15 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Sultanen er truet

Præsident Erdogan og det tyrkiske valg

Sultanen er truet

I dag søndag er der både valg til parlamentet og præsidentposten i Tyrkiet. Den magtfulde præsident Recep Tayyip Erdoğan sidder ikke helt så sikkert på tronen, som før. Tyrkiet er delt i to og protesterne vælter ind mod præsidenten, der sidste år næsten tabte en folkeafstemning om forfatningen.

Recep Tayyip Erdoğan (til højre) har været præsident siden 2014 og premierminister fra 2003-2014. Nu vakler tronen under ham tilsyneladende.
FOTO: Presidency Press Service/AP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Selv om flere meningsmålinger op til valget i Tyrkiet i dag søndag, viser op til 40 procents opbakning til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og hans konservative AKP-parti, ulmer modstanden mod "Sultanen af Bospurus", som Erdogan bliver kaldt.

– Men det er Tyrkiets kapitalistiske klasse, der afgør, om præsident Erdogan skal udskiftes, til trods for hans tidligere tjenester overfor dem.
Kemal Okuyan, Tyrkiets Kommunistiske Parti.

Erdogan – der i 2014 fik et præsidentpalads bygget med 1000 rum til en værdi af 615 millioner dollars – kan tilsyneladende ikke længere vide sig sikker på magtens tinde.

Meningsmålinger tyder på, at Erdogan's politiske alliance kan miste sit parlamentariske flertal. Og selve præsidentvalget kan også føre til, at der bliver en anden valgrunde i næste måned, hvis ingen kandidat får over 50 procent af stemmerne, skriver skriver det venstreorienterede tyrkiske dagblad Sol.

Ikke ønsket her!

En sidste advarsel før valget fik Erdogan, da en samlet gruppe af bygningsarbejdere ved Istanbuls nye lufthavn torsdag i sidste uge i et åbent brev bad præsidenten om at blive væk fra indvielsen torsdag. To dage før før valget.

"Vi vil ikke se dit ansigt her!" indleder arbejderne brevet. "Vi arbejder under barske vilkår og forsøger at overleve under umenneskelige forhold. Vi er tvunget til at arbejde syv dage om ugen, 12 timer om dagen uden orlov.", beklager de, og tilføjer, at de ikke vil give meget for præsidentens "pralerier" om at gøre Tyrkiet til en af ​​verdens mest innovative og hurtigt voksende økonomier.

Flere fagforeninger i byggebranchen rapporterer om, at omkring 400 arbejdere er blevet dræbt ved byggeriet af lufthavnen siden opstarten. Regeringen afviser tallet og retter det til 27 dødsfald siden konstruktionen begyndte i maj 2015.

Økonomi usikker

Tyrkiets regering er heller ikke populære blandt fagforeningerne i landet, der repræsenterer millioner af arbejdere, hvis købekraft er udhulet. Den tyrkiske lire har mistet mere end 20 procent af sin værdi over for dollaren siden begyndelsen af ​​dette år.

Og antallet af børnearbejdere er steget 20 procent under AKP-regeringen. I de seneste syv år er 300 børn omkommet på arbejdspladen.

Regeringen havde ellers lovet FN's arbejderorganisation ILO, at børnearbejde i Tyrkiet ville være afskaffet i 2015.

Tyrkiet er i forvejen international topscorer i andelen af unge arbejdsløse kvinder, slog en rapport fra Eurostat fast i sidste måned. 43,6 procent er uden job og heller ikke under uddannelse.

Ifølge formanden for Tyrkiets Kommunistiske Parti (TKP), Kemal Okuyan, er Tyrkiet delt i to op til valgene på søndag, og uroen minder om de omfattende protester under Gezi-park-begivenhederne i 2013 mod præsidenten.

Privatiserede

– Erdoğan har skabt et paradis for internationale monopoler i Tyrkiet. Gennem privatiseringer har han overført afgørende og rentable offentlige virksomheder til kapitalisterne. Han har fået lønnen ned, knægtet arbejdernes rettigheder og givet den private sektor mulighed for at udplyndre både ressourcer, siger Okuyan til Sol.

