03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Kongresmedlemmer: USA bør droppe sag om udlevering af Julian Assange

Resolution vil redde journalist

Kongresmedlemmer: USA bør droppe sag om udlevering af Julian Assange

Tulsi Gabbard og Thomas Massie har fremlagt en resolution i USA's kongres, der forsvarer ytringsfriheden og kræver, at Trump-administrationen dropper den igangværende retssag i London om udlevering af Julian Assange.

Under den fire uger lange retssag i London har der været daglige demonstrationer til støtte for Julian Assange.
FOTO: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

En demokrat, Tulsi Gabbard, og en republikaner, Thomas Massie, begge medlemmer af USA's kongres, har sammen foreslået en resolution, der forsvarer pressefriheden og kræver, at justitsminister Eric Holder trækker kravet om udlevering journalisten Julian Assange tilbage.

De igangværende forsøg på at retsforfølge Julian Assange truer vores rettigheder… og bør afvises af alle, der ønsker at beskytte vores forfatningsmæssige rettigheder nu og i de kommende år.
Thomas Massie, medlem af USA's kongres

Resolutionen H.Res.1175 er ganske kortfattet: "At udtrykke Repræsentanternes Hus' opfattelse af, at nyhedsindsamlingsaktiviteter er beskyttet under den første ændring (af USA's forfatning, red.), og at De Forenede Stater bør droppe alle anklager mod og forsøg på at udlevere Julian Assange."

Retssagen mod den australske journalist og medstifter af WikiLeaks blev indledt i London den 7. september ved distriktsdomstolen Old Bailey.

178 års fængsel

USA har rejst 18 anklager imod Julian Assange, og hvis han udleveres og kendes skyldig, kan det udløse op til 175 års fængsel. 17 af anklagerne handler om overtrædelse af USA’s spionagelov samt anklager om at rekruttere hackere.

Assanges forbrydelse er, at han og WikiLeaks har offentliggjort tusindvis af hemmeligtstemplede dokumenter og optagelser fra USA's militær og efterretningstjeneste fra januar til maj 2010. Heriblandt en video der viser en amerikansk helikopter, der nedskyder civile irakere i Iraks hovedstad. Blandt de dræbte er to journalister, der arbejdede for nyhedsbureauet Reuters.

>> LÆS OGSÅ: Julian Assange risikerer 175 års fængsel i USA

WikiLeaks overdrog dokumenterne til New York Times, britiske The Guardian og tyske Der Spiegel. Og sammen afslørede de, at USA’s militær har begået krigsforbrydelser og tortur i blandt andet Afghanistan og Irak, mishandling af fanger på Guantánamo-basen og hemmelige droneangreb i Yemen.

– Pressefrihed er en vital funktion i et frit demokrati, hvor regeringer står til ansvar over for folket. Julian Assange offentliggjorde information, der afslører løgne og magtmisbrug på højeste niveau i vores regering, forklarer Tulsi Gabbard, der i foråret forsøgte at blive Demokraternes præsidentkandidat.

– Den amerikanske regerings anklagere hævder nu, at enhver journalist eller nyhedsmedie, der offentliggør hemmeligstemplet materiale, kan retsforfølges i henhold til spionageloven – hvilket ville have ført til anklage mod Washington Post for offentliggørelse af Pentagon Rapporten. Regeringens retsforfølgelse af Julian Assange skaber en farlig præcedens. Alle udleveringsbestræbelser og anklager i henhold til spionageloven mod Julian Assange skal bortfalde nu, tilføjer Tulsi Gabbard.

– På et tidspunkt, hvor regeringsembedsmænd håndhæver retten til at udføre ubegrænset overvågning af alle amerikanske borgere, er der et presserende behov for nidkært at beskytte pressefriheden og kræve gennemsigtighed i regeringens handlinger, og at den står til regnskab for dem, siger Thomas Massie og tilføjer:

– De igangværende forsøg på at retsforfølge Julian Assange truer vores rettigheder ifølge den første ændring og bør afvises af alle, der ønsker at beskytte vores forfatningsmæssige rettigheder nu og i de kommende år. Jeg slutter mig til min kollega Tulsi Gabbard i opfordringen til øjeblikkelig afslutning af alle anklager mod Mr. Assange.

Dom den 4. januar 2021

Resolutionen blev fremsat dagen efter, at høringerne om udleveringen af Julian Assange blev afsluttet i Old Bailey i London. Her meddelte dommeren, Vanessa Baraitser, at hun først vil afsige sin kendelse den 4. januar 2021. Hun afviste også at løslade Julian Assange mod kaution, mens han venter på en afgørelse i sagen, skriver nyhedsbureauet AP.

Assange har ellers været tilbageholdt i Belmarsh-fængslet, der benyttes til de allerfarligste fanger, siden han 12. april 2019 blev idømt 11 måneders fængsel for at have overtrådt betingelser for hans løsladelse i juni 2012, da han søgte om asyl på Ecuadors ambassade. 

Syv års ophold på Ecuadors ambassade og halvandet år i Belmarch har tæret på Julian Assanges helbred såvel fysisk som psykisk. FN's særlige rapportør for tortur, Nils Melzer, besøgte i maj 2019 Julian Assange i Belmarsh-fængslet. Efter besøget konkluderede Melzer, at Assange har været udsat for ni års mishandling.

– Det var tydeligt, at Mr. Assanges helbred er blevet alvorligt påvirket af det ekstremt fjendtlige og vilkårlige miljø, han har været udsat for i mange år, sagde eksperten Nils Melzer dengang og tilføjede:

– Vigtigst er det, ud over fysiske lidelser, at hr. Assange viste alle symptomer, der er typiske for langvarig eksponering for psykologisk tortur, herunder ekstrem stress, kronisk angst og intens psykologisk traume.

Nils Melzer var imidlertid endnu mere bekymret over, at Assange måske udleveres til USA.

– Min mest presserende bekymring er, at hr. Assange i USA kan blive udsat for en reel risiko for alvorlige krænkelser af hans menneskerettigheder, herunder hans ytringsfrihed, hans ret til en retfærdig rettergang, sagde Nils Melzer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2020 - 10:40   20. okt. 2020 - 11:10

Storbritannien

mj@arbejderen.dk
Julian Assange 2010-2020
  • Whistlebloweren Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
  • Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.
  • August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
  • December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
  • Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
  • Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
  • Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
  • April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi. 
  • Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
  • Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
  • Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA's sikkerhed i fare.
  • Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
  • November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.