18 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 8 °C

Ukraine fem år efter majdan-oprøret

Status før præsidentvalg

Ukraine fem år efter majdan-oprøret

Fem år efter majdan-oprøret marcherer de højreekstreme kræfter stadig oftere i gaderne. Uligheden stiger, og levestandarden er faldende. Ukraines gæld til IMF vokser. Det samme gør de 100 rigestes formuer – sidste år med 43 procent.

De højreekstreme marcherede lørdag i Ukraines hovedstad Kijev. Det er tredje lørdag i træk.
FOTO: Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 31. marts er der præsidentvalg i Ukraine. Det sker fem år efter det statskup i Kijev, der blev støttet af Vesten. Dengang krævede majdan-demonstranterne, at Ukraine tilsluttede sig EU og et opgør med oligarkerne. 

Ukraines bruttonationalprodukt faldt i 2014 med 6,8 procentpoint og yderligere med 12 procentpoint i 2015.

Det var en bred protest mod det hidtidige – legitime – styre, men blev dog i slutfasen domineret af højrenationalister – blandt andet fra partiet Svoboda som EU-parlamentet betegnede som ”racistisk og antisemitisk” i 2012.  

Disse ekstremister med rødder i Vestukraine blev drivkraften bag såvel statskuppet som den efterfølgende klapjagt på politiske modstandere. Demonstranterne blev opmuntret af udenlandske tilrejsende. 

– USA er med jer, sagde den daværende amerikanske senator John McCain til demonstranterne, mens han gnubbede skulder med Svobodas leder.

Og USA’s ambassadør og det amerikanske udenrigsministerium skændtes om, hvem de helst ville have med i en ny kupregering. Imens blev både demonstranter og politifolk skudt af snigskytter.

For at legitimere det nye styre blev de faldne helliggjort, og for at samle nationen blev russerne udråbt til fælles fjende. Selve kuppet betegnede det nye regimes PR-folk ikke blot som en revolution, men som "værdighedens revolution".

Det var dog ikke hele Ukraine, der støttede kuppet. Mange russisksindede i Odessa, Kharkiv og Mariupol ønskede hverken USA-diktat eller vestukrainske nynazister. Deres protest blev dog kvalt.

I Donbass brød et modoprør ud – næsten som et spejlbillede af Majdan. Lige som de bevæbnede majdan-demonstranter i Kijev havde besat offentlige bygninger, besatte oprørere i Donbass lokale politistationer og rådhuse.

De fik dog ikke Vestens støtte. Og da ni ud af 10 vælgere på Krim i marts 2014 stemte for at slutte sig til Rusland, besluttede Vesten at straffe Rusland.

Og ​de vestlige medier opgav enhver antydning af upartisk journalistik. Politikere og medier var enige: Putin var skurken, mens ukrainske nynazisters rolle i gaderne og i kupregeringen blev retoucheret væk fra den vestlige selektive mediedækning.

”Operationen lykkedes, men…”

Fem år efter Majdan-oprøret bad den ukrainske Kutjeriva Demokrati-Fond et ekspertpanel gøre status. Deres svar var modsigende.

På den ene side fandt de, at ”mange af revolutionens mål er nået”, og at Ukraine (angiveligt) er på vej ind i EU. De pegede på Ukraines associeringsaftale med EU, muligheden for visumfri rejser til EU og en svag fornyelse af magteliten.

Den herskende klasse slår i samarbejde med højrenationalistiske grupper åbenlyst ned på politiske modstandere.

På den anden side nævnte de: ”En beskeden økonomisk vækst. Folkets faldende levestandard. Landet har mistet territorier”. De pegede på manglende indsats imod korruption, og på at oligarkerne stadig har afgørende magt over landets politik og økonomi.

De nævnte ikke de over 10.000 dræbte i den fortsatte borgerkrig i Donbass. Men hvis blot det halve af dette er sandt, bør man spørge: Hvem har det hele gavnet? Hvor meget er ”værdigt”, og hvor meget er ”revolution”?

