17 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 11 °C

USA's militære ledelse vil bruge atomvåben

Ny atomdoktrin:

USA's militære ledelse vil bruge atomvåben

Den øverste ledelse for USA's militær har udarbejdet en doktrin om principper for brug af atomvåben samt en vejledning i at planlægge, udføre og opsummere atomvåbenoperationer.

“Vi kan vinde en atomkrig”, mener USA's øverste hærledelse, US Joint Chiefs of Staff – her fotograferet i 2017.
FOTO: Chief National Guard Bureau/CC 3.0
1 af 1

“Denne publikation indeholder grundlæggende principper og vejledning til planlægning, udførelse og vurdering af atomare operationer.”

Sådan konkluderer Pentaggon, USA's forsvarsministerium, i en ny rapptort om brug af atomvåben. I rapporten står blandt andet, at brug af atomvåben kan “skabe betingelser for afgørende resultater og gendannelse af strategisk stabilitet”.

I en tid med atomfrygt er det ekstremt stødende, at hærledelsen udbreder sig om de potentielle fordele ved et atomangreb.
Alexandra Bell, ekspert i våbenkontrol

Rapporten er udarbejdet af USA's hærledelse, US Joint Chiefs of Staff, og den lå frit tilgængelig på Pentagons hjemmeside, men fjernet igen efter en uge, skriver det britiske dagblad The Guardian.

At vinde en atomkrig

Rapporten har titlen “Nuclear Operations” og blev offentliggjort den 11. juni. Den er ifølge eksperter, som The Guardian har talt med, det første dokument i 14 år – og det markerer et skift i amerikansk militærtænkning.

Tidligere har USA og NATO blot argumenteret for, at atomvåben kan virke afskrækkende på en modstander og derved være med til at bevare freden.

Men idéen om at kæmpe og vinde en atomkrig er farlig, lyder det fra eksperter.

>> LÆS OGSÅ: USA solgte våben for 40 milliarder dollars

I Nuclear Operations står der, at “specifikt vil brug af atomvåben grundlæggende ændrer omfanget af  og skaber  forhold, der påvirker, hvordan hærledere sejrer i en konflikt.”

Senere lyder det, at “brug af atomvåben kunne skabe betingelser for afgørende resultater og gendanne strategisk stabilitet.”

Dr. Strangelove

I starten af et kapitel om at planlægge og målrette atomvåben bringer forfatterne et citat fra koldkrigsteoretikeren Herman Kahn:

“Mit gæt er, at atomvåben vil blive anvendt engang indenfor 100 år, men at det sandsynligvis vil ske med små og begrænsede våben.”

Herman Kahn, der døde i 1983, er en kontroversiel figur, idet han argumenterede for, at en atomkrig kunne vindes. Han gav i øvrigt filminstruktøren Stanley Kubrick inspiration til den fiktive person “Dr Strangelove” i 1964-filmen, “Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben”.

Steven Aftergood, der sidder i ledelsen af Federation of American Scientists, nåede at downloade rapporten, inden den blev fjernet, og han er rystet over Pentagons nye atomdoktrin.

– Det nye dokument er udtænkt som en doktrin for at udkæmpe krige – ikke en doktrin om blot at afskrække. Det er foruroligende.

Han tilføjer, at det mere er et operativt dokument end et politisk dokument, hvis formål er at planlægge ud fra worst case-scenarier.g

– Det kan gøre den slags begivenheder mere sandsynlige i stedet for at afskrække, siger han til The Guardian.

>> LÆS OGSÅ: Dødens købmænd

Virker stødende

For Alexandra Bell, der tidligere har arbejdet i USA's udenrigsministerium med våbenkontrol, er det alarmerende, at Pentagon lægger dokumentet ud på nettet, men trækker det tilbage igen efter kort tid med argumenter om, at det kun er militæret, der skal beskæftige sig med det.

– I en tid med atomfrygt og spændinger virker det ekstremt stødende, at de udbreder sig om de potentielle fordele ved et atomangreb, siger Bell, der i dag er direktør ved centeret for våbenkontrol og ikke-spredning af atomvåben i USA.

Den nye doktrin kommer i kølvandet på, at USA har trukket sig ud af to atomaftaler indenfor et år. Sidste år trak Trump-administrationen USA ud af atomaftalen med Iran og kort efter INF-aftalen fra 1987 med Sovjetunionen, nu Rusland.

Den sidste aftale begrænsede produktionen af mellemdistancemissiler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2019 - 10:04   17. aug. 2019 - 11:49

USA

ah@arbejderen.dk
USA's atomvåbendoktrin
  • Doktrinen Nucear Operations blev offentliggjort den 11. juni 2019 på Pentagons hjemmeside, men blev fjernet efter en uge...
  • Doktrinen blev imidlertid dovnloadet af organisationen Federation of American Scientists.
  • Er udarbejdet under ledelse af formanden for USA's øverste militære ledelse.
  • I forordet til doktrinen hedder det blandt andet: “Denne publikation indeholder grundlæggende principper og vejledning i at planlægge, udføre og vurdere atomare operationer”.
  • Formålet med USA's atomvåbenstrategi er: “Afskrække atomare og ikke-atomare angreb, sikre allierede og partnere, sikre USA's målsætninger hvis afskrækkelse mislykkes og sikre imod en usikker fremtid”.
  • Præsident Trumps nationale sikkerhedsstrategi slår fast, at “atomvåben er fundamentet for USA's strategi for at bevare fred og stabilitet ved at afskrække aggression mod USA, vores allierede og partnere”.

Kilde: Nucear Operations