16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 15 °C

USA sender yderligere 1000 soldater til Mellemøsten

Optrapper mod Iran

USA sender yderligere 1000 soldater til Mellemøsten

USA har omkring 50.000 soldater udstationeret i Mellemøsten, et hangarskib og B-52 bombefly og sender nu yderligere 1000 soldater afsted for at imødegå trusler fra Iran, lyder det fra USA.

Foto fra det iranske nyhedsbureau ISNA 13. juni af et af de to tankskibe, der torsdag i sidste uge var udsat for ulykker i Omanbugten.
FOTO: ISNA/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

USA's Central Command har bedt den fungerende forsvarsminister Patrick Shanahan om at sende yderligere 1000 amerikanske soldater til Mellemøsten, og mandag imødekom Shanahan ønsket, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.

Ifølge forsvarsministeren har optrapningen "defensive formål" på grund af bekymringer for en trussel fra Iran. 

USA fremlægger nul beviser. Lad os ikke blive narret ind i endnu en katastrofal krig.
Medea Benjamin, CodePink

Anmodningen kommer i kølvandet på et angreb på to olietankskibe i Omanbugten den 13. juni. USA's præsident Donald Trump anklager Iran for at stå bag angrebet.

USA har siden starten af maj optrappet sin militære tilstedeværelse i regionen og har nu omkring 50.000 soldater i området. Dertil kommer hangarskibet USS Abraham Lincoln, en gruppe B-52 bombefly samt patriotmissiler. 

Såkaldte beviser

Siden angrebet har USA forsøgt at dokumentere, at Iran havde en finger med i angrebet.

Torsdag offentliggjorde US Central Command en grovkornet sort-hvid video af, hvad der skulle forestille iranske soldater, der angiveligt fjernede en sømine fra den japanske tanker Kokuka Courageous. Videoen skal være optaget samme dag, timer efter at tankskibet blev angrebet.

>> LÆS OGSÅ: USA rasler med sablen overfor Iran

I mandags offentliggjorde USA's militær endnu en video og flere fotos, denne gang i farver. De skal vise uniformerede iranske soldater ombord på en patruljebåd helt tæt på et af tankskibene.

Mange af USA's traditionelle allierede i Europa nægter dog at konkludere på billedmaterialet og mener, at sagen kræver en grundigere undersøgelse. Mens en af USA's tætte allierede i området, Saudi-Arabien, støtter USA's anklage.

Nej til krig

Medea Benjamin, leder af den amerikanske antikrigsgruppe CodePink, karakteriserer billedmaterialet som et "deja-vu" af den tidligere udenrigsminister Colin Powells berygtede tale i FN i 2003 med de såkaldte beviser for Iraks masseødelæggelsesvåben.

Kort efter invaderede USA landet.

>> LÆS OGSÅ: Iranske sanktioner mod USA for terrorstøtte

Frygten er, at de nyeste angreb på tankskibe i Omanbugten kan være en del af en bevidst plan om at angribe Iran.

– Udenrigsminister Mike Pompeo fremlægger ingen beviser, men insisterer alligevel på, at Iran er ansvarlig for skibsangrebene i Omanbugten. Lad os ikke blive narret ind i endnu en katastrofal krig, siger Medea Benjamin til den alternative nyhedsportal commondreams.org.

Også den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders advarer i en video mod en eventuel krig mod Iran.

– Jeg var imod Vietnam-krigen, imod krigen mod Irak i 2003 og er atter imod at give en blankocheck til den nuværende præsident, så han kan føre vort land ud i endnu en katastrofal krig, denne gang mod Iran, siger Bernie Sanders i videoen, vist på TV-stationen TeleSur.

Husk Irak-løgnen

Heller ikke journalisten og forfatteren Charles P. Pierce køber beviserne.

"Jeg kan huske Irak-løgnen og ved, at Trump-administration er løgnagtig fra top til bund. Jeg stoler heller ikke på den saudiarabiske regering, der maltrakterer folk med motorsave", skriver Pierce i det amerikanske magasin Esquire og hentyder til sagen om den saudiarabiske journalist Jamal Ahmad Khashoggi, der blev dræbt i oktober sidste år i Istanbul.

>> LÆS OGSÅ: USA taber retssag til Iran

Den prisvindende journalist på netmediet Asia Times, Pepe Escobar, frygter desuden, at konflikten i Omanbugten rykker 200 kilometer længere nordpå til det smalle Hormuzstræde, der kun er få kilometer bredt og meget vigtigt geostrategisk, idet alle skibe må gennem dette farvand for at krydse Den Persiske Golf.

– Hvis nye angreb sker i Hormuzstrædet, vil det være langt alvorligere end det, vi hidtil har set, siger han.

>> LÆS OGSÅ: USA på krigskurs imod Iran

Storkrig truer

Den politiske rådgiver for den iranske præsident Rouhani, Ali Akbar Velayati, siger ifølge Press TV, at hvis Hormuzstrædet bliver blokeret af USA, vil det få følger.

"Hvis Iran ikke kan eksportere olie gennem Den Persiske Golf, vil ingen i Mellemøsten kunne gøre det", siger han.

Ifølge TV-stationen forventer mange iagttagere "yderligere angreb på tankskibe eller andet i fremtiden" som led i USA's plan om "for enhver pris at stoppe "olieflowet" i Den Persiske Golf.

Iran eksporterer to millioner tønder olie om dagen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jun. 2019 - 14:26   19. jun. 2019 - 15:56

Iran

ah@arbejderen.dk
Uro i Den Persiske Golf 2019
  • 12. maj: De Forenede Arabiske Emirater konstaterer, at fire tankskibe i Omanbugten er blevet udsat for sabotage.
  • USA beskylder Iran – eller nogle, der opererer på vegne af Iran, for at stå bag.
  • Iran nægter at have noget med episoderne at gøre.
  • 13. juni: To tankskibe udsættes for angreb i Omanbugten.
  • 13. juni: USA's udenrigsminister Mike Pompeo hævder igen, at Iran står bag.
  • Han påpeger, at USA har video og billeder af, hvad der skal være en iransk speedbåd med soldater, som angiveligt fjerner en ueksploderet sømine fra et af skibene.
  • 14. juni: Iran afviser USA's påstande.
  • 4. juli: Britisk flåde opbringer iransk olietanker ud for Gibraltar.
  • 20. juni: Iran nedskyder amerikansk militær drone.
  • Iran tilbageholder mellem juli og august tre udenlandske tankskibe.
  • 30. juli bliver USA, Storbritannien og Frankrig enige om at gå sammen i flådemissionen Operation Sentinel i Den Persiske Golf.
  • Tyskland nægter at deltage.

Kilde: BBC, New York Times