11 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

USA og vestlige partnere under anklage for krigsforbrydelser i Syrien

Ny FN-rapport:

USA og vestlige partnere under anklage for krigsforbrydelser i Syrien

En FN-kommission har nu anklaget USA og koalitionen for mulige krigsforbrydelser. Historien om utallige civile ofre for vestlige og vestligt støttede angreb i Syrien lades fortsat ufortalt. Hændelserne i IS's tidligere 'hovedstad' Raqqa er et brutalt eksempel.

Udryddelseskrig: Tre års USA-bombninger af Raqqa har gjort byen til en ødemark med tusinder af civile ofre. Ingen hensyn blev taget for at få IS ud. Og ingen USA-hjælp at hente til genopbygning.
FOTO: Mahmoud Bali (VOA)/ Wikipedia
Jihadisternes tilbageværende bastion i Idlib og Hama mod nordvest. Det af USA sønderbombede Raqqa ligger øst herfor ved Eufratfloden - i udkant af den af kurderne kontrollerede Rojava-region, hvor olie olie/gasressourcer, og USAs tropper, er koncentreret
FOTO: Koen One Stop Map from Pixabay

En FN-undersøgelseskommission anklager nu USA og dets koalitionspartnere for muligvis at have begået krigsforbrydelser i Syrien. Om kommissionens rapport fremlagt den 11. september i Genève skriver Reuters:

"Natlige angreb udført af SDF-styrker støttet af koalitionens kampheli-koptere dræbte og sårede civile i Shalil … i en åbenlys krænkelse af international lov".

"Koalitionens operation 'Al-Jazeera Storm' medførte et højt antal civile ofre, indbefattet en serie angreb den 3. januar i Sha'fah, syd for Hajin, som dræbte 16 civile, heraf 12 børn".

Rapporten siger direkte: "Kommissionen finder, at der er rimelig grund til at tro, at koalitionsstyrkerne formentlig ikke har rettet deres angreb på et specifikt militært mål eller undlod at gøre det med de nødvendige forholdsregler".

Derfor kan koalitionen "have begået krigsforbrydelser". Reuters refererer også dette udsagn fra kommissionen:

"Natlige angreb udført af SDF-styrker (Syrian Defence Forces) støttet af koalitionens kamphelikoptere dræbte og sårede civile i Shalil og andre dele af Deir al-Zor-provinsen i en åbenlys krænkelse af international lov".

SDF blev i oktober 2015 stiftet som en oppositionel syrisk 'paraplyorganisation' af den kurdiske milits YPG og er domineret af YPG-krigere.YPG modtager våben fra USA, trods YPG's forbindelser til det tyrkisk-kurdiske PKK, der står på USA's og NATO's terrorliste.

Fred være med jihadister – i Idlib

FN-kommissionen anklager også Assad-styrets hær for i to tilfælde at have forårsaget civile ofre i den nordvestlige Idlib-provins, som er hovedbastion for tilbageværende jihadister fra IS, al-Qaeda og dens syriske gren al-Nusra.

Regeringshæren har ifølge Reuters afvist anklagerne og sagt, at dets styrker "kun bomber væbnede elementer, der er knyttet til ekstremistiske sunni-fundamentalistiske grupper knyttet til al-Qaeda".

Al-Nusra, der nu kalder sig Hayat Tahir al-Sham (HTS), har fra deres positioner i Idlib i år gennemført blodige angreb i blandt andet Latakia ved Middelhavskysten og Hama syd for Idlib.

Stabschef i USA's hær, Joseph Dunford, hævdede i efteråret 2018, at 20-30.000 udenlandske krigere befinder sig i Idlib. USA, der ligesom EU-landene længe har haft et 'Syrien uden Assad' på dagsordenen, har, trods præsident Trumps tidligere melding om amerikansk tilbagetrækning, bibeholdt cirka 3000 soldater i Syrien.

