25 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

USA ønsker fortsat pres på Venezuela men tæt forhold til Israel

Efter indsættelsen af Biden

USA ønsker fortsat pres på Venezuela men tæt forhold til Israel

USA's nye udenrigsminister Antony Blinken fastholder pres på Venezuela og Syrien. Han vil optrappe støtten til Israel – og afviser at flytte USA's Jerusalem-ambassade tilbage til Tel Aviv.

– Der er en række ting, som Trump-administrationen besluttede, som jeg vil bifalde, siger USA's nye udenrigsminister Antony Blinken.
FOTO: Mark Makela/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Fortsat sanktioner mod Venezuela. Stadig stor støtte til Israel. Og USA vil være militært tilstede i Syrien. Det var budskabet fra USA's nye udenrigsminister Antony Blinken.

Trods alle løfter om mangfoldig-hed og en ny politik efter Trump vil den
farlige amerikanske krigspolitik fortsætte.
Sara Flounders, International Action Center

Han vil med andre ord stort set følge i Trumps fodspor, når det gælder Venezuela, Israel, palæstinenserne eller Syrien. Det fremgår af de seneste udmeldinger.

Den 26. januar godkendte Kongressens øverste kammer, Senatet, Antony Blinken som udenrigsminister efter en flere timer lang høring den 19. januar, hvor han blev udspurgt af senatets udenrigskomité.

– Der er en række ting, som Trump-administrationen besluttede, som jeg vil bifalde, sagde Antony Blinken.

Det fremgik helt konkret, at der absolut ikke vil være nogen ændring i politikken over for Israel, skriver journalisten Caitlin Johnstone på Information Clearing House.

Flytter ikke Israel-ambassade

Blinken vil ikke ændre på Trumps omstridte flytning af USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i 2017.

"Er du enig i, at Jerusalem er Israels hovedstad, og forpligter du dig til, at USA skal bevare ambassaden i Jerusalem", spurgte den republikanske senator Ted Cruz fra Texas.

– Ja og ja, svarede Antony Blinken ifølge høringen i Senatets udenrigskomité.

Blinken udtrykte støtte til Abraham-aftalerne, der blev forhandlet af Trump-administrationen sidste år, der betyder, at forholdet mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain bliver normaliseret.

>> LÆS OGSÅ: Joe Biden og Kamala Harris lover Israel betingelsesløs støtte

Om Israel sagde han, at "den eneste måde at sikre Israels fremtid som en jødisk og demokratisk stat er at give palæstinenserne en stat gennem den såkaldte tostatsløsning." Men det har lange udsigter, tilføjede Antony Blinken.

Smarte sanktioner mod Venezuela

Om Venezuela signalerede Antony Blinken, at USA fortsat vil anerkende Juan Guaidó som Venezuelas midlertidige præsident. Dén beslutning tog Trump-administrationen i januar 2019 i bestræbelserne på at afsætte landets valgte præsident, Nicolás Maduro.

Blinken siger, at USA også vil sanktionere mod Maduro og hans regering, de skal blot "målrettes mere effektivt".

Obama startede sanktioner

Andreas Bülow, aktiv i solidaritetsbevægelsen med Venezuela, Hands Off Venezuela, og blogger på arbejderen.dk, er dybt kritisk overfor Blinkens kurs mod Venezuela.

– Udtalelserne fra Blinken tyder på, at Joe Biden nye regering vil holde fast i Juan Guaidó på kort sigt. De, der havde ventet en meget anderledes udenrigspolitik fra Demokraterne, vil blive skuffede.

– Vi skal huske på, at det var Obama, ikke Trump, som i 2015 klassificerede Venezuela som en trussel og påbegyndte sanktionerne, som senere har udviklet sig til en direkte handelsblokade, som i dag udsætter Venezuelas befolkning for ufattelige lidelser, siger han til Arbejderen.

Han mener ikke, at Demokraterne nogensinde har "set sig for fine til at føre imperialistisk politik".

– Det var under deres embede, at krigen mod Libyen startede, ligesom det var Obama, der slog rekord i antallet af dronebombninger, siger Andreas Bülow, der tror, at USA's sanktionsprogram mod Venezuela vil "fremstå mere humant".

