10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Telesur - tv for verdens undertrykte

Klassekamp i medierne

Telesur - tv for verdens undertrykte

Det var højrefløjens medier, der iscenesatte kuppet i 2002 mod Hugo Chávez. De alternative medier spillede en afgørende rolle for at mobilisere befolkningen og stoppe kuppet. Jon Restpo er journalist ved det alternative mega-medie TeleSur.

Venezuela er udsat for en ukonventionel krig. En krig uden regler og med mange fronter: politisk, økonomisk, diplomatisk og ikke mindst voldsomme angreb på regeringen og Den Bolivarianske Revolution i medierne. Jon Restpo frygter, det er optakt til et væbnet angreb på landet.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Jon Restpo er journalist ved TeleSur, som måske er verdens største 'alternative medie'. Med radio, tv og internet når de ud til omkring 600 millioner mennesker i hele verden, men fortrinsvis i Latinamerika.

Men også indirekte til tusinder i Danmark, da TeleSur er én af dagbladet Arbejderens kilder til information om udviklingen i Latinamerika og Caribien.

De private medier har nærmest erstattet de politiske partier.
Jon Restpo

Jon Restpo var sidste uge på besøg i Danmark. På invitation af Enhedslisten Latinamerikagruppe holdt han oplæg ved et møde på Nørrebro, og Arbejderen fik lejlighed til at tale med journalisten, som sammen med cirka 1000 kolleger arbejder på det store, folkelige medie.

Det er ejet af regeringerne i de fem stater, der er kernelandene i den såkaldte 'venstrebølge' i Latinamerika. Det er Venezuela, Bolivia, Nicaragua, Ecuador og Cuba. Indtil for et par måneder siden var Argentina også medejer af TeleSur. Men da højrefløjen med Mauricio Macri vand præsidentposten, forlod Argentina mediesamarbejdet.

>> LÆS OGSÅ: Argentinas præsident stopper Telesur

– Medierne fortæller om problemer i Venezuela. Der er en politisk krise. De skriver, at vi er ved at dø af sult.

Han lader hænderne glide ned over den runde mave.

– Jeg er det bedste eksempel på det, siger han med et skævt, ironisk smil, men fornægter ikke, at der er store problemer i Venezuela. Han fortælling har tre hovedpointer:

  1. De store internationale medier fortæller kun om problemerne og ikke om årsagerne.
  2. Medierne er med til at skabe de politiske problemer.
  3. Der er en stor opgave for alternative medier med at fortælle den sande historie, så den kan styrke kampen for demokrati, social fremgang og socialisme.

Venezuelas problemer

– Dette år startede med meget bekymrende tal, fortæller Jon Restpo. Venezuela har normalt en månedlig indtægt ved oliesalg på mellem tre og 3,5 milliarder dollars. I januar var indtægten kun på 70 millioner, og i marts var den på 80 millioner.

– De første seks måneder af i år har der været rationering af el-forsyningen. En hovedårsag er, at Venezuela er ramt af den værste tørke i 30 år. Der er for lidt vand til at drive vandkraftværkerne, som leverer en stor del af strømmen.

– Distributionen af fødevarer og medicin er næsten smadret.

Jon Restpo stikker ikke problemerne under stolen. Og det har Telesur heller ikke gjort. Men til forskel fra de borgerlige medier, der dominerer mediebilledet i Venezuela, har TeleSur og andre alternative medier søgt at forklare årsagerne og give rum for en debat om nutiden og fremtidens samfund, om hvad Den Bolivarianske Revolution går ud på.

Den Bolivarianske Revolution er navnet på den sociale forandring, som blev indledt med valgsejren til Hugo Chávez i 1999, og som har udryddet analfabetismen i Venezuela, mere end halveret fattigdom, sikret læger over hele landet, pensioner til de ældre og boliger til millioner.

De sociale projekter finansieres med landets olieindtægter.

Den Bolivarianske Revolution fortsætter efter Hugo Chávez' død. Men højrefløjen og storkapitalen i og uden for Venezuela forsøger at styrte regeringen og præsident Nicolas Maduro.

Medier erstatter partier

Det er ifølge Jon Restpo ikke primært højrefløjens politiske partier, der giver grund til bekymring. 'Voluntad Popular' og 'Primera Justicia' er navnene på de to største politiske partier til højre, men de er uden styrke.

– De private medier har nærmest erstattet de politiske partier. Hvis medierne ikke skriver om en ting, så findes den ikke. De private medier er enormt magtfulde. De skaber stemningen, vreden, kravet om regeringsskifte.