Eksperternes status

Majdans håb om opblomstring i ly af NATO og EU er gjort til skamme. Vesten har vist interesse for Ukraines råstoffer, men sjældent for ukrainske varer. Enkelte fødevareproducenter har øget salget i Europa, men generelt sælger Ukraine mindre.

Vestens sanktioner mod Rusland rammer også ukrainske eksportører. I 2018 udgjorde Ukraines eksport 68 procent af omfanget i 2012. Hvis tendensen fortsætter vil Ukraine tidligst i 2021 nå op på eksporten fra 2013.

Muligheden for visumfri rejser til EU ser mange som et fremskridt. Men da den officielle arbejdsløshed er omkring ni procent, så udnyttes denne mulighed mest til at søge job i Vesten.

De 100 rigeste ukrainere ejede 37,5 milliarder dollars i 2018. Det er 43 procent mere end året før. 

I nabolandet Polen ydmyges disse ukrainerne som undermennesker. Og de traditionelle bånd til Rusland er blevet svækket efter Vestens sanktioner og Ukraines opsigelse af Venskabspagten. Nok er der stadig samhandel mellem Ukraine og Rusland, men den gensidige tillid bliver svær at genskabe.

Ukraines bruttonationalprodukt faldt i 2014 med 6,8 procentpoint og yderligere med 12 procentpoint i 2015.

For at få Ukraine på benene yder vestlige donorer, enkeltstater, EU og Den Internationale Valutafond (IMF) lån – som vestlige medier kalder bistand.

Kijev har siden 2014 modtaget 17 milliarder dollars af IMF i lånepakker, og de har medvirket til lidt vækst. Den ukrainske analytiker Ruslan Bortnik mener dog, at det vil tage Ukraine 10 år at genskabe det niveau, som økonomien havde i 2013 ifølge mediet golos.ua.

En betingelse for vestlige lån er at Kijev rydder op i korruptionsvældet. På Trancparancy Internationals The Corruption Perceptions Index deler Ukraine 130. pladsen med Iran, Myanmar og Honduras ud af i alt 176 lande.

Der er etableret nye kontrolinstitutioner, men de er ikke effektive. Og en ny særlig Antikorruptionsdomstol stoler befolkningen ikke på.

Trods stor tvivl vedtog IMF kort før nytår et nyt lån på 3,9 milliarder dollars. Men til maj skal Kijev tilbagebetale en stor del af gælden. Om det sker – er uklart.

Ukraines udlandsgæld kan sagtens betales tilbage. Ifølge netavisen Informator ejede de 100 rigeste ukrainere 37,5 milliarder dollars i 2018. Det er 43 procent mere end året før. En stor del af dem udgøres af hvidvaskede penge, der er placeret i skattely i udlandet.

Nogle af disse rigmænd kontrollerer Ukraines stål- og jernmalmproduktion, som er efterspurgt i Vesten. Landets rigeste mand, Rinat Akhmetov, ejer det, der svarer til en tredjedel af de 100 rigestes formuer. Sidste år blev han fem milliarder dollars rigere.

De fire næstrigeste sidder også på sværindustri, forsikringer, banker og medier. Som nummer seks blandt de rigeste er chokoladekongen, præsident Petro Porosjenko ifølge investeringsportalen inventure.com.ua.

Hans formue udgør over en milliard dollars og er ifølge samme kilde på et år øget med 10 procent. Ifølge nye oplysninger på unian.net kontrollerer han 102 selskaber. Det bliver dog næppe Porosjenko eller andre oligarker, men den brede befolkning der skal betale regningen.

Fælles for disse rigmænd er, at det stort set er samme kreds, der stod bag det politiske system, der herskede før Majdan-oprøret.  

Værdige levevilkår?

De opreklamerede vestlige lån til Ukraine ledsages af krav om øgede forbrugspriser på gas, vand og el samt sociale besparelser. I forhold til 2013 er de nuværende kommunale tariffer blevet firedoblede, og lønningerne kan ikke følge med. Borgernes velfærd er på disse år reduceret til em tredjedel.

I 2013 var Ukraines lønniveau på højde med Bulgariens og Rumæniens. Nu ligger det langt under. Ifølge Ukraines Statistiske Bureau havde fire ud af 10 ukrainere ved nytår en månedlig indkomst svarende til 900 danske kroner, skriver golos.ua. De fattige er dårligere stillet end før Majdan-oprøret.

Ukraine er for andet år blevet ramt af mæslingeepidemi. Over 35.000 – især børn – blev i 2018 registreret som smittede, og i år er 10 døde. Ifølge netavisen Beztabu slår WHO's hjælp ikke til, så nu vil UNICEF iværksætte nødhjælp. Den gennemsnitlige levealder i Ukraine er ifølge den officielle statistik under 72 år, for mænd knap 67 år, hvilket er den laveste i Europa.

IMF har fået gennemført såkaldte reformer inden for sundhedsvæsenet, uddannelses- og retssystemet. Således har tilkaldte amerikanske og georgiske politikere, der siden Majdan har stået i spidsen for sundhedsvæsenet, indført brugerbetaling og besparelser, som især har ramt befolkningen i landdistrikter.

Omkring nytår filmede en lokal TV-station Odessa Hospital, hvor patienter med forfrysninger blev lagt på gulvet eller to i hver seng, fordi et hospital var blevet sparet væk.

Kort før jul stormede tæskehold fra det nynazistiske C14 Kijevs kardiologiske center for at overfalde dets direktør Boris Todurov. Han havde offentligt beskyldt den amerikansk-ukrainske sundhedsminister Uljana Suprun for manglende faglig kompetence.

Suprun er i øvrigt blevet berømt, fordi hun i TV har rådet ukrainerne til at udskifte rød kaviar, som hun betegnede som usund mad, med sort kaviar. De kyniske udtalelser fik mange til at grine, men vakte harme blandt fattige.

Had og racisme

I hverdagen oplever ukrainerne krænkelser af de civile rettigheder i denne fejlslagne stat. Den herskende klasse slår i samarbejde med højrenationalistiske grupper åbenlyst ned på politiske modstandere.

Disse grupper er nu integreret i hæren og i indenrigsministeriets væbnede styrker. De indgår i flere storbyer i Den Kommunale Garde, der endda har været i slagsmål med politiet.  

Disse ekstremister spreder had og udfylder et ideologisk tomrum med nationalisme. De fremhæver ukrainere som en renere race end russerne og har opnået gøre ukrainske nazi-kollaboratører fra Anden Verdenskrig til nationalhelte.

Kritiske journalister udsættes for overfald. Blandt flere kyniske mord vakte især drabet på den berømte skribent Olejs Buzina i 2015 harme.

Kijev-styrets hjernevask af befolkningen indebærer forbud mod russisksprogede film og tv-programmer, som ellers er populære i et land, hvor tre ud af fire taler russisk. Ungarn har protesteret imod at tvangs-ukrainisere landets  ungarske mindretal.

Regimet hylder europæiske værdier, imens det opbygger en "ny nation" ved hjælp af nationalisme. Politisk censur rammer selv moderate alternative holdninger.

Heller ikke årets kvindelige vinder af ukrainsk Melodi Grand Prix undgik censur. Dommerjuryen fulgte kulturministeriets linje om, at kun ”sande patrioter” kan repræsentere Ukraine udenlands. Så hun blev frasorteret…. Hun levede ikke op til ”værdighedens revolution” standarder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. mar. 2019 - 12:58   21. mar. 2019 - 14:41

Kommentar

af Aksel V. Carlsen
Ukraines økonomi 2017
  • Befolkning: 42,3 millioner
  • Arbejdsløshed:9,5 procent (7,2 procent i 2013)
  • BNP per indbygger: 2678 dollars (3974 dollars i 2013)
  • BNP: 113 milliarder dollars (180 milliarder dollars i 2013)
  • Eksport: 39,7 milliarder dollars (59,1 milliard dollars i 2013)
  • Udlandsgæld: 103 procent af BNP (79 procent af BNP i 2013)

Kilde: FocusEconomics