12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Tilbud om frit lejde til oprørerne i Syrien

Kampen om Østghouta

Tilbud om frit lejde til oprørerne i Syrien

Trods FN-resolution om våbenhvile i Syrien har Vesten alene fokus på de humanitære ofre i Damaskus-forstaden Ghouta. Mens Tyrkiets bombning i Afrin fortsætter. Men hvem kæmper Assad-styret imod i Ghouta? Rusland tilbyder nu en 'Aleppo-løsning' med frit lejde og sikring af nødhjælpen

Byen Al-Nashabiyah i den østlige Ghouta ved Syriens hovedstad Damaskus. Islamistiske grupper beskyder Damaskus fra deres stillinger i området.
FOTO: SANA/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Vi "garanterer immunitet til alle oprørskrigere, der beslutter at forlade det østlige Ghouta med deres personlige våben og sammen med deres familier".

Ifølge Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov kan Moskva og Damaskus "bruge erfaringerne fra Aleppo".

Der vil blive sørget for køretøjer og "hele transportruten vil blive sikret". Sådan lød det tirsdag fra Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters. Over en tredjedel af området med cirka 400.000 indbyggere er indenfor de seneste dage indtaget af Syriens regeringshær.

Forinden havde Rusland organiseret en daglig fem-timers "humanitær våbenhvile" for at tillade forsyninger af nødhjælp, og at civile slipper ud. En rapport, som skulle være udarbejdet af 'FN-udsendinge', beskylder regeringen for brug af kemiske våben, hvilket afvises som 'løgne' af Syriens udenrigsministerium. 

I sidste uge blev der omsider sat navn på de oprørere, som udveksler ild med syriske regeringsstyrker i den østlige del af Damaskus-forstaden Ghouta: Jaish al-Islam og Failaq al-Rahman.

Det skete efter at FN's Sikkerhedsråd 24. februar énstemmigt vedtog en resolution om 30-dages våbenhvile i Syrien. De to grupper lovede, at de ville beskytte nødhjælpskonvojer og respektere en våbenhvile, men "svare igen", hvis den bliver "krænket fra anden side" ifølge Ritzau.

Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel appellerede dagen efter telefonisk til Ruslands præsident Putin om at få det syriske styre til at stoppe luftbombningen. De sagde, at "en våbenhvile er en forudsætning for fremskridt mod en politisk løsning indenfor rammerne af FN-fredsprocessen i Genève", skriver Reuters. De hjemlige medier overså, at de to statsledere også fandt det passende at fordømme "angreb på civile og den russiske ambassade i Damaskus", skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Massive våbenhvile-brud

Ruslands FN-ambassadør stemte for Sikkerhedsrådets resolution med det forbehold, at "vi ikke tror på en effektiv våbenhvile, før mere konkrete aftaler er landet imellem de stridende parter".

Og dagen efter meddelte Tyrkiets vicepræsident Bekir Bozdag da også, at " 30-dages våbenhvilen i Syrien ikke ville påvirke Tyrkiets offensiv mod kurdiske styrker i Afrin", oplyser New York Times.

Der savnes også meldinger om, at USA, der direkte eller indirekte stadig er aktiv i fjerdedel af Syriens territorium, har indstillet aktiviteterne. Det samme gælder Israel, der i månedsvis har iværksat bombetogter.

Den 10. februar angreb Israel 11 syriske og Hizbollah-mål i Syrien. Det skete efter syrisk artilleris nedskydning af et israelsk F16-fly, der gik på vingerne, fordi en syrisk drone var observeret over Israel – læs: de israelsk besatte syriske Golan-højder. 

I de vestlige medier og politiske cirkler savnes omtale af disse massive våbenhvilekrænkelser. Ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim vil både Iran og Syrien respektere våbenhvilen. Det syriske nyhedsbureau SANA meldte om fortsatte oprørsangreb mod civile i Damaskus – med flere sårede.

Aleppo-løsning?

Jihadisterne i Østghouta har ikke selv meldt ud, at de vil lade civile undslippe bydelen og kampene. Dermed ligner situationen den i Aleppo, som blev befriet fra IS-grupper ved årsskiftet 2016-17. Korrespondenten Robert Fisk skriver om Jaish al-Islam og Failaq al-Rahman:

"Hvordan kan vi klage, når vi ikke selv vil gøre op med den væbnede islamistiske opposition til Assad eller organisere vores egen våbenhvile, endda med russisk bistand? Når alt kommer til alt, har vi bevæbnet disse mennesker i årevis". Og: "Al-Nusrah krigerne i Ghouta, om de så har presset de civile i forstæderne til at stå som 'menneskelige skjolde' eller ej, er en del af den oprindelige al Qaeda-bevægelse...", skriver Robert Fisk i The Independent.

Ifølge Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov kan Moskva og Damaskus "bruge erfaringerne fra Aleppo". Her blev både civile og afvæbnede jihadistiske krigere, som ønskede det, eskorteret ud af Østaleppo, inden den blev endeligt indtaget.

Forud gik forhandlinger med jihadisterne, som kunne få frit lejde til at blive overført til Idlib-provinsen. Over 30.000 mennesker kom ud af byen, blandt andet i busser stillet til rådighed af Assad-styret og de russiske allierede. Herhjemme skrev medierne, at 'Aleppo bløder', mens tusinder af civile blev dræbt under USA's og dets allieredes bombardementer i Mosul i nabolandet Irak.

I tråd med Lavrov gav Ruslands præsident Putin to dage efter FN-resolutionen ordre til en "humanitær pause" i Østghouta og oprettelse af en humantær korridor for civile fra den 27. februar for ifølge forsvarminister Sergej Shoigu at "forhindre flere dødsfald blandt civile".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2018 - 08:21   10. jan. 2020 - 15:01

Syrien

al@arbejderen.dk
Douma og Østghouta
  • Omkring 400.000 mennesker bor i det østlige Ghouta, der er en forstad til Damaskus.
  • Douma er en del af Øst-Ghouta.
  • Øst-Ghou blev besat af islamistiske oprørsgrupper og var indtil 14. april 2018 en af disse gruppers sidste støttepunkter i landet.
  • Siden nytår er kampene mellem Syriens regeringshær og oprørerne intensiveret.
  • 24. februar: FNs Sikkerhedsråd vedtager resolution om 30-dages våbenhvile i Syrien. Men kampene fortsætter i hele Damaskus-området. 
  • 27. februar: Syriens allierede, Rusland, annoncerer oprettelsen af en fire-timers daglig "humanitær våbenhvile" for at give adgang til nødhjælp.
  • 6. marts: Rusland meddeler, at det vil stå som garant for et frit lejde til oprørerne og deres familier til at forlade Østghouta og sikre transport.
  • Oprørsgrupperne forlod 14. april bydelen.