10 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 19 °C

USA truer Venezuela militært midt under coronaepidemien

Nye trusler mod Nocolás Maduro

USA truer Venezuela militært midt under coronaepidemien

Mens Venezuela har fuld opmærksomhed på coronaepidemien, tvinges landet til at mobilisere til forsvar mod nye militære trusler fra USA, der er klar til at betale 15 millioner for præsidentens hoved.

Præsident Nicolas Maduro har advaret om, at Venezuela kan blive nødt til at forsvare sig mod et militært angreb, samtidig med at hele befolkningen er mobiliseret under indsatsen mod corona-epidemien.
FOTO: Zurimar Campos/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

USA's præsident Trump har indledt en voldsom offensiv rettet mod Venezuela. Mange frygter, at det er en optakt til direkte militær intervention.

I forrige uge satte Trump en pris på præsident Nicolás Maduros hoved. 15 millioner dollars, lyder dusøren fra Det Hvide Hus på. Trump og USA's justitsminister William P. Barr stempler Venezuelas lovligt valgte præsident som "narkoterrorist".

Ud over Maduro er en række topfolk i Venezuelas regering og omkring præsidenten også anklaget for at være indblandet i handel med og transport af narkotika.

Op til weekenden kom så meldingerne om store militære bevægelser i retning mod Venezuela.

Et par dage efter lancerede Trumps Venezuela-rådgiver Elliot Abrams og udenrigsminister Mike Pompeo en ny plan for regimeskifte i Venezuela.

Planens kerne er, at Maduro og det meste af hans regering skal træde tilbage, samtlige aftaler med Cuba og Rusland skal ophæves, og der skal indsættes en overgangsregering med deltagelse af folk fra det nuværende regeringsparti  PSUV – de såkaldte 'chavister' – og folk fra oppositionen.

Til gengæld vil USA ophæve i hvert fald nogle af sanktionerne mod Venezuela. USA har ladet forstå, at den selvudnævnte præsident Juan Guaidó også skal træde tilbage og vige pladsen for overgangsregeringen, som skal forberede afholdelse af valg inden for seks til tolv måneder.

Op til weekenden kom så meldingerne om store militære bevægelser i retning mod Venezuela. En stor flådeenhed med den svært armerede, 115 meter lange destroyer USS Detroit i spidsen er på vej gennem Det Caribiske Hav med kurs mod Venezuela.

USA's udstationerede militær i Colombia gennemfører samtidig manøvrer op til grænsen mod Venezuela. Og mandag den 30. marts var der et ildevarslende sammenstød ud for Venezuelas kyst.

En venezuelansk patruljebåd blev sejlet ned og sænket af krydstogtskibet RCGS Resolute, lyder anklagen fra Venezuela  Patruljebåden sank efterfølgende. RCGS Resolute, der sejler under portugisisk flag, ejes det Hamborgbaserede selskab Columbia Cruise Services. Ejerne erklærer i modsætning til de venezuelanske myndigheder, at skibet befandt sig i internationalt farvand.

Columbia Cruise Services siger endvidere, at skibet ikke har andet end sin besætning ombord, mens Venezuelas præsident har udtalt mistanke om, at det fragter et korps af lejesoldater.

Lige nu ligger RCGS Resolute i havnen Willemstad på Curacao i De Hollandske Antiller – en øgruppe, der ligger meget tæt på Venezuela.

Ligner angrebet på Panama i 1989

Nyhedsbureauet AP betegner USA militære aktiviteter som de største i regionen, siden USA invaderede Panama i 1989 og afsatte Panamas leder general Manuel Noriega netop på anklager om narkohandel. Noriega blev fragtet til USA, hvor han blev idømt en lang fængselsstraf.

Trump kæder forholdsreglerne over for Venezuela sammen med den globale nødsituation under coronapandemien.

– Vi kan ikke tillade, at onde kræfter udnytter situationen til deres egne formål, sagde præsidenten på et pressemøde, og senere fulgte forsvarsministeren op:

– Det venezuelanske folk lider fortsat forfærdeligt på grund af Maduro og hans kriminelle kontrol med landet, og narkohandlere udnytter denne lovløshed, siger forsvarsminister Mark Esper ifølge AP.

Det handler om politik – ikke narko

Maduro afviser USA's nye forsøg på regimeskifte i Caracas. I en række TV-taler, hvor landets forsvarsminister Vladimir Padrino López ofte deltager, har Maduro afvist alle anklager og advaret om, at landet kan blive nødt til at forsvare sig mod et militært angreb, samtidig med at hele befolkningen er mobiliseret i indsatsen mod coronaepidemien.

Mange iagttagere peger på, at anklagerne om narkotikatransport gennem Venezuela er et skalkeskjul for en militær operation med et politisk formål.

For under syv procent af den kokain, der ankommer til USA, passerer gennem Venezuela, mens langt hovedparten passerer gennem Colombia og Ecuador.

Disse tal stammer fra USA's narkotikamyndighed DEA og Sydkommandoen, som er ansvarlig for de militære operationer, der nu er i gang mod Venezuela.

Og hvis det handler om at bekæmpe narkotransport, så er Venezuela klar til at samarbejde med USA om det, oplyser Venezuelas informationsminister:

– Venezuela har en robust narkopolitik, og vi ville være klar til at koordinere indsatser imod narkotransport i regionen, siger informationsminister Jorge Rodriguez ifølge netmediet Venezuelanalysis.

Bekymring og vrede – men ikke i EU

Der er både bekymring og vrede blandt politikere, organisationer og mennesker i Latinamerika og resten af verden over USA operationer vendt mod Venezuela.  Og der er usikkerhed.

I Colombia har senatoren Iván Sepada lørdag bedt sit lands regering om en forklaring:

– Udenrigsministeriet skal forklare, hvilken rolle USA's militær spiller i operationer, som gennemføres ved grænsen mellem Colombia og Venezuela. Har Colombias regering i ly af en pandemi tænkt sig at føre landet ind i en krig med flere nationer, spørger Iván Sepada ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina.

Maduro har mobiliseret Venezuelas militær langs den flere tusinde kilometer lange grænse til Colombia.

Fra Havanna lyder der en klar fordømmelse af USA's trusler:

"Det er en ekstrem uforskammethed rettet mod Venezuelas værdighed. Personer i imperiet tror stadig, at deres land har ret til at udstikke og påtvinge skifte af regeringer og sociale systemer. De tager fejl!", lyder det på Twitter fra Cubas præsident Miguel Diaz-Canel.

Folkelige organisationer og partier udtrykker protester. De kommunistiske partier i 10 lande i Sydamerika har i en fælles udtalelse erklæret deres støtte og solidaritet med Venezuela, og de påpeger at USA's "korstog ikke kun retter sig mod Venezuela, men mod hele regionen".

Men USA kan regne med EU, fremgår det af en udtalelse, som Unionens udenrigspolitiske chef udsendte fredag, hvori han støtter USA's seneste plan for regimeskifte i Venezuela, den såkaldte "Democratic Transition Framework on Venezuela":

"... EU noterer sig med tilfredshed indholdet i "Democratic Transition Framework on Venezuela", som USA foreslår. USA's forslag er på linje med EU's forslag om en fredelig vej ud af krisen gennem en forhandlet vej til en demokratisk regering."

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. apr. 2020 - 16:47   06. apr. 2020 - 11:08

Venezuela

se@arbejderen.dk
USA – Venezuela
  • 1999: Hugo Chávez vælges som præsident.
  • 2002: Med støtte fra USA afsættes Chávez ved et militærkup. Efter store, folkelige protester genindsættes Chávez som præsident.
  • 2008: Venezuela afbryder de diplomatiske forbindelser med USA.
  • 2009: Præsident Obama genetablerer forbindelserne.
  • 2014: Under gadeuroligheder sendes tre amerikanske diplomater hjem under anklage om at opildne til vold.
  • 2015: Obama betegner Venezuela som en trussel mod USA. Sanktioner indføres mod Venezuela, der samtidigt anklager USA for at støtte og opfordre til vold mod regeringen i samarbejde med højrefløjen.
  • 2015: Oppositionen vinder i december flertal i Venezuelas parlament, men senere suspenderes parlamentet af Venezuelas højesteret på grund af uregelmæssigheder i fire valgdistrikter. Højesteret kræver, at valgene skal gå om, men det afviser det oppositions-kontrollerede parlament.
  • 2018: USA afviser at anerkende genvalget af præsident Nicolás Maduro til en ny periode som præsident frem til 2024.
  • 2019: USA anerkender Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Guaidó er formand for det suspenderede parlament. Efterfølgende har over 40 vestlige lande – herunder Danmark – anerkendt den selvudnævnte Guaidó som Venezuelas præsident.
  • 2020: Juan Guaidó bliver ikke genvalgt som formand for parlamentet, men hævder fortsat, at han er Venezuelas legitime præsident.