26 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Trump, Macron og Theresa May bliver væk fra Davos

Topmøde i World Economic Forum

Trump, Macron og Theresa May bliver væk fra Davos

Når topmødet for verdens rigeste og mest magtfulde personer i Davos i Schweiz går i gang i morgen mangler tre stats- og regeringsledere. Donald Trump, Frankrigs præsident Emanuel Macron og britiske Theresa May har meldt afbud. De bokser med hjemlige politiske kriser som statsbudgettet, De Gule Veste og brexit.

USA's præsident Donald Trump, franske Emmanuel Macron og den britiske premierminister Theresa May dukker ikke op i Davos. Her gør håndværkere podiet klar.
FOTO: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Verdens absolut rigeste og magtfulde kapitalister og politiske ledere mødes i dag og tre dage frem i det schweiziske skisportssted Davos for at diskutere økonomisk udvikling, fattigdom, krig og klimaændringer.

Macron, May og Trump kommer ikke til Davos på grund af problemer på hjemmefronten.

En række vigtige statsledere har dog meldt afbud til årets møde. For eksempel kommer USA's præsident Donald Trump ikke. For nylig tweetede han, at han blev hjemme på grund af budgetkrisen og nedlukningen af dele af statsapperatet i USA, som demokraterne belejligt fik skyld for.

Den franske præsident Emmanuel Macron har også meddelt, at han ikke kommer. Det sker på grund af problemerne med De Gule Veste i hjemlandet, skriver det franske dagblad L'Humanité.

Heller ikke den britiske premierminister Theresa May dukker op – stik imod sædvanen. Hun er i dyb politisk krise på grund af det britiske brexit, skriver det britiske dagblad Morning Star.

3000 magtfulde

Alligevel kommer 2700 af verdens største erhvervsledere og mest magtfulde politikere fra 110 lande til Davos i år. Et af temaerne tirsdag bliver "Hvordan bliver kapitalismen mere målbevidst?"

Og der bliver passet godt på mødedeltagerne i Davos. Sikkerheden anslås at have kostet omkring 61 millioner kroner, oplyser myndighederne i kantonen Grisons, hvor Davos ligger. Den schweiziske stat betaler en trediedel af udgifterne og stiller 5000 sikkerhedsfolk og soldater til rådighed, rapporterer TV-stationen CNBC.

Største firmaer

Deltagerne på WEF-møderne tæller de fleste af verdens største virksomheder, heriblandt Coca Cola, Nestlé, Siemens, Ericsson, Facebook og Chevron. Blandt de danske deltagere er Novo Nordisk Foundation.

En lang række ledere af internationale organisationer som FN, Verdensbanken og IMF deltager. Med i år er blandt andet følgende statsledere, premierminister Shinzo Abe fra Japan, Brasiliens nye højreekstreme præsident Jair Bolsonaro, den tyske kansler Angela Merkel samt Kinas vicepræsident Wang Qishan.

I Donald Trumps fravær kommer udenrigsminister Mike Pompeo samt finansminister Steven Mnuchin. Også Colombias præsident Ivan Duque samt Israels premierminister Benjamin Netanyahu kommer. Fra FN kommer generalsekretær Antonio Guterres, fra Verdensbanken Filippo Grandi samt NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg.

Mary, Troels og Black Eyed Peas

Fra Danmark deltager i alt 29 personer i år. Udover kropnprinesse Mary og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) deltager blandt andet finansminister Kristian Jensen.

Den amerikanske gruppe The Black Eyed Peas vil underholde gæsterne.

Den schweiziske ungdomsorganisation Jungsozialisten Schweiz (JUSO) har indkaldt til protestmøde mod Davos den 24. januar. Sidste år deltog omkring 4000-5000 personer i demonstrationer, skriver nyhedssitet swiss.info.ch

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jan. 2019 - 12:45   21. jan. 2019 - 15:21

World Economic Forum

ah@arbejderen.dk
World Economic Forum
  • World Economic Forum blev grundlagt af den tyske professor Klaus Schwab i 1971. Han er stadig vært for det årlige møde, som afholdes i den schweiziske alpeby Davos i slutningen af januar.
  • World Economic Forum er en medlemsorganisation. Medlemmerne tæller de fleste af verdens største virksomheder.
  • Medlemsvirksomhederne betaler omkring 20.000 dollars for en billet til det årlige topmøde.
  • Derudover inviteres en lang række af verdens regeringsledere samt ledere fra internationale organisationer som FN, Verdensbanken og IMF samt kunstnere.