– Guaidó har mistet betydelig opbakning, både globalt og inde i Venezuela, men den nye regering i USA har endnu ikke et bedre kort på hånden – og har derfor brug for at vinde tid. Situationen kalder på en international kampagne imod USA's sanktioner og dets imperialistiske politik, siger Andreas Bülow.

Regimeskifte i Syrien

Heller ikke i Syrien er der tegn på ændret amerikansk politik. Der er meget klare signaler om, at USA vil fortsætte krigen mod landet for at omstyrte dets præsident, Bashar al-Assad.

Joe Biden har udpeget Brett McGurk til Mellemøsten-koordinator i det vigtige højeste nationale sikkerhedsudvalg, National Security Council. Han er tilhænger af at USA's tropper forbliver i Syrien.

>> LÆS OGSÅ: Her er Bidens hold

McGurk trak sig som amerikansk udsending i den internationale koalition mod Islamisk Stat (IS) i 2018, efter at præsident Donald Trump besluttede at trække nogle tropper ud af det nordlige Syrien.

"Vi ejer en tredjedel af Syrien"

Joe Biden har udpeget Dana Stroul til forsvarsministeriet Pentagons udsending for Mellemøsten. Hun udtalte i oktober 2019 på en konference, arrangeret af Center for Strategic and International Studies (CSIS), at "USA ejer en tredjedel af Syriens territorium". 

USA's tropper i Syrien bevogter en række oliefelter i Syriens nordøstlige områder, kontrolleret af kurdiske enheder fra Syrian Democratic Forces.

Kort efter at Biden-administrationen var svoret ind den 20. januar, rykkede USA en stor konvoj af militære køretøjer ind i Syrien fra Irak. Det statslige syriske nyhedsbureau SANA rapporterede, at konvojen bestod af 40 lastbiler og pansrede køretøjer, støttet af helikoptere.

I sidste weekend rykkede 50 køretøjer ind med kurs mod baser i landets nordøstlige Hasakah-provins, oplyser Syrian Observatory for Human Rights.

Antony Blinken var ansat i Barack Obamas administration og hjalp med til at bevæbne ”oprørsgrupper” i Syrien, hvoraf mange viste sig at være hårde islamiske jihadister, skriver det USA-baserede socialistiske onlinemagasin Leftvoice.org.

USA's tidligere udenrigsminister Hillary Clinton og datteren Chelsea har senest skabt filmselskabet Hidden Light Productions, der producerer en TV-serie om kvindelige kurdiske soldater i Syrien, rapporterer hollywoodreporter.com.

Farlig krigspolitik

USA's politik overfor Cuba, Bolivia og Nordkorea vil også fortsat være "hård", sagde Blinken under senatshøringen den 19. januar.

Heller ikke tidligere præsident Trumps beslutning om at anerkende Marokkos krav på det besatte Vestsahara er trukket tilbage, selv om der har været forventninger om, at det ville være en af regeringens første beslutninger på udenrigsområdet – og selv om Den Afrikanske Union beder Biden om at gøre det.

Den hårde linje i udenrigspolitikken får Sara Flounders, leder af antikrigsbevægelsen International Action Center, til at udtale.

– Blinken vil fortsætte den farlige amerikanske krigspolitik. Medierne har ellers fokuseret på den nye administrations løfter om at ændre de ting, som Trump indførte, og om retfærdighed, mangfoldighed og en ny politik, siger hun på onlinemediet workers.org.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2021 - 06:39   10. feb. 2021 - 09:40

USA

ah@arbejderen.dk
USA's udenrigsminister 2020
  • Anthony Blinken
  • Født 1962.
  • Medlem af Demokraterne.
  • Udenrigspolitisk rådgiver for Joe Biden siden 2003.
  • Assisterende national sikkerhedsrådgiver for vicepræsident Joe Biden i Det Hvide Hus.
  • Tilhænger af USA's invasion af Irak i 2003.
  • Tilhænger af USA's og NATO's bombekampagne mod Libyen i 2011.
  • Tilhænger af USA's krige i Afghanistan og Jugoslavien.
  • Stærk sympati for Israel.
  • Imod Donald Trumps beslutning fra juli 2020 om at trække tusinder af amerikanske tropper ud af Tyskland.