05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

Trump truer med at lukke for Iraks adgang til egne oliepenge

I lommen på USA

Trump truer med at lukke for Iraks adgang til egne oliepenge

Alle Iraks olieindtægter opbevares i USA's centralbank. Nu har USA valgt at presse landets økonomi ved at forsinke udbetalingerne af pengene. Målet er at straffe Irak, hvis parlament har krævet USA's militær ud af landet, lyder det fra kritikere.

Irak har 35 milliarder dollars liggende i USA's centralbank, Federal Reserves filial i New York. Nu holder Trump-regeringen på pengene.
FOTO: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

USA presser nu Irak på pengepungen.

USA er utilfreds med, at Irak handler for meget med Iran. Derfor forsinker Washington den månedlige udbetaling af Iraks oliepenge, der er samlet i USA's centralbank i New York, skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer anonyme embedsmænd i Iraks regering for anklagen.

Forsinkelsen i udbetalingen af vore oliepenge er begyndelsen på enden for Iraks økonomi.
Ahmed Tabaqchali, finansanalytiker

35 milliarder dollars, der udgør store dele af Iraks oliindtægter, ligger efter tidligere aftale opbevaret i USA's centralbank, Federal Reserves filial i New York. Hver måned trækker Iraks centralbank en eller to milliarder dollars fra kontoen og får dem fløjet til Irak, hvor de bliver brugt til at betale offentligt ansatte og landets udlandsgæld.

Dagbladet Washington Post skrev 11. januar, at Trump-administrationen har truet Iraks regering med helt at lukke eller begrænse bankkontoen i Federal Reserve.

Truslen blev til virkelighed, da Federal Reserve forsinkede udbetalingen til Irak i midten af januar i én uge, skriver avisen. Det skabte kaos i Iraks økonomi, skriver avisen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP's kilder er den forsinkede udbetaling af oliepengene "det første tegn" på, at Washington kan ende med helt at blokere Iraks adgang til dets egne olieindtægter.

– Forsinkelsen sker udelukkende af politiske grunde, siger en anonym irakisk embedsmand til AFP og tilføjer, at forsinkelsen i januar skabte kaos i Iraks økonomi.

En højtstående amerikansk diplomat i Bagdad bekræfter overfor AFP, at USA presser Irak på olieindtægterne, og at USA i "flere måneder" har overvejet at blokere midlerne til Irak.

"Døden for Iraks økonomi"

Finansanalytikeren Ahmed Tabaqchali fra Institut for Regionale og Internationale Studier i Irak mener, at forsinkelsen af udbetalingen af oliepengene er dybt alvorlig.

– Dette er begyndelsen på enden for Iraks økonomi. Forsinkelsen vil betyde tusindvis af nedskæringer, advarer han og tilføjer, at Irak i forvejen er ramt af store problemer.

Landets nyudnævnte premierminister Mohammad Allawi kæmper for at danne en stabil regering, imens store folkelige demonstrationer mod social nød, korruption og daglige strømnedbrud fylder gaderne.

Handlen med Iran

'Midt i problemerne ønsker USA, at Iraks regering gør noget ved sin "afhængighed" af naturgas fra Iran, og kommer med et konkret udspil for at styrke egen energiproduktion, skriver onlineportalen oilprice.com, som citerer irakiske embedsmænd for historien. 

Importen af gas fra Iran dækker 45 procent af Iraks daglige elforbrug. Iran er den næststørste eksportør af varer til Irak.

Irak selv er verdens fjerdestørste olieproducent, men olien bliver solgt til udlandet. Dets økonomi er næsten udelukkende afhængig af olieeksport betalt i dollars.

>> LÆS OGSÅ: Forsvarsminister klar til at stå i spidsen for NATO i Irak

Forkortet dispensation

Irak har af USA fået dispensation til at købe gas i Iran og slipper derved for de omfattede sanktioner, USA har indført mod Iran og de lande, der handler med landet.

