24 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 7 °C

Trump og Biden er enige om USA's krige

Op til USA's valg

Trump og Biden er enige om USA's krige

Der er ikke den store forskel på Republikanernes og Demokraternes udenrigspolitik i forhold til krigene i Irak og Afghanistan. Dog overhaler Joe Biden Trump højre om og anklager ham for at være for blød overfor Kinas covid-19-politik.

Joe Biden fra Demokraterne anklager Donald Trump for at være for slap overfor Kina.
FOTO: Morry Gash/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Begge præsidentkandidater, Joe Biden og Donald Trump, ser ens på mange udenrigspolitiske spørgsmål op til valget den 3. november.

Demokraterne og Republikan-erne enige om pres på Kina, Venezuela og stemte ja til invasionerne af Irak og Afghanistan.

Begge kandidater vil arbejde for, at USA fortsat skal være verdens største økonomiske, politiske og militære magt.

I Demokraternes næsten 100-sider lange valgprogram skriver partiet, at det vil sikre, at intet lands militær når op på siden af USA's, og sikre, at USA vil forblive "den afgørende magt".

Både Republikanerne og Demokraterne har da også i de seneste årtier støttet de vigtigste krige og konflikter, som USA har involveret sig i. Begge går i dag ind for pres på Kina, Rusland, Syrien, Venezuela, Nordkorea og Iran.

Hvis Trump får endnu fire år i Det Hvide Hus, vil han fortsætte den udenrigspolitik, som blev udstukket efter valget i 2016, skriver onlinemagasinet foreignpolicy.com

Mod Kina

Kina er ifølge den republikanske præsidentkandidat Trump en storpolitisk skurk, der fortjener handelskrig.

– Hvis Biden vinder præsidentvalget, vil Kina komme til at eje USA, advarede Trump så sent som torsdag i sidste uge ifølge TV-stationen Fox News.

Demokraterne og Joe Biden mener derimod, at Trump er for blød overfor Kina i forhold til især covid-19-pandemien, fremgår det af TV-stationen CBS.

På Demokraternes konvent, der i juli nominerede Joe Biden til præsidentkandidat, blev der vedtaget skarp kritik af Kina.

"Demokraterne indtager en aggressiv holdning overfor Kina eller ethvert andet land, der forsøger at underbyde amerikansk produktion ved at manipulere med deres valutaer", lyder det i partiets valgplatform.

>> LÆS OGSÅ: Kina udfordrer USA's SWIFT med nyt betalingssystem

Men Demokraterne ønsker ikke, at USA "falder i fælden i en ny kold krig", fremgår det af dokumentet, der også slår fast, at USA vil "afskrække og reagere på kinesisk aggression samt "Kinas militære intimidering i Det Sydkinesiske Hav".

Krigshøge støtter Biden

På Demokraternes konvent slog flere talere til lyd for at vende tilbage til USA's tidligere rolle i verdenspolitikken, og det kræver "genopfindelsen af ​​amerikansk lederskab i verden" med en "forudseelig og disciplineret udenrigspolitik".

>> LÆS OGSÅ: USA's rigeste støtter både Trumps og Bidens valgkamp

Det har fået støtte af en række af frafaldne Republikanere som tidligere udenrigsminister Colin Powell, der er enig i Demokraternes politik om at øge ​​"NATO's militære kapacitet" og genoprette alliancen med Europa.

Ifølge partiet har Trump "undermineret tilliden til USA's engagement i alliancen". USA vil med Biden i spidsen "forene sig med vores europæiske partnere for at stå op mod et revanchistisk Rusland", lyder det i Demokraternes valgprogram.

Pres på Venezuela 

Både Trump og Biden vil øge presset på Venezuela. Ifølge Demokraterne har Trumps "mislykkede Venezuela-politik kun "forankret Nicolás Maduros diktatoriske regime". Det gælder om at anvende "smart pres og klogt diplomati for at redde Venezuelas demokrati".

I forhold til Cuba ser der ud til at være en forskel på de to partiers politik.

I september strammede Trump sanktionerne mod Cuba ved at forbyde amerikanske statsborgere at bo på 433 hoteller, der menes at være ejet eller kontrolleret af den cubanske regering. Han forbød samtidig, at amerikanere hjembringer cubansk rom og cigarer, skrev dagbladet USA Today.

Joe Biden og Kamala Harris vil i stedet vende tilbage til Barack Obamas mindre konfrontatoriske politik overfor Cuba. Ifølge Demokraternes valgprogram har Trumps politik blot "skadet det cubanske folk og deres familier i USA" ved at begrænse rejser og pengeoverførsler.

"I stedet for at styrke regimet, vil vi fremme menneskerettighederne og udveksling mellem mennesker" – give cubanerne "magt til selv skrive deres egen historie" – lyder det fra Demokraterne.

Iran og Israel

I forhold til Iran adskiller Joe Bidens og Demokraternes program sig også fra Republikanernes. Demokraterne vil ifølge valgprogrammet fra konventet atter tiltræde atomaftalen med Iran, som Trump har trukket USA fra i 2018.

I starten af denne måned mødtes vicepræsidentkandidaterne Kamala Harris fra Demokraterne og Mike Pence fra Republikanerne i en TV-debat. Sidstnævnte pralede af USA's rolle i mordet på den iranske militærleder Qassem Soleimani på irakisk jord i januar i år.

>> LÆS OGSÅ: Israel bistod USA med drabet på iransk general

Kamala Harris nikkede og understregede, at "styrken i vort nation har – ud over militæret – været vores ordholdenhed!"

USA vil stå last og brast med Israel. Hvis Biden vinder valget, er USA's forpligtelser overfor Israels sikkerhed og militære overlegenhed urokkelig.

Selv om Biden medgiver, at spørgsmålet om Jerusalem skal afgøres i de endelig forhandlinger, så bør byen "forblive Israels hovedstad, en udelt by, der er tilgængelig for folk i alle trosretninger", viser Demokraternes valgprogram. 

Men han er også for en to-statsløsning, mens han officielt vender sig mod, at Israel annekterer Vestbredden og bygger flere bosættelser.

Samtidigt understreger Demokraterne, at de vender sig imod "uretfærdig delegitimering af Israel" – blandt andet i FN og vender sig imod BDS-bevægelsen for boykot af Israel.

>> LÆS OGSÅ: Joe Biden og Kamala Harris lover Israel betingelsesløs støtte

Joe Biden støtter Trumps politik i Syrien med amerikanske soldater, der har besat flere af landets oliefelter.

Både Demokraterne og Republikanerne støttede gennem de seneste årtier de vigtigste krige og konflikter, USA involverede sig i.

Joe Biden støttede i 2001 for eksempel USA's invasion af Afghanistan, var samtidig formand for Senatets udenrigsudvalg og blev senere Barack Obamas vicepræsident med hang til brug af droneattentater, skriver magasinet Monthly Review.

For krig i Irak

Biden og Demokraterne støttede sammen med Republikanerne præsident George W. Bush' invasion af Irak i 2003. Også Joe Biden påstod, at landets præsident Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, viser en artikel i det amerikanske onlinemagasin currentaffairs.org.

"Slip krigshundene løs. Jeg er sikker på, at vi vil vinde", sagde Biden ifølge tænketanken Institute for Public Accuracy i 2003.

Også Donald Trump – der endnu ikke var gået ind i partipolitik – udtalte i 2002, at han støttede en Irak-invasion. "Ja, det gør jeg vel", sagde han i Howard Sterns radioprogram.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2020 - 06:53   26. okt. 2020 - 06:54

USA

ah@arbejderen.dk
USA-valg 2020

3. november var der valg til præsident-, kongres- og lokalvalg i USA.

  • Valget står om 538 valgmænd, der skal udpege den kommende præsident.
  • Den kandidat, der sikrer sig mindst 270 valgmænd, bliver valgt til præsident.
  • Den kandidat, der vinder en delstat, får alle valgmændene hér.
  • Kongresvalget gælder både Repræsentanternes Hus (hvor Demokraterne har flertal) og Senatet (hvor Republikanerne har flertal).
  • I delstaterne skal der vælges guvernører og medlemmer af delstaternes kongresser.
  • Hovedkombattanterne til præsidentposten er Donald Trump (Republikanerne) og Joe Biden (Demokraterne).
  • Vicepræsidentkandidater er Mike Pence (R) og Kamala Harris (D).

23 partier og enkeltpersoner stillede op:

  • Af mindre partier ser kun Det Grønne Parti og Libertarians ud til at kunne samle valgmænd.
  • Også Gloria La Riva fra Party for Socialism and Liberation stiller op til præsidentvalget.
  • I de fleste delstater kan man stemme som 17-årig.
  • I 19 stater skal man dog være fyldt 18 år.

​Få stemmer

  • Stemmeprocenten til præsidentvalget lå i 2016 på 58,1 procent.
  • Stemmeprocenten har de seneste 50 år svinget mellem 63,1 procent (1960) og 49,1 procent (1996).
  • Ved midtvejsvalg til Kongressen, midt i en præsidentperiode, er stemmeprocenten nede på mellem 36 og 48 procent. I 2018 lå den 49 procent.

Kilder: CNN, Washington Post

Joe Biden
  • Joseph Robinette Biden Jr.
  • Født: 20. november 1942.
  • Præsident, valgt 3. november 2020.
  • Parti: Det Demokratiske Parti.
  • Senator 1973-2009 i Delaware.
  • Vicepræsident 2009-2017.
  • Uddannet jurist.
  • Har sammen med sin hustru en formue på ni millioner dollars, anslår Forbes.
  • Slog i juni 2020 Bernie Sanders i kampen om at blive nomineret som partiets præsidentkandidat.
Donald Trump
  • Blev 20. januar 2016 USA's præsident.
  • Født 14. juni 1946.
  • Arvede en millionformue efter faderens død.
  • Bor i Trump Tower i New York.
  • Har både en militær og en civil uddannelse.
  • Ejer ifølge magasinet Forbes værdier for 4,5 milliarder dollars.
  • Medlem af Den Presbyterianske Kirke.
  • Har tilhørt eller støttet tre partier:
  • Var medlem af Republikanerne fra 1987 til 1999.
  • Var præsidentkandidat for Reform-partiet 1999-2001.
  • Støttede Demokraterne 2001-2009.
  • Stillede op som præsidentkandidat for Republikanerne den 16. juni 2015.