01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

USA vil stadig have fingrene i Assange

Appellerer britisk kendelse

USA vil stadig have fingrene i Assange

USA har appelleret en britisk domstols kendelse fra sidste måned om, at WikiLeaks-stifteren Julian Assange ikke kan blive udleveret til USA. Han må forblive i fængsel, så længe appelsagen fortsætter.

24 organisationer protesterer mod appellen fra USA, der betyder, at USA fastholder kravet om, at Julian Assange bliver udleveret.
FOTO: Steve Rhodes/Flickr/CC 2.0
1 af 1

USA's regering har appelleret en kendelse fra en britisk domstol om ikke at udlevere WikiLeaks-stifteren Julian Assange til USA.

Hvis USA dømmer Assange, kan det betyde, at journalistisk praksis bliver stemplet som kriminelt.
24 organisationer i åbent brev

Det oplyser en embedsmand i USA's justitsministerium, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Frygt for mental tilstand

I januar besluttede distriktsdomstolen Old Bailey i London, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af bekymring for Assanges mentale sundhed og risiko for selvmord i USA. Dommeren skønnede, at myndighederne i USA ikke var i stand til at forhindre ham i at forsøge at tage sit eget liv. Hele dommen kan læses her (engelsk).

>> LÆS OGSÅ: Assange kan ikke blive udleveret til USA

Den kendelse har USA nu appelleret.

– Ja, vi har indgivet en appel, og vi fortsætter med at forfølge sagen, der bør ende med, at han bliver udleveret, sagde talsmand for justitsministeriet, Marc Raimondi, i sidste uge, skriver nyhedsbureauet AFP.

Assange risikerer op til 175 år i fængsel i USA for at have offentliggjort lækkede dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak.

>> LÆS OGSÅ: USA jagter Assange

Så længe appelsagen kører, må Assange forblive i Belmarsh-fængslet, hvor han har siddet siden foråret 2019.

Pressefrihed fortsat i fare

Kendelsen om ikke at udlevere Assange byggede udelukkende på frygt for hans mentale tilstand, ikke på frygt for, at pressefriheden kunne komme under pres.

"Rent faktisk tilsluttede dommeren sig de fleste af de amerikanske myndigheders teorier om spionage, men fandt i sidste ende det amerikanske fængselssystem for umenneskeligt til at tillade en udlevering", skrev den amerikanske journalist Glenn Greenwald kort efter dommen.

Assanges forbrydelse er, at han og WikiLeaks har offentliggjort tusindvis af hemmeligtstemplede dokumenter og optagelser fra USA's militær og efterretningstjeneste fra januar til maj 2010. Heriblandt en video der viser en helikopter, der nedskyder civile irakere i Iraks hovedstad. Blandt de dræbte var to journalister, der arbejdede for nyhedsbureauet Reuters.

Pres på Biden

Menneskerettighedsgrupper har i ugevis opfordret USA's nye præsident Joe Biden til at droppe den aktuelle sag mod Assange. I sidste uge opfordrede 24 organisationer, herunder Human Rights Watch, Amnesty International USA og Journalister Uden Grænser, Biden til at frafalde alle anklager mod WikiLeaks-stifteren.

"Journalister taler regelmæssigt med kilder, beder om afklaring eller mere dokumentation og modtager og offentliggør dokumenter, som regeringer anser for hemmelige", skrev organisationerne i et åbent brev.

"Hvis USA dømmer Assange, kan det danne præcedens og betyde, at journalistisk praksis bliver stemplet som kriminelt", slutter brevet.

>> LÆS OGSÅ: Julian Assange risikerer 175 års fængsel i USA

Assange foragtet af eliten

Journalisten James Risen fra det amerikanske undersøgende medie The Intercept skriver, at appellen fra USA desværre er et udtryk for, at "Assange åbenbart er så foragtet af den amerikanske politiske ledelse, at både Demokrater og Republikanere ønsker at se ham i amerikansk fængsel".

En fængselsdom kan danne præcedens og munde ud i en lov, der gør det kriminelt for journalister at offentliggøre klassificerede oplysninger, selvom det er i offentlighedens interesse, skriver James Risen.

Han tilføjer, at en dom i Assange-sagen kan give anklagere i USA mulighed for at opbygge straffesager mod journalister, der indhenter regeringshemmeligheder baseret på kontakt med deres kilder. Det vil i sidste nede gøre det næsten umuligt for journalister at beskrive Pentagon, CIA eller efterretningstjenesten NSA, slutter James Risen, der selv har en fortid som stjernereporter på New York Times.

Mishandling af Assange 

Assange har været tilbageholdt i Belmarsh-fængslet, der benyttes til de allerfarligste fanger, siden han 12. april 2019 blev idømt 11 måneders fængsel for at have overtrådt betingelser for sin løsladelse i juni 2012, da han søgte om asyl på Ecuadors ambassade. 

Syv års ophold på Ecuadors ambassade og halvandet år i Belmarsh har tæret på Julian Assanges helbred såvel fysisk som psykisk.

FN's særlige rapportør for tortur, Nils Melzer, besøgte i maj 2019 Julian Assange i Belmarsh-fængslet. Efter besøget konkluderede Melzer, at Assange har været udsat for ni års mishandling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2021 - 13:00   19. feb. 2021 - 13:25

Pressefrihed

ah@arbejderen.dk
Julian Assange
  • Whistlebloweren Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
  • Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.
  • August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
  • December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
  • Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
  • Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
  • Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
  • April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi. 
  • Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
  • Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
  • Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA's sikkerhed i fare.
  • Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
  • November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
  • Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
  • Februar 2021: USA appellerer kendelsen.