Okuyan er en af 17 kommunister i 17 diskrikter, der stiller op til parlamentsvalget på en uafhængig liste med navnet "Den sociale orden må forandres". Regeringen forhindrede TKP i selv at stille op som parti.

Kemal Okuyan mener, at væksten i økonomien er uholdbar, primært drevet af boligbyggeri og store infrastrukturprojekter finansieret gennem offentlige stimulanser – og korruptionen er voldsom.

Erdoğan er i øvrigt gået på krigsstien mod strejkende arbejdere op til valget.

Mandag sagde han, at regeringen er "beslutsom" i kampen mod de flere og flere "forstyrrende strejker". 

– Før vores regering kom til, var fabrikkerne ramt af strejker. Men når arbejdere i dag forsøger at gå i strejke, undertrykker vi dem ved at udnytte undtagelsestilstanden, der egentlig er vendt imod terrorisme. Men den forhindrer også arbejdstagere i at gå i strejke, sagde Erdoğan ifølge Habertürk TV.

Styrer per dekret

Undtagelsestilstanden blev indført i kølvandet på den mislykkede militærkup i 2016 mod Erdogan. I april forlængede AKP-regeringen undtagelsestilstanden i yderligere tre måneder.

Den tillader præsidenten at styre efter dekret uden om parlamentet.

>> LÆS OGSÅ: Præsident Erdogan kræver mere magt

Men mandag luftede Erdogan ideen om at ophæve undtagelsestilstanden efter valget på søndag.

– Vi har fjernet terrorstruslerne betydeligt. Men hvis der igen opstår fare, kan vi muligvis genoplive undtagelsestilstanden igen, tiltøjede præsidenten, hvis parti har siddet på magten i 13 år.

Han er tilsyneladende urolig for den internationale kritik fra blandt andet Europarådets Monitoreringskomite, der har opfordret de tyrkiske myndigheder til at udskyde valget til undtagelsestilstanden er ophævet.

Ligeledes rejste Europarådets før-valgobservation i slutningen af april en række bekymringer over for de tyrkiske myndigheder. Helt konkret rejste delegationen bekymring over den ulige adgang til medier, fængslingen af den fremtrædende præsidentkandidat for det pro-kurdiske HDP-parti, Selahattin Demirtas.

150.000 fyret

Siden det mislykkede militærkup i 2016 er mere end 100.000 mennesker blevet tilbageholdt. 150.000 lærere, professorer, dommere og journalister har mistet ikke blot sit job, men også deres og ægtefællernes pas, da de alle er stemplet som en "national sikkerhedstrussel". Pensionenerne er også røget.

>> LÆS OGSÅ: Tyrkiets præsident vil genindføre dødsstraf

200 medier er lukket, herunder alle alle kurdiske sprogforeninger, mens mange forfattere og journalister er endt i fængsel som en redaktør og flere klummeskrivere fra en af ​​de to resterende oppositionsblade "Cumhuriyet".

"Udrensningen af advokater og dommere har nået sådanne proportioner, at de nyansatte end ikke kender reglerne i deres egen retssal. Alle dommere ved, at enhver beslutning, der anses for at være kritisk overfor regeringen, kan afslutte deres karriere", skriver Tyrkiets-eksperten og forfatteren Ella George i det britiske tidsskrift London Review of Books.

Hun tilføjer, at Erdogan, trods repressalierne, alligevel bør føle sig usikker på tronen.

Ved en folkeafstemning om nye paragraffer i forfatningen i april 2017 viste modstanden og dybden af ​​oppositionen mod Erdogan sig tydeligt. Kun 51 procent stemte for at give præsidenten mere udøvende magt og parlamentet mindre.

Tungen på vægtskålen?

Ved parlaments- og præsidentvalget i dag er Erdogan og hans AKP truet fra flere sider.

Antallet af medlemmer af parlamentet er hævet fra 550 til