22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Ukraines parlament siger ja til salg og køb af landbrugsjord

Efter krav fra valutafond

Ukraines parlament siger ja til salg og køb af landbrugsjord

Det bliver fra næste år muligt for private at købe og sælge landbrugsjord i Ukraine. Det har længe været et krav fra Den Internationale Valutafond for at låne penge til Ukraine.

Præsident Volodymyr Zelenskij (i midten) står i spidsen for, at Ukraines landbrugsjord kan sælges til private.
FOTO: Ukrainian Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Ukraines parlament har vedtaget en lov om at ophæve forbuddet mod salg af landbrugsjord. Det har ellers været forbudt i to årtier, men Den Internationale Valutafond (IMF) har ifølge netavisen euractiv.com stillet krav om, at forbuddet blev ophævet for at låne Ukraine otte milliarder dollars.

Med denne jordlov bukker I under for Den Inter-nationale Valutafonds afpresning.
Nestor Shufrich, oppositionspolitiker

Præsident Volodymyr Zelenskij, der tilhører partiet Folkets Tjener, opfordrede parlamentets medlemmer til at vedtage loven – fordi landet ifølge ham ville ende i endnu større økonomiske problemer på grund af den aktuelle coronakrise.

En varm kartoffel

At åbne op for salg af Ukraines landbrugsjord har været en varm politisk kartoffel i årevis. Tilhængerne mener, at det vil frigøre et enormt potentiale for investeringer i et af ​​verdens største korneksportlande.

Men kritikere anfører, at det kan give lokale rigmænd – de såkaldte oligarker – mulighed for at opkøbe store jordarealer, og at loven vil åbne for, at udlændinge kan købe jord fra fattige ukrainske bønder.

– I bukker under for Den Internationale Valutafonds afpresning, sagde for eksempel oppositionspolitikeren Nestor Shufrich til sine kolleger i parlamentet forud for afstemningen den 31. marts.

>> LÆS OGSÅ: Ukraine - hvad nu?

Omvendt mener præsident Volodymyr Zelenskij, at landet bliver nødt til at ændre politik for køb og salg af landbrugsjord. Coronapandemien nærmest tvinger landet til at handle, sagde han ifølge euactiv.com.

– Situationen er svær for hele verden. Og meget, meget vanskelig for os i Ukraine. At yde støtte til den ukrainske økonomi og de mennesker, der arbejder i virksomhederne, er meget vigtigt, sagde Zelenskij.

Dårlige prognoser

Forud for debatten i parlamentet havde regeringen fremlagt prognoser, der forudser, at budgetunderskuddet vil tredoble, mens inflationen vil stige til 8,7 procent på grund af coronakrisen. Økonomien kan skrumpe 3,9 procent.

Et flertal i parlamentet vedtog den nye lov, som træder i kraft i juli 2021. Og så blev en ny finansminister, Serhiy Marchenko, udnævnt.

Parlamentets medlemmer – der alle var iført mundbind for at undgå coronasmitte – vedtog også, at regeringen skal udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt udlændinge og ukrainske firmaer med udenlandske ejere skal kunne købe jordarealer. Der er dog endnu ikke dato for en sådan folkeafstemning.

Allerede i august sidste år opfordrede Zelenskij under et besøg i Tyrkiet udenlandske investorer til at købe ukrainsk landbrugsjord som en del af en ny "landbrugsreform" i 2020.

Han reklamerede for, at Ukraine har 40 millioner hektar af Europas mest frugtbare jord.

IMF-krav

Ud over kravet om at tillade salg af landbrugsjord har IMF også krævet, at landet indførte en ny banklov. Også dette krav opfyldte Ukraines parlament den 31. marts.

>> LÆS OGSÅ: IMF støtter jordtyveri i Ukraine

Ukraine blev medlem af IMF og Verdensbanken i september 1992 og fik sit første IMF-lån i 1998 med krav om blandt andet strukturreformer.

Det er velkendt, at IMF forlanger stadigt mere omfattende offentlige nedskæringer, reformer og andre pro-business-love for at låne Ukraine penge. Og IMF smækker kassen i, hvis landet ikke opfylder kravene, hvilket blandt andet skete i 2009.