Det sker netop under påskud af IS' fortsatte tilstedeværelse: "USA vil fortsætte samarbejdet med vore allierede om at jage resterne af IS, hvor og hvornår de viser deres grimme ansigter", sagde USA's vicepræsident Mike Pence i september 2017 ifølge AFP. Lignende meldinger er kommet siden.

Alligevel ønsker "de villiges koalition" at stoppe kampen mod jihadisterne i Idlib, selv om endog USA's nu fyrede stabschef Brett McGurk i sommeren 2017 kaldte Idlib "et enormt problem" på grund af al-Qaedas (HTS') fodfæste.

For under den russiske præsident Putins møde med Frankrigs Macon i Paris den 19. august krævede Macron våbenhvile i Idlib for civilbefolkningens skyld.

Putins svar var, at "vi støtter den syriske hærs forsøg på at gøre ende på truslen fra terroristerne". Og da den strategisk vigtige by Khan Sheikun primo september blev befriet af Syriens hær, protesterede NATO-landet Tyrkiet heftigt og sendte en militærkonvoj for at hjælpe væbnede grupper.

Vestligt støttede krigsforbrydere

"Idlib-provinsen udgør det største fristed for al-Qaeda efter 11. september (2001) ... At gøre som visse af vores allierede og sende tusindvis af tons våben og se til den anden side, når de udenlandske krigere rejste til Syrien, var måske ikke den bedste fremgangsmåde. Al-Qaeda har udnyttet det fuldt ud".

Sådan lød det også fra USA's stabschef Brett McGurk i juli 2017 på en konference afholdt af Middle East Institute.

Over tre år gennemførte USA omkring 4450 flyangreb over Raqqa.

USA's administration er således også fuldt bevidst om, hvor våbnene til tusinder af udenlandske jihadister kommer fra. Disse våben brugtes af IS, al-Qaeda, al-Nusra med flere, da de indtog og forsvarede deres positioner i syriske byområder, hvor de påtvang beboerne barbariske sharialove.

For eksempel storbyen Raqqa, som i marts 2013 blev indtaget al-Nusra (HTS), med støtte fra Free Syrian Army (FSA), og som drev den syriske regeringsforvaltning ud.

FSA er en angiveligt 'ikke-religiøs', 'moderat' præget hær af hovedsageligt sunnimuslimer, hvis erklærede formål fra sin stiftelse i juli 2011 alene har været af styrte Assad-regeringen med væbnet magt. FSA har modtaget millioner i militær, materiel og logistisk støtte fra især Tyrkiet og USA. 

Interne stridigheder og afskalninger til blandt andet al-Nusra har svækket FSA løbende. Men Al-Nusra oprettede en shariadomstol i Raqqas centrale sportscenter. I januar 2014 tog IS-jihadister fuld kontrol med Raqqa. Byen blev udråbt til hovedstad i IS' kalifat og fire et halvt års terror fortsatte.

I november 2012 stiftedes den såkaldte Syrian National Coalition (SNC) i Qatar – et land hvis regering siden åbent har erkendt væbnet støtte til syriske jihadister. SNC hovedformål er at styrte Assad-regeringen.

Ahmed Moaz al-Khatib valgtes som den først til præsident. Han appellerede til vestmagterne og NATO-landene om at udruste FSA fuldt ud og til USA om at slette al-Nusra fra terrorlisten og betragte dem som allierede i oprøret mod Assad.

Syriens Nationalråd (SN) dannedes i 2011 og har hovedsæde i Istanbul. Det var en del af SNC, indtil januer 2014, hvor de forlod Koalitionen på grund af dets deltagelse i forhandlingerne i Genève.

Danmarks daværende udenrigsminister Villy Søvndal mødtes med SN og kaldte i lighed med EU's udenrigsministre og flere vestlande Rådet for "Syriens retmæssige repræsentant". FSA er tilknyttet både SNC og SN, og blandt andre Naser Khader, i dag konservativ MF'er, opfordrede til at sende våben til FSA.

Senere, i december 2016, mødtes daværende udenrigsminister Anders Samuelsen i København med Riyad Hijab, lederen af en ny 'moderat' syrisk paraplyorganisation High Negotiations Commitee (HNC). Og gav dem millioner i støtte.

HNC stiftedes i december 2015 i Riyadh i våbenleverandørlandet Saudi Arabien. Både FSA og jihadistiske terrorister som Jaysh al-Islam er medlemmer.

De kurdiske organisationer Kurdish National Council og Democratic Union Party (PYD) er udelukket fra eller har forladt HNC.

Udryddelseskrig i Raqqa

De vestlige medier, politikere og næsten alle FN-rapportører har éntydigt udpeget Assad-styret som skyldige i overgreb på civilbefolkningen.

Men da 300 fredsobservatører i foråret 2012 sendtes til Syrien som led i en af FN's Sikkerhedsråd godkendt fredsplan, blev de hurtigt sendt hjem. Lederen af observationsstyrken, den norske generalmajor Robert Mood, forklarede det diplomatisk:

"Vi er ganske sikre på gennem vores samtaler, at der kommer leverancer af både penge og våben, og at der er andre parter på banen. De er ikke kommet fra byerne i Syrien. Vi mener at have set udenlandske parter, som på en meget ikke-konstruktiv måde bidrager til voldsspiralen", sagde han til det spanske RTÉ den 5. juni samme år.

En våbenleverandør, Qatars emir Hamad bin-Khalifa al-Thani, sagde på forhånd, at chancen for, at Kofi Annans fredsplan ville lykkes, var "mindre end tre procent" ifølge The Guardian den 17. april. 

Den seneste FN-kommission, der netop har aflagt rapport i Genève, havde ingen bemærkninger om "krænkelse af international lov" eller "mulige krigsforbrydelser", når det gjaldt uddrivningen af IS og andre jihadister fra Raqqa. USA's daværende forsvarsminister, James Maddock, kaldte det en "udryddelseskrig", da han beskrev kampen mod IS i byen.

Fra en IS-parade i den nordlige del af Raqqa i 2014.
Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Over tre år gennemførte USA omkring 4450 flyangreb over Raqqa. Indenfor de sidste fem måneder, før lokale kurdiske myndigheder erklærede byen befriet i oktober 1917, blev byen artilleribeskudt 28.000 gange, ifølge Time Magasine og Amnesty International.

Byens centrum og 80-90 procent af byen er ubeboelig, og al infrastruktur ødelagt. Ifølge FN er mindst 300.000 mennesker flygtet under bomberegn og gadekampe. Færre end 100.000 er tilbage. Titusinder lever i overfyldte teltlejre.

1.400-2.000 civile er ifølge Airwars dræbt som ofre for luftangreb ifølge det britiske dagblad The Guradian.

I april 2018 angav Associated Press, at der var gravet næsten 500 lig frem af ruinerne, mens Pentagon har hævdet, at man kun er skyld i 32 civile dødsfald i Raqqa og 500 i hele Syrien i 2017. Endnu i dag graver de få folk fra Raqqa Civil Council (RCC) lig frem af ruinerne. USA har ingen undskyldning givet og ydet stort set ingen hjælp til oprydning, minerydning, lægehjælp, genopretning af vand- og elforsyning med mere.

"I starten lovede de en masse, men gjorde meget lidt. Vi véd stadig ikke, hvordan de vil hjælpe os, sagde arkitekten Nazmi Mohamed, som nu er embedsmand i RCC, til Time, da magasinet i november 2017 var i byen – og her kun kunne registrere 10 RCC-medarbejdere til at dække oprydningen i hele byen.

"I skal ikke kigge efter USA for at få betalt regningen for en langsigtet genopbygning", sagde den daværende føromtalte stabschef Brett McGurk. Og sådan har det siden lydt fra Washington. 

Og herhjemme...

Syriske og russiske fly bomber også i Idlib-regionen. Civile ofre er uundgåelige, og mange tusinder er flygtet i området. Ikke mindst på grund af HTS' terror.

