20 Jun 2019  

KBH: Let skyet, 20 °C

USA nægter visum til ansatte ved krigsforbryderdomstol

Udelukker FN

USA nægter visum til ansatte ved krigsforbryderdomstol

Eksperter fra FN's Internationale Straffedomstol ICC får enten inddraget eller nægtet visum, hvis de forsøger at undersøge eller retsforfølge amerikanske statsborgere, som mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser i Afghanistan.

– USA vil beskytte amerikanske og allierede militære og civile personer fra at leve et liv i frygt for uretfærdig retsforfølgelse, siger USA's udenrigsminister Mike Pompeo.
FOTO: Gage Skidmore/CC 3.0
1 af 1

Fredag i sidste uge meddelte USA's udenrigsminister Mike Pompeo, at eksperter fra FN's Internationale Straffedomstol ICC får inddraget deres visum, og i fremtiden vil de blive nægtet visum, hvis de forsøger at undersøge eller retsforfølge amerikanske statsborgere.

At lægge sten i vejen for ICC undergraver retfærdigheden for millioner af ofre og overlevende.
Daniel Balson, Amnesty International

ICC er i øjeblikket i gang med at undersøge anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, begået af amerikanske statsborgere i Afghanistan.

>> LÆS OGSÅ: PALÆSTINA SLÆBER ISRAEL FOR INTERNATIONAL STRAFFEDOMSTOL

– USA er fast besluttet på at beskytte amerikanske og allierede militære og civile personer mod at leve med frygten for uretfærdig retsforfølgelse for handlinger, der er begået i forsvaret af vor store nation, sagde Pompeo ifølge TV-stationen CNN.

Det er USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, der står bag forslaget, tilføjer CNN.

Daneil Balson, juridisk konsulent i Amnesty International i USA, er rystet.

– At lægge sten i vejen for domstolen undergraver retfærdigheden for millioner af ofre og overlevende i hele verden, siger han ifølge netportalen commondreams.org.

ICC har 120 medlemslande og kan retsforfølge og straffe grove internationale forbrydelser som folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

>> LÆS OGSÅ: Palæstinas blodigste år siden 1967

Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Heriblandt er USA og Israel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2019 - 10:20   18. mar. 2019 - 15:22

USA

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
ICC-domstolen
  • ICC startede sit arbejde i 2002.
  • I 1998 blev 120 lande enige om at oprette en domstol, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
  • Den 11. april 2002 havde 60 lande underskrevet den såkaldte "Romstatut", som er grundlaget for ICC's virke, og dermed trådte domstolen i kraft.
  • Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten, rejser. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Det gælder blandt andre USA og Israel.
  • FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.