I 2008 indgik Ukraine en aftale med IMF om et lån på 16,4 milliarder dollars, som blev udbetalt i rater, mod at opfylde en række krav til landets økonomi.

I slutningen af 2009 stoppede IMF imidlertid udbetalingen af de sidste rater, fordi landets daværende regering hævede mindstelønnen og folkepensionen – stik imod IMF's anbefalinger, skrev det russiske medie Sputnik i maj 2010.

>> LÆS OGSÅ: Zelenskij ønsker Ukraine ind i EU og NATO

Priser er femdoblet

Forskellige eksperter anslår, at tæt på 90 procent af befolkningen i øjeblikket lever i fattigdom. Blandt andet på grund af høje el-, vand- og benzinpriser.

Serhiy Lovochkin, parlamentsmedlem for Oppositionsplatformen For Liv, kræver, at regeringen handler.

– I løbet af de sidste år er Ukraine blevet det fattigste land i Europa, og vi sammenligner os ikke længere med Polen, men med Moldova, siger han ifølge den ukrainske netavis ukranews.com.

Han anfører, at prisen for forbrug af blandt andet el, vand, varme og affaldshåndtering i gennemsnit er blevet femdoblet, og at det har kastet mange mennesker ud i elendighed.

>> LÆS OGSÅ: Danmark medvirker til at udplyndre Ukraine

– Den gennemsnitlige leveomkostning for pensionister ligger på 3135 hryvnia om måneden (795 kroner), men pensionen udgør blot 1564 hryvnia (397 kroner) om måneden i gennemsnit, siger Serhiy Lovochkin.

I 2019 var den månedlige mindsteløn 4173 hryvnia (1048 kroner), men leveomkostningerne for en i arbejde beløb sig til 4776 hryvnia (1200 kroner), ifølge Serhiy Lovochkin.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. apr. 2020 - 14:11   15. apr. 2020 - 13:16

Ukraine

ah@arbejderen.dk
Ukraine sælger jord
  • Fra juli 2021 vil det være muligt at sælge og købe landbrugsjord i Ukraine.
  • Landet har 40 millioner hektar af Europas mest frugtbare jord.
  • Køb og salg af jord har ellers været forbudt i to årtier.
  • Et flertal i parlamentet i Ukraine vedtog den nye lov den 31. marts.
  • Tilhængerne siger, at loven er nødvendig på grund af prognoser, der viser, at budgetunderskuddet vil blive tredobbelt under coronakrisen.
  • Modstandere mener, at rigmænd – de såkaldte oligarker – får mulighed for at opkøbe store jordarealer.
  • De mener, at loven vil åbne op for, at udlændinge kan købe jord fra fattige ukrainske bønder.
  • Parlamentets flertal vedtog også, at regeringen skal udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt udlændinge og ukrainske firmaer med udenlandske ejere skal kunne købe jordarealer.
  • Der er endnu ikke dato for en sådan folkeafstemning.

Kilder: Kiev Post, euractiv.com, ukranews.com

Fattigdom i Ukraine
  • Udlandsgælden er på 103 procent af BNP.
  • I 2018 udgjorde Ukraines eksport 68 procent af omfanget i 2012. 
  • Officielt er arbejdsløsheden 9,5 procent, men uofficielt er den tættere på 25 procent. Virksomheder i Ukraine indberetter ikke fyringer.
  • Ofte går arbejdere ulønnet i flere måneder, før de bliver afskediget.
  • Manglen på job har drevet 4,5 millioner arbejdere – næsten 20 procent af arbejdsstyrken – til udlandet.
  • Tæt på 90 procent af befolkningen lever i øjeblikket i fattigdom. Blandt andet på grund af høje el-, vand- og benzinpriser.
  • 60 procent af Ukraines eksport går til Rusland og andre postsovjetiske stater.
  • Den Internationale Valutafond begyndte at diktere Ukraines økonomiske politik i 2014 – lige efter, at en ny, provestlig regering tog magten.

Kilder: CIA World Factbook, IMF