06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Tyskland vil bede Bolivias kommende præsident om at genoplive litiumaftale

Kamp om råstoffer

Tyskland vil bede Bolivias kommende præsident om at genoplive litiumaftale

Et tysk firma håber, at en ny præsident i Bolivia vil underskrive aftale om at udvinde litium sammen. Også firmaer fra USA står på spring for at få adgang til landets litiumreserver. Konkurrence om litium var en af årsagerne til kuppet mod mig, siger Evo Morales.

Salar de Uyuni, Bolivias store saltørken, er fyldt med litium. Få dage før det USA-støttede kup i Bolivia i november 2019 suspenderede daværende præsident Evo Morales et dekret, der tillod et tysk selskab at udnytte landets litiumreserver.
FOTO: nuriagzr/pixabay/CC 3.0
1 af 1

Tyske myndigheder og virksomheder vil tage kontakt til den kommende præsident i Bolivia efter valget i maj for at genoplive en aftale om i fællesskab at udnytte det sydamerikanske lands enorme reserver af litium.

Vi så et nationalt og internationalt statskup mod mig. Industri-aliserede lande ønsker ingen konkurrence på litium.
Evo Morales, væltet præsident

Det sker to måneder efter kuppet mod Evo Morales fra Bevægelsen for Socialisme.

Tysk aftale suspenderet

Under Evo Morales præsidentskab indgik det tyske selskab ACI Systems Alemania (ACISA) i 2018 en foreløbig aftale med det statsejede bolivianske litiumkonsortium YLB om et joint venture-samarbejde.

Men aftalen blev suspenderet af Evo Morales den 3. november 2019, efter at præsident havde droppet et dekret, der tillod industrialisering af 21 millioner tons litium ved saltørkenen Salar de Uyuni.

Der var blandt andet stor utilfredshed blandt lokalbefolkningen, der ikke mente, at Bolivia ville få nok ud af aftalen. Syv dage senere skete kuppet mod Evo Morales, der måtte flygte til Mexico. Højrefløjen tog magten og har udskrevet valg til den 3. maj.

Håb om ny kontrakt

Nu håber ACI Systems Alemania og regeringen i Tyskland, at en ny præsident i Bolivia vil se med milde øjne på den skrottede aftale fra 2018.

– Så snart den nye regering er på plads, vil vi hurtigt bede om at få forhandlinger med dem, siger ACI Systems Alemanias administrerende direktør Wolfgang Schmutz ifølge TV-stationen TeleSur.

Han håber i den forbindelse, at formanden for Bolivias litiumkonsortium YLB, Juan Carlos Zuleta, enten vil "forblive på sin post eller blive erstattet".

ACISA leverer batterier til den amerikanske elbilproducent Tesla. Teslas aktier steg i øvrigt dagen efter kuppet mod Evo Morales.

>> LÆS OGSÅ: Herboende bolivianer: Vi vil ikke længere ses ned på

Tysklands finansministerium har meddelt journalister, at det helt klart "forventer", at Bolivias nye regering og private virksomheder kommer til at diskutere, hvordan udviklingen skrider fremad.

Bolivia besidder i dag verdens største reserver af litium. Det dækker et område på størrelse med Sjælland. Litium er afgørende i produktionen af batterier til elbiler, smartphones, bærbare PC'ere og anden teknologi.

Litiumindustrien forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvordan den kan fordoble leverancerne af raffineret litium til batterier inden 2025.

Litium og kuppet

Evo Morales er ikke i tvivl om, at adgangen til litium spillede en stor rolle i kuppet mod ham. 

– Dette var et et kup for litium. Som stat var vi selv begyndt at forarbejde litium ... Og som et lille land med 10 millioner indbyggere kunne vi snart selv bestemme prisen på litium, sagde Evo Morales i slutningen af december i et eksklusivt interview med nyhedsbureauet AFP. 

>> LÆS OGSÅ: Bolivias selverklærede præsident kaldte indianere for "satanister"

Bolivia er ved at færdiggøre anlæg, der kan forarbejde litium, så det fremstår mere rent og raffineret, så landet ikke i så høj grad er afhængig af hjælp fra udenlandske firmaer.

– Dette var både et nationalt og internationalt statskup. Industrialiserede lande ønsker ikke konkurrence. De ønsker ikke at miste kontrollen med litium, sagde Morales og tilføjede, at det skabte vrede i Washington og andre vestlige hovedstæder, at Bolivia havde søgt hjælp i Rusland og Kina med henblik på at raffinere litium.

Firmaer fra USA står i dag på spring for at skaffe sig adgang til Bolivias litiumreserver.

Kina-aftale ikke underskrevet

Konkret var Kina og Bolivia tæt på at underskrive en aftale om samarbejde om at udvinde litium, da kuppet kom den 10. november. Aftalens første del omfattede kinesiske investeringer på to-tre milliarder dollars, fremgår det af en artikel på det canadiske netsted globalresearch.ca.

Det konservative amerikanske magasin foreignpolicy.com konstaterer, at "Kina i dag kontrollerer den globale litiumproduktion".

>> LÆS OGSÅ: Demonstrationsleder ledte fascistgruppe i Bolivia

Aftalen mellem Kina og Bolivia har ikke udsigt til at blive endeligt underskrevet, hvis en højreorienteret kandidat vinder præsidentvalget den 3. maj i Bolivia. Højrefløjen ønsker at privatisere hele Bolivias infrastruktur og råstoffer, hvis de vinder valget.

"Underspiller litiums rolle"

Foreignpolicy.com afviser dog Evo Morales påstand om, at kontrol med litium var en del af årsagen til kuppet den 10. november.

>> LÆS OGSÅ: Fare for kup i Bolivia

De citerer den såkaldte metalanalytiker Chris Berry fra firmaet House Mountain Partners for at sige, at "det er en misforståelse, at litium er sjælden og sparsom".

– Det eneste udfordrende er at producere litium i batterikvalitet, idet det er en svær kemisk proces, siger Chris Berry til foregnpolicy.com.

I øvrigt "forlod Evo Morales sin præsidentpost den 10. november – og blev ikke kuppet", slutter foreignpolicy.com.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2020 - 10:27   27. jan. 2020 - 12:19

Bolivia

ah@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.