08 Apr 2020  

KBH: Let skyet, 7 °C

USA's sanktioner øger antallet af dødsfald under coronakrisen

Sanktioner dræber

USA's sanktioner øger antallet af dødsfald under coronakrisen

USA håndhæver sanktioner og blokader mod 39 lande. Det rammer nu også landenes mulighed for at imødegå coronapandemien.

Iran har en alvorlig spredning af covid-19. Landets sundhedsvæsen er underforsynet med medicin og udstyr som følge af USA's sanktioner. Her tjekkes en iraner for feber ved ankomsten til Najaf i nabolandet Irak.
FOTO: Alaa Al-Marjani/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det koster menneskeliv, at USA afviser at ophæve eller suspendere økonomiske sanktioner og handelsblokader mod en række lande, indtil coronapandemien er ovre.

Den hurtige spredning af coronasmitten i Iran er et varsel om, at alle de lande, som USA har sanktioner imod, er i fare for tilsvarende hurtig spredning af den dødelige sygdom.

USA har iværksat sanktioner mod over 30 lande. Nogle af landene er hårdt ramt af corona og kan ikke skaffe tilstrækkeligt med testudstyr, medicin og beskyttelsesudstyr.

Landenes sundhedssystemer er langt fra i stand til at behandle de tusinder af syge, idet der er stor mangel på respiratorer og andet udstyr, blandt andet som følge af den økonomiske udsultning på grund af USA's sanktioner.

Blandt de hårdest ramte er Iran og Venezuela.

>> LÆS OGSÅ: USA strammer sanktionerne mod Iran trods coronapandemi

Iran har ikke været i stand til at købe masker på det internationale marked. Producenter afviser at handle med Iran af frygt for at blive straffet af USA, skriver Alan Macleod på netmediet Mintpress.

“Iran udviklede også en app, som kunne bruges i arbejdet med at dæmme op for covid-19, og ønskede at dele den med befolkningen, så den kunne hjælpe med at begrænse smittespredning.

Men Google fjernede appen fra sin app store med henvisning til sanktionerne, der forhindrer selskabet i at udbrede noget, der er fremstillet i Iran”, skriver Alan Macleod og tilføjer, at sanktionerne er medvirkende til, at smitten spredes, og at omfanget er ukendt i øjeblikket.

>> LÆS OGSÅ: Økonomer: Stop sanktionerne mod Iran og Venezuela efter coronapandemi

Venezuela har ikke kunnet skaffe testudstyr på markedet og har indtil videre måttet klare sig med en leverance for Verdenssundhedsorganisationen WHO. Desuden har Cuba forsynet Venezuela med betydelige mængder af medicin til behandling af syge, primært det immunforstærkende Interferon Alfa 2B (Humano Recombinante), som har vist sig effektiv i kampen mod epidemien i Kina.

USA's sanktioner mod Venezuela omfatter blandt andet lån på det internationale marked.

Venezuela har i den akutte nødsituation alligevel henvendt sig til Den Internationale Valutafond (IMF) for at få et lån på fem milliarder dollars specifikt til udgifter forbundet med håndteringen af covid-19-epidemien. USA har brugt sin magt i IMF, og låneansøgningen er afvist.

Den hurtige spredning af coronasmitten i Iran er et varsel om, at alle de lande – især i den tredje verden – som USA har sanktioner imod, er i fare for tilsvarende hurtig spredning af den dødelige sygdom, skriver den amerikanske journalist Sara Flounders på netmediet Global Research.

Med undtagelse af Iran er de fleste sanktionsramte lande i en tidlig og uafklaret fase i forhold til spredningen af covid-19.

Tiden før covid-19

Men Sara Flounders gør opmærksom på, at USA's økonomiske og handelssanktioner har kostet talrige lande tusinder af døde, allerede inden coronapandemien brød ud.

Forskningscenteret CEPR i USA har for et år siden lavet en rapport, som konkluderer, at USA's sanktioner har kostet op til 40.000 døde i Venezuela i 2017 og 2018.

Rapporten konstaterer, at USA's sanktioner mod Venezuela har kostet landet omkring 130 milliarder dollars de seneste fire år. Det har blandt andet medført ødelæggelse af et ellers velfungerende sundhedsvæsen. Udryddede sygdomme er opstået igen, og vaccinationsprogrammer opgives. Insulin kan ikke leveres til landets sukkersyge. Det er blot nogle af de alvorlige følger.

