund af den forværrede økonomiske depression og hyperinflation. Det har forstærket Venezuelas økonomiske krise og gjort det nærmest umuligt at stabilisere økonomien", lyder det i rapporten.

Den 28. januar i år anerkendte USA oppositionens selvudnævnte præsident Juan Guaidó. Det har yderligere kompliceret den økonomiske situation for Venezuelas regering under præsident Maduro, idet indtægter fra eksport samt værdier tilhørende staten beslaglægges, og råderetten overdrages til den selvudvævnte præsident Guaidó.

Således er et depot af venezuelansk guld, som opbevares i Bank of England, blevet beslaglagt. Værdien angives til 1,2 milliarder dollars.

En venezuelansk, statsejet gødningsfabrik i Colombia til en værdi på 269 millioner dollars er blevet konfiskeret.

Rapporten nævner desuden et eksempel, hvor den caribiske østat Jamaica har overført 115 millioner dollars som betaling for oliekøb i Venezuela. Betalingen blev blokeret af USA's myndigheder og bankvæsen.

Fra læger overalt til mangel på medicin

Mellem 2000 og 2014 fik Venezuelas fattige befolkning for første gang adgang til læger i hele landet og til et moderne og velforsynet hospitalsvæsen. Cubanske og venezuelanske læger er stadig til rådighed, men der mangler medicin.

I 2018 oplyste Venezuela Farmaceutiske Sammenslutning, at der var mangel på '85 procent af al essentiel medicin'. I september 2018 viste en undersøgelse, at 300.000 mennesker var i fare på grund af mangel på medicin og derfor utilstrækkelig behandling. Det gjaldt blandt andet 80.000 hiv-smittede, 16.000 dialysepatienter og 16.000 med kræft.

Fire millioner med sukkersyge og forhøjet blodtryk kan ikke få den nødvendige medicin, beretter Weisbrot og Sachs i rapporten.

USA handler kriminelt

De to forfattere argumenterer til slut for, at USA's sanktioner mod Venezuela er i strid med internationale aftaler og konventioner, som USA er forpligtet af, samt international lov.

Sanktionerne er således i strid med en række paragraffer i OAS's Charter. OAS er Organisationen af Amerikanske Stater, som omfatter alle lande i Nord-, Central- og Sydamerika samt Caribien undtagen Cuba.

I charterets artikel 19 udtrykkes der et klart forbud mod "at blande sig direkte eller indirekte... i nogen anden stats indre forhold og ydre forbindelser".... "princippet forbyder ikke kun brug af væbnet magt, men også al anden indblanding og forsøg på trusler". Artikel 20 fastslår, at "Ingen stat må bruge eller opfordre til at bruge økonomisk eller politisk pres for at ændre en anden stats suveræne vilje..."

Det er netop det land, vi skal i krig med.
Donald Trump

Weisbrot og Sachs fastslår, at sanktionerne åbenlyst er i strid med disse og flere artikler i OAS's Charter. Og de to forfattere understreger, at den venezuelanske befolknings lidelser ikke er uønskede konsekvenser, men helt bevidst målet for USA's politik.

For at dokumentere dette citerer rapporten blandt andre USA's udenrigsminister Mike Pompeo, der til nyhedsbureauet AP har sagt: "Vi kunne ønske, at tingene gik hurtigere, men .... rebet strammes, den humanitære krise forstærkes time for time.... Man kan se udviklingen i den voksende lidelse, som det venezuelanske folk udsættes for".

Rapporten bringer også et citat af præsident Trump, som anskueliggør, at USA netop bevidst er i gang med den afpresning, som OAS-charterets artikel 19 og 20 forbyder. I en ny bog skrevet af den tidligere FBI-direktør Andrew McCabe skærer Trump ud i pap, hvad USA vil i Venezuela:

“Det er netop det land, vi skal i krig med. De har al olien og ligger lige ved vores bagdør".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2019 - 12:13   19. nov. 2020 - 13:27

Venezuela

se@arbejderen.dk
USA – Venezuela
  • 1999: Hugo Chávez vælges som præsident.
  • 2002: Med støtte fra USA afsættes Chávez ved et militærkup. Efter store, folkelige protester genindsættes Chávez som præsident.
  • 2008: Venezuela afbryder de diplomatiske forbindelser med USA.
  • 2009: Præsident Obama genetablerer forbindelserne.
  • 2014: Under gadeuroligheder sendes tre amerikanske diplomater hjem under anklage om at opildne til vold.
  • 2015: Obama betegner Venezuela som en trussel mod USA. Sanktioner indføres mod Venezuela, der samtidigt anklager USA for at støtte og opfordre til vold mod regeringen i samarbejde med højrefløjen.
  • 2015: Oppositionen vinder i december flertal i Venezuelas parlament, men senere suspenderes parlamentet af Venezuelas højesteret på grund af uregelmæssigheder i fire valgdistrikter. Højesteret kræver, at valgene skal gå om, men det afviser det oppositions-kontrollerede parlament.
  • 2018: USA afviser at anerkende genvalget af præsident Nicolás Maduro til en ny periode som præsident frem til 2024.
  • 2019: USA anerkender Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Guaidó er formand for det suspenderede parlament. Efterfølgende har over 40 vestlige lande – herunder Danmark – anerkendt den selvudnævnte Guaidó som Venezuelas præsident.
  • 2020: Juan Guaidó bliver ikke genvalgt som formand for parlamentet, men hævder fortsat, at han er Venezuelas legitime præsident.