>> LÆS OGSÅ: Højrefløjen får ikke præsidentposten før tid

Jon Restpo illustrerer, hvordan medierne i Venezuela, i praksis optræder som partier på den politiske højrefløj. Han henviser til kuppet mod Chávez i april 2002, som blev iscenesat af medierne; Globovision, El Nacional, El Universal.

Men det var også de alternative medier, der spille den afgørende rolle i at rejse den folkelige protestbølge mod kuppet, som bragte Chávez tilbage i præsidentpaladset Miraflores:

– De store medier fortalte, at Chávez var gået af. Det var de lokale medier, de alternative medier, der spredte budskabet om, at der var begået et kup. For Jon Restpo er det et talende eksempel på vigtigheden af de alternative medier.

Styrede medier

Det gælder også internationalt. Jon Restpo og hans kolleger på TeleSur følger nyhedsformidlingen om Venezuela nøje. De har noteret sig, at næsten alle nyheder, som bringes af store internationale medier, bliver skrevet i Bogota i Colombia, i Miami i USA eller i Madrid i Spanien.

Deres internationale udbredelse sikres af fire til seks mediehuse: The New York Times, Washington Post, Bloomberg, Wall Street Journal, Nuevo Herald og El Pais.

Det var denne ensidige medievirkelighed, der i sin tid fik præsident Hugo Chávez til at tage initiativ til at skabe Telesur:

– Som Chávez sagde: Folkene i Syd må få deres egen stemme og ikke overlade til CNN at fortælle os, hvem vi er, hvad vi er, og hvad vi vil, siger John Restpo til Arbejderen.

 Og 'Syd' skal forstås som et koncept, forklarer han: Syd omfatter også folkene, de undertrykte og udbyttede i nord, i Spanien, Grækenland, Ukraine og Island.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. sep. 2016 - 08:39   23. okt. 2016 - 13:25

Telesur

se@arbejderen.dk
TeleSur
  • Blev oprettet på initiativ af Venezuelas daværende præsident Hugo Chávez.
  • Består af tv, radio og netavis, udkommer på spansk og engelsk. Har som formål at forene folkene i “Syd”. Det betyder at fremme folkenes kamp for fred, selvbestemmelse, respekt for menneskerettigheder og social retfærdighed.
  • Bag Telesur står regeringerne i Venezuela, Bolivia, Cuba, Ecuador og Nicaragua.
  • Gik i luften i 2005.
  • I ledelsen sidder blandt andet Adolfo Esquivel, vinder af Nobels Fredspris, historiker og journalist Ignacio Ramonet, forfatterne og skribenterne Eduardo Galeano, Tariq Ali og den amerikanske skuespiller Danny Glover.
Krisen i Venezuela
  • Venezuelas Bolivarianske revolution kom til magten med valget af Hugo Chávez til præsident i 1999. Chávez var præsident til sin død i marts 2013.
  • Gennem 16 år blev de sociale forhold forbedret. Uddannelse, sundhed, arbejde, bolig og pension blev tilgængelig for alle. 
  • Flere gange forsøgte Venezuelas højrefløj med støtte fra USA at vælte Chávez-regeringen.
  • Siden Nicolas Maduro blev valgt til præsident i april 2013, har højrefløjen skabt nonstop vold og politisk uro, mens det private erhvervsliv saboterer økonomien: Stopper produktion, tilbageholder varer fra butikkerne for i stedet at sælge dem på et sort marked og svindler med import og valuta.
  • Ved parlamentsvalget i december 2015 vandt højreoppositionen flertal. Det gør præsidentens og regeringens arbejde meget vanskeligt. Den 30. marts 2017 suspenderede Venezuelas højesteret parlamentet, fordi det har stoppet sit lovgivende arbejde og således bringer statens funktion i fare.
  • Oppositionen har indsamlet underskrifter for at afsætte præsidenten ved en folkeafstemning, men har ikke opfyldt valglovens krav for at få en folkeafstemning.
  • Lave priser på olie svækker Venezuelas økonomi, og tørke har i flere måneder ramt el-produktionen og landbruget.
Venezuela 1999-2018
  • Hugo Chávez var præsident i Venezuela 1999 til 2013, hvor han døde af kræft den 5. marts.
  • Ved præsidentvalget i april 2013 vandt den tidligere udenrigsminister og fagforeningsformand Nicolas Maduro posten frem til udgangen af 2018. USA og oppositionen i Venezuela har undladt at anerkende valget af Maduro til præsident. Valget er anerkendt i resten af verden.
  • Den 6. december 2015 var der parlamentsvalg. Her vandt oppositionen 112 pladser mod 55 pladser til Den Bolivarianske Alliance bag Maduro.
  • I juli 2017 blev der gennemført valg til en grundlovgivende forsamling. Tilhængerne af Den Bolivarianske Alliance vandt klart flertal.