I rapporten "Human Cost and Gendered Impact of Sanctions on North Corea" vurderer forfatterne, at USA's sanktioner har koster 4000 døde i Nordkorea i alene i 2018. Blandt forfatterne er Eva Eriksson Fortier, som tidligere har været Internationalt Røde Kors' landechef i Nordkorea.

I Afrika er lande som Zimbabwe, Somalia og Sudan ramt af USA's sanktioner.

Dertil kommer titusinder af døde i en række sanktionsramte lande i Mellemøsten og Nordafrika. Det gælder ikke mindst Libyen, Syrien og Irak.

Sanktioner rammer menneskerettighederne

“Sanktioner er brud på international lov, brud på FN-pagten og brud på Genève- og Nürnberg-konventionerne, fordi sanktionerne rammer civile med økonomisk kvælning, hungersnød, livstruende mangel og økonomisk kaos”, skriver det amerikanske netværk SANCTIONSKILL.ORG, som den 14. marts holdt et internationalt 'webinar' om USA's sanktioner.

De Alliancefri Lande, som samler 120 af verdens 193 stater, rejste en fælles kritik af USA's sanktioner på deres topmøde i Aserbajdsjan i efteråret 2019. Her fremlagde en arbejdsgruppe en rapport: “USA opretholder over 8000 sanktioner mod 39 lande. Det rammer en tredjedel af Jordens befolkning”, lød det i rapporten.

Arbejdsgruppen formand er Venezuelas FN-ambassadør Samuel Moncada. Han betegnede under De Alliancefri Landes topmøde USA's sanktioner som “en trussel mod reglerne for internationale forbindelser og det største brud på menneskerettighederne i verden”, skriver avisen Orinoco Tribune.

Erklæringen fra topmødet for de 120 lande opfordrer medlemslande til at rejse sag mod USA's sanktionspolitik ved Den Internationale Domstol i Haag. Det er Venezuela lige nu i gang med.

FN forbyder politisk begrundede sanktioner

FN's Generalforsamling har udpeget en såkaldte 'rapportør' til at kortlægge de negative konsekvenser af blokader og sanktioner.

Rapportøren Idriss Jazairy fastslår, at “økonomiske sanktioner, der har et politisk formål, er i strid med menneskerettighederne og international lov”. Mange af USA's sanktioner har udtrykkeligt det formål at skabe 'regimeforandring' i de pågældende lande. Det gælder blandt andre Iran, Venezuela, Cuba og Nicaragua.

– Når stærke magter bruger deres dominerende position i den internationale verden for at skabe økonomiske vanskeligheder for selvstændige stater, så er det i strid med international lov og vil uomgængelig undergrave borgernes menneskerettigheder, sagde Idriss Jazairy ifølge netavisen Venezuelanalysis.com.

Rapportøren henviste til FN-pagten, der pålægger alle lande at leve sammen som gode naboer, og specifikt til en resolution vedtaget i FN's Generalforsamling, der fastslår, at stater har pligt til i deres internationale relationer “at afstå fra militær, politisk og økonomisk eller anden form for afpresning” over for andre lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2020 - 08:01   27. mar. 2020 - 09:44

USA's sanktioner

se@arbejderen.dk
Få artiklen læst op

USA-sanktioner mod 39 lande
  1. Afghanistan
  2. Belarus/Hviderusland
  3. Burundi
  4. Central-Afrikanske Republik
  5. Commorerne
  6. Cote d'Ivoire/Elfenbenskysten
  7. Cuba
  8. Cypern
  9. Den Demokratiske Republik Congo
  10. Eritrea
  11. Fiji
  12. Haiti
  13. Iran
  14. Irak
  15. Kina
  16. Kirgisistan
  17. Laos
  18. Libanon
  19. Liberia
  20. Libyen
  21. Mali
  22. Mauretanien
  23. Myanmar
  24. Nicaragua
  25. Nordkorea
  26. Papua Ny Guinea
  27. Rusland
  28. Rwanda
  29. Somalia
  30. Sri Lanka
  31. Sudan
  32. Sydsudan
  33. Syrien
  34. Turkmenistan
  35. Det østlige Ukraine.
  36. Venezuela
  37. Yemen
  38. Zimbabwe
  39. Ækvatorial Guinea

Dertil kommer Palæstinas Selvstyreområde.

Kilder: USA's finansministerium & Wikipedia.