16 Sep 2019  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

USA jagter Julian Assange

Whistleblower i fare

USA jagter Julian Assange

De britiske domstole indleder til februar en sag om udlevering af whistlebloweren Julian Assange til USA. Jurister, journalister og fredsaktivister protesterer mod at udlevere og straffe Assange, der blandt andet har afsløret USA's krigsforbrydelser.

Journalister advarer om, at sagen mod Assange handler om at skræmme journalister og medier fra at afsløre krigsforbrydelser og staters løgne.
FOTO: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

For godt en uge siden underskrev den britiske indenrigsminister en udleveringsordre på WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange. Dermed imødekommer den konservative indenrigsminister Sajid Javid USA's ønske om at få Assange udleveret til retsforfølgelse.

Udlevering til USA er det samme som en livstidsdom – og måske en dødsdom.
Lindsey German, fredsaktivist

Med ministerens underskrift skal udleveringssagen nu behandles ved de britiske domstole, men sagen starter først den 25. februar 2020. Indtil da skal Assange sidde i højsikkerhedsfængslet Belmarch.

Her har han siddet siden starten af april, hvor politiet afhentede ham på Ecuadors ambassade i London, hvor whistlebloweren havde haft asyl i syv år. 

Myndighederne i USA anklager blandt andet Julian Assange for brud på landets love mod spionage, da han på WikiLeaks offentliggjorde store mængder hemmelige dokumenter i 2010.

Tusinder af dokumenter blev lagt ud på internettet. Mange af dem handlede om USA's krige i Afghanistan og Irak. Blandt de mest berømte afsløringer var en videofilm – optaget af militæret selv – som viser, hvordan amerikanske soldater fra en helikopter skyder og dræber civile i Irak.

Jurister og aktivister forsvarer Assange

Mange protesterer mod, at Assange skal udleveres til USA. Jurister påpeger, at han næppe får en retfærdig retssag.

Journalister advarer om, at hele sagen mod Assange handler om at skræmme journalister og medier fra at afsløre krigsforbrydelser og staters løgne. Fredsaktivister er klar til at forsvare Assange, hvis afsløringer har været vigtig ammunition i fredskampen:

– Udlevering til USA er det samme som en livstidsdom – og måske en dødsdom, hvis vi tager Assanges helbred i betragtning. Det bør enhver krigsmodstander og fredsforkæmper kæmpe imod, og også alle de, der tror på demokrati og borgerlige friheder, siger Lindsey German fra Stop The War Coalition til avisen The Morning Star.

Efter syv år isoleret på Ecuadors ambassade og nu flere måneder i et britisk fængsel er Assanges helbred nedbrudt.

FN's rapportør om tortur besøgte Assange i fængslet den 9. maj. Rapportøren Nils Melzer havde to eksperter i undersøgelse af torturofre med sig. De har skrevet en rapport efter besøget hos Assange.

Om følgerne af syv år indelukket på en ambassade hedder det i rapporten: "Hr. Assange har med forsæt været udsat for en periode på flere år med stadig mere belastende former for grusom, umenneskelig og ydmygende behandling. De samlede konsekvenser heraf kan kun betegnes som psykologisk tortur."

Skæbnesvangert besøg i Sverige

I 2010 var Julian Assange på turné i Europa. Blandt andet i Sverige, hvorfra han rejste til London.

Mens Assange opholdt sig i London, bad svenske myndigheder om at få ham udleveret på grund af anklager om voldtægt begået i Sverige.

Assange ønskede ikke at blive udleveret til Sverige. Han udtalte dengang, at han var bange for, at svenskerne ville udlevere ham til USA. Derfor søgte han i 2012 asyl på Ecuadors ambassade.

Ecuadors daværende præsident, Rafael Correa, gav Assange asyl, men dette asyl blev i april i år ophævet af Ecuadors nuværende regering under præsident Lenin Moreno. Han er i modsætning til sin forgænger, Rafael Correa, en nær allieret af USA.

>> LÆS OGSÅ: Ecuadors præsident taget i løgn om Assange

Den 1. maj i år blev Assange idømt 50 ugers fængsel i Belmarch-fængslet som straf for i 2012 – mens han var løsladt mod kaution – at søge tilflugt på Ecuadors ambassade og søge asyl.

Assanges forsvarere har anket dommen på 50 ugers fængsel og henviser til, at hans liv reelt var i fare, hvis han blev udleveret til Sverige og derfra til USA.

Derfor mener forsvarsadvokaterne, at Assange i 2011 havde "en rimelig grund til ikke at overgive sig til politiet", og derfor bør han ikke sidde i fængsel frem til, at retssagen om udlevering til USA starter til februar.

Fredløs Assange

FN-rapportør Nils Melzer er hård i sin kritik af behandlingen af Julian Assange. Han anklager direkte regeringerne i Sverige, USA, Storbritannien og Ecuador for ansvar og medansvar for ydmygelse i offentligheden og mishandling samt brud på retsnormer, skriver Mintpress.

"Ved at udvise en holdning, som i bedste fald kan betegnes som ligegyldighed og i værste fald som aktiv medvirken, har disse regeringer skabt en atmosfære, hvor det er omkostningsfrit at deltage i en ubegrænset dæmonisering og nedrakning af Hr. Assange", lyder det blandt andet i konklusionen.

I stedet for Belmarch-fængslet burde Assange ifølge Nils Melzer modtage omsorgsfuld behandling, idet han lider af PTSD med symptomer som angst, stress og søvnbesvær efter de mange år på ambassaden og i lyset af faren for udlevering til USA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2019 - 10:03   28. jun. 2019 - 10:18

Whistleblower

se@arbejderen.dk
Julian Assange 2010-2020
  • Whistlebloweren Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
  • Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA's krigsførsel i Afghanistan og Irak.
  • August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han anklages for voldtægt, men afviser anklagerne.
  • December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
  • Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
  • Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
  • Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
  • April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi. 
  • Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
  • Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
  • Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA's sikkerhed i fare.
  • Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.