I april i år iværksatte den syriske hær og russerne en offensiv i jihadisternes sidste store bastion her. Nu har Syriens regering åbnet en korridor for flygtninge. 22. august skrev Ritzau/Reuters: "Syriens regering oplyser, at den nye korridor vil gøre det muligt for civile at forlade den sydlige del af Idlib og den nordlige del af Hama. Regeringen tilbyder samtidig mad, tilflugtssteder og sundhedspleje..."

I sommeren 2017 regnede USA's bomber over Raqqa, som forvandledes til en stenørken. Det var et halvt år efter, at freden havde sænket sig over den nordvestlige storby Aleppo, hvor syriske og russiske styrker havde befriet to millioner mennesker for jihadisters terror.

Alligevel blev regeringshæren og russiske tanks på Amnesty Internationals sponsorerede busreklamer gjort til selve indbegrebet af overgreb mod civilbefolkningen i Syrien. En indsamling til støtte for 'Aleppos ofre' blev iværksat, og fra regeringen og samlige politiske partier, Enhedslistens spidser inklusive, lød anskrig om "Assads folkemord".

Ingen trøst, ingen indsamling til Raqqas befolkning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. okt. 2019 - 09:42   07. okt. 2019 - 11:13

Syrien

af Arne Lennartz
Syriens position i FN

SANA's, Syrian Arab News Agencys reporter Mazen Eyon, skrev 19. september denne rapport fra et møde i FN's Sikkerhedsråd:

  • Rusland og Kina nedlagde tirsdag veto mod et kuwaitisk, tysk og belgisk resolutionsforslag, der tilsigter at beskytte terrorister i Idlib for angiveligt at standse kampaktiviteter.
  • Efter stemmeafgivningen understregede Syriens faste FN-repræsentant, Bashar al-Jaafari, at vestlige stater står bag de tre medvirkende "pennefører-stater" i formuleringen af et forudindtaget resolutionsudkast om "ophør af kamphandlinger" i Idlib, mens de ignorerer de krigsforbrydelser, den såkaldte internationale koalition og deres terroristiske redskaber har begået. "Syrien undrer sig over disse landes tavshed om den illegale tilstedeværelse af udenlandsk tropper på dets territorie og de gentagne israelske angreb i landet", sagde al-Jaafari.
  • Han tilføjede, at "pennefører-staternes" praksis har demonstreret gabet mellem princippet om og den faktiske respekt for Syriens suverænitet, selvstændighed og territorielle integritet.
  • Al-Jaafar undrede sig over, hvorfor penneførerne ikke havde koordineret med Syrien, før de overbragte resolutionsforslaget, og hvordan de ignorerer dets godkendelse af våbenhvile i Idlib: "Hvordan kan penneførerne hævde deres bekymring for den humanitære situation i Syrien, samtidig med at de i resolutionsforslaget ser bort fra den basale årsag til den humanitære krise dér, som er terrorismen." Videre sagde han, at styret i Washington og Tyrkiet havde annonceret en aftale om en såkaldt "bufferzone" på syrisk jord (i nordøst, red.) for at komplicere og forlænge krisens omfang gennem forsøg på at skabe et nyt status quo.
  • Al-Jaafari påpegede, at "pennefører-staterne" deltager i den økonomiske terrorisme ved at indføre énsidige tvangsindgrebsskridt (blokade, red.) med katastrofale følger for det syriske folk.
  • Ruslands faste FN-repræsentant, Vasily Nebenzya, sagde for sin del, at hans land havde vetoet resolutionsforslaget, fordi det har til formål at undsætte terroristerne i Idlib. "Resolutionsforslaget ignorerer også kampen mod terrorisme i Syrien", sagde Nebenzya og tilføjede, at fremlæggerne af resolutionsudkastet havde vendt det blinde øje til resultatet af Den Syriske Nationale Dialogs Konference i Sochi, der udelukkede terroristiske organisationer fra våbenhvile. Han undrede sig over, hvordan "deres humanisme forsvandt, da den internationale koalition jævnede byen Raqqa med jorden."