I sidste uge forlængede USA denne dispensation i 45 dage. Men tidligere har dispensationen været givet i 120 dage, så dette er endnu et pres på Iraks regering, siger flere irakiske embedsbænd ifølge AFP. Irak har nu altså kun 45 dage til at vise USA, at det er parat til at "mindske sin gasafhængighed af Iran".

En irakisk embedsmand kan fortælle, at USA's udenrigsminister Mike Pompeo i januar ligefrem "råbte" ad Iraks daværende premierminister Adel Abdul-Mahdi under et telefonopkald. Pompeo bad Abdul-Mahdi om at glemme alt om en fornyet dispensation i forhold til sanktionerne mod Iran, hvis angrebene på USA's baser i Irak fortsatte.

Pompeo hentydede til de næsten 20 raketangreb, der siden oktober har været rettet mod USA's ambassade i Bagdad og militære baser. Senest angreb en vred folkemængde receptionen på USA's ambassade i Bagdad den 31. december 2019 og smadrede døre og vinduer i protest mod USA's optræden i Mellemøsten.

USA-tropper skal ud af Irak!

En af de virkelige grunde til USA's nuværende pres på Irak er – ud over landets forhold til Iran – at Iraks parlament den 5. januar i år krævede alle udenlandske tropper ud af Irak, siger flere af de irakiske embedsmænd. USA's militær har været i landet siden invasionen i 2003.

Flertallet i Iraks parlamentet mener, at USA brød international folkeret ved to dage forinden at have udløst et missil fra en drone over Iraks nationale lufthavn i Bagdad og dræbt den iranske topgeneral Qasem Soleimani.

>> LÆS OGSÅ: Konfliktforsker: USA bryder folkeretten med attentat i Irak 

Kort efter havde USA's præsident Donald Trump svaret igen.

– Hvis der forekommer nogen form for fjendtlighed, og hvis de gør noget, der på nogen måde er upassende, vil vi pålægge Irak sanktioner – meget store sanktioner, sagde han på et pressemøde ifølge TV-stationen CNBC.

"Lav aftaler med USA!"

Flere af AFP's kilder i Iraks regering mener, at USA er træt af, at Iraks regering endnu ikke har underskrevet olieaftaler med store amerikanske energiselskaber.

– Irak har løbende afvist at underskrive aftaler med General Electric og Exxon, siger en højtstående embedsmand og tilføjer, at USA på den anden side er tilfreds med, at Irak netop har undertegnet aftaler med energifirmaer i Jordan, flere golflande og i den autonome kurdiske region i Irak.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

Ramzy Mardini, mellemøstekspert i den USA-baserede tænketank US Institute for Peace, kalder presset på Irak for uholdbart.

– Denne tilgang kan sikre de amerikanske interesser på kort sigt, men det overordnede forhold til Irak vil blive alvorligt forringet, præget af mistillid og fjendskab, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. feb. 2020 - 09:56   28. feb. 2020 - 13:17

Irak

ah@arbejderen.dk
Iraks olie 2020
  • En stor del af Iraks olieindtægter på 35 milliarder dollars bliver opbevaret i USA's centralbank, Federal Reserve og dets filial i New York.
  • Hver måned trækker Iraks centralbank en eller to milliarder dollars ud af Federal Reserve for at anvende dem i hjemlandet.
  • Men USA's regering presser Iraks regering og forsinker den månedlige udbetaling.
  • Iraks økonomi er næsten udelukkende afhængig af olieeksport betalt med dollars.
  • Irak importerer 45 procent af sit gasforbrug fra nabolandet Iran, hvilket USA er utilfreds med.
  • Desuden er USA utilfreds med, at Iraks parlament den 5. januar i år krævede alle udenlandske tropper ud af Irak.
  • USA's militær har været i Irak siden invasionen i 2003.
  • USA ønsker, at Irak underskriver olieaftaler med store amerikanske energiselskaber som GE og Exxon.

Kilder: AFP, The Arab Weekly

Lyt til artikel