28 Feb 2021  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 2 °C

USA afviser, at krigsforbryderdomstol skal undersøge Israel

Efter domstols afgørelse

USA afviser, at krigsforbryderdomstol skal undersøge Israel

Fredag den 5. februar besluttede et dommerpanel, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har mandat til at efterforske Israels mulige krigsforbrydelser i palæstinensiske områder. Pensioneret dansk ekspert i international folkeret, Frederik Harhoff, er ikke overrasket over USA's negative reaktion.

Ældre palæstinenser bliver her fjernet af israelske soldater i al-Mufagara nær Hebron på Vestbredden den 27. januar under en protest mod, at en israelsk militær bulldozer jævner en sundhedsklinik i byen.
FOTO: Hazem Bader/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

USA's nye præsident, Joe Biden, er imod, at Israel bliver efterforsket for at have begået krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder – Gaza og på den besatte Vestbred.

USA ved ud-mærket godt, at Israel har begået krigs-forbrydelser i Palæstina. 
Frederik Harhoff, professor emeritus

Fredag den 5. februar, samme dag som Den Internationale Straffedomstol (ICC)  besluttede, at den har mandat til at efterforske mulige krigsforbrydelser i palæstinensiske områder, meddelte Ned Price, talsmand for USA's udenrigsministerium, på Twitter, at USA er imod beslutningen.

"Vi vil fortsat opretholde præsident Bidens stærke engagement over for Israel og dets sikkerhed, herunder modsætte os handlinger, der søger at målrette Israel uretfærdigt, tweetede han.

Straffedomstol kan undersøge

Den pensionerede danske ekspert i international folkeret Frederik Harhoff er ikke overrasket over USA's reaktion på, at et dommerpanel i ICC har afgjort, at Gaza og Vestbredden ligger indenfor ICC's jurisdiktion.

– USA ved jo godt, at Israel har begået krigsforbrydelser i Palæstina. Udtalelsen om manglende fairness er blot udtryk for, at USA ikke mener, at man skal behandle Israel så hårdt, siger han til Arbejderen.

Frederik Harhoff er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag.

– I forvejen er der jo stribevis af FN-resolutioner, der fordømmer Israels besættelse og belejring, tilføjer Frederik Harhoff.

Foreløbigt har USA's nye præsident Joe Biden ikke trukket Trump-administrationens accept fra januar 2020 af Israels bosættelser tilbage – endsige krævet USA's ambassade rykket tilbage fra Jerusalem til Tel Aviv.

Begge dele var en vigtig del af Donald Trumps Århundredets plan for Mellemøsten.

Sidste år i juni beordrede Donald Trump endda økonomiske sanktioner og rejseforbud mod ansatte ved ICC, hvis de gennemfører undersøgelser af mulige krigsforbrydelser i Palæstina og Afghanistan, der omfatter Israel og USA. De sanktioner står stadig ved magt. Biden-administrationen har i hvert fald ikke trukket truslerne tilbage.

>> LÆS OGSÅ: Trump indfører sanktioner mod FN's internationale straffedomstol

USA's dobbelttydighed

Yonatan Ungermann Goldshtein fra den danske gruppe Jøder For Retfærdig Fred mener, at USA taler med to tunger i sin kritik af ICC-kendelse, der blev offentliggjort fredag den 5. februar. 

– På den ene side er den nye Biden-administration tilsyneladende tilhænger af en tostatsløsning med 1967-grænserne som udgangspunkt. Men samtidig mener de, at de besatte områder er israelske, siger Yonatan Ungermann Goldshtein til Arbejderen.

Han mener ligefrem, at det er dobbeltmoral.

Israel besatte i 1967 Vestbredden, inklusive Østjerusalem, de syriske Golanhøjder og Gaza. Gaza blev officielt forladt i 2005 – men har været belejret af Israel siden 2013. 

>> LÆS OGSÅ: USA: Israelske bosættelser på Vestbredden er lovlige

Bør ikke undersøge

Hverken USA, Israel eller Australien mener, at ICC har bemyndigelse til at efterforske Israel for mulige krigsforbrydelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza, endsige dømme.

– Vi har altid ment, at ICC's myndighed kun gælder de lande, der accepterer det, eller hvor FN's Sikkerhedsråd vedtager det, sagde Ned Price fra USA's udenrigsministerium.

Hverken USA eller Israel er medlemmer af ICC. Palæstina blev medlem af ICC i 2015. Og netop dette medlemskab banede vejen for, at sagen er startet og kan fortsætte, mener Frederik Harhoff.

Palæstinensere bad i 2018 ICC om at undersøge Israels Gaza-krig i 2014 og bosættelsespolitik på Vestbredden. Og ICC sagde ja.

– At være blevet observatørmedlem af ICC er en slags kattelem, som palæstinenserne med held har benyttet, bemærker Frederik Harhoff.

Undersøger drab og bosættelser

Chefanklageren ved ICC, Fatou Bensouda, sagde i 2019, at der var rimelig grund til at undersøge Israel for krigsforbrydelser i Gaza og på Vestbredden. Men hun bad retten om at afgøre, om det lå inden for ICC's jurisdiktion.

Fredagens kendelse betyder undersøgelser af:

  • Israels eventuelle krigsforbrydelser under krigen mod Gaza i 2014. 
  • Israels nedskydninger af demonstranter ved Gaza-hegnet i 2018. 
  • Israels politik med bosættelser på den besatte Vestbred. 
  • Palæstinensiske modstandsgruppers eventuelle krigsforbrydelser.

Frederik Harhoff fortæller, at ICC nu kan tage næste skridt i undersøgelsen og formulere en mere konkret undersøgelsestekst.

– ICC kan blandt andet begynde at anvende de fire Genève-konventioner og to tillægsprototokoller i sin undersøgelse, bemærker han.

>> LÆS OGSÅ: Israel begik krigsforbrydelser i Gaza

Israel frygter straffedomstol

Israels premierminister Benjamin Netanyahu kalder ICC-afgørelsen fredag for "en mørk dag for sandhed og retfærdighed".

– Når ICC efterforsker Israel for – falske – krigsforbrydelser, er dette ren antisemitisme, sagde Netanyahu i en video.

Netanyahu kalder ICC en "politisk domstol", og han er meget bekymret for, at enhver efterforskning kan føre til internationale arrestordrer mod israelske embedsmænd og militære officerer, anfører det zionistiske Times of Israel.

Yonatan Ungermann Goldshtein kritiserer, at Israels premierminister kalder ICC's afgørelse for antisemitisk.

– Netanyahu mener, at al kritik af den israelske politik er antisemitisme. Men han har i virkeligheden intet lært af den jødiske historie. Netop institutioner som ICC er til, for at folkemord som Holocaust ikke skal gentage sig, siger Yonatan Ungermann Goldshtein.

>> LÆS OGSÅ: Trump indfører sanktioner mod FN's internationale straffedomstol

Optimisme og skepsis

Yonatan Ungermann Goldshtein forklarer, at der er to holdninger til ICC blandt Palæstinas aktivister, som han kender indgående fra sine langvarige ophold på Vestbredden.

– Nogle mener, at en ICC-dom kan vende spillets regler og gøre det muligt, at israelske ledere bliver stillet til ansvar.

– Andre mener, at der mildest talt ikke er de bedste erfaringer med, at internationale institutioner stiller Israel til regnskab. Palæstinenserne er blevet skuffet gang på gang, når der ikke er sket noget. Sagerne er lagt på is, syltet, når de er blevet lidt for "farlige".

Hvad mener du selv?

– Jeg forstår godt mange palæstinenseres skepsis. Men som sagen er nu, bør alle fremskridt og muligheder bydes velkommen. Om det så er om to, fem eller 10 år, der falder dom. Palæstinenserne har i forvejen ventet 70 år på retfærdighed.

Yonatan Ungermann Goldshtein var fredsvagt i Palæstina fra 2011 til 2016 og besøgte senest området i 2017.

Ifølge Frederik Harhoff kan ICC-sagen trække ud lang tid. Chefanklager Fatou Bensouda skal nu arbejde videre med sagen, og dét, hun indsamler, skal endnu en gang godkendes af et dommerpanel i ICC, før hun kan gå videre.

– Jeg vurderer, at sagen kan trække ud, måske halvandet til to år, slutter Frederik Harhoff.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2021 - 06:51   10. feb. 2021 - 09:00

Palæstina

ah@arbejderen.dk
ICC-domstolen
  • ICC startede sit arbejde i 2002.
  • I 1998 blev 120 lande enige om at oprette en domstol, hvor alvorlige internationale forbrydelser kan retsforfølges og straffes. Det gælder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
  • I dag er 123 lande med i ICC.
  • Den 11. april 2002 havde 60 lande underskrevet den såkaldte "Romstatut", som er grundlaget for ICC's virke, og dermed trådte domstolen i kraft.
  • Domstolen kan behandle sager, som lande, der har underskrevet Romstatutten, rejser. Der er en lang række lande, som har afvist at acceptere kendelser fra domstolen. Det gælder blandt andre USA og Israel.
  • FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager til behandling ved domstolen.
USA's Mellemøstplan 2020
  • 28. januar 2020 fremlagde USA's præsident Donald Trump sin Mellemøstplan. 
  • Her anerkender USA de israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred.
  • Israels bosættelser er af FN erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd fra 1979.
  • Israel kan ifølge planen beholde 40 procent af det samlede besatte areal på Vestbredden, inklusive Jordandalen.
  • Jerusalem vil ifølge planen forblive Israels hovedstad.
  • Palæstinenserne får ifølge planen deres egen stat på Vestbredden, i Gaza samt to mindre ørkenområder i Negevørkenen.
  • Hovedstaden skal ligge øst for Jerusalem, i flygtningelejren Shuafat og landsbyen Abu Dis.
  • Israel har indvilget i at "frede" de områder, som ifølge planen kan blive en del af den palæstinensiske stat, i fire år, altså undgå at bygge bosættelser.
  • Mellemøstplanen omfatter en økonomisk pakke på 340 milliarder kroner til udvikling af den nye palæstinensiske stat. 

Kilder: Det Hvide Hus, BBC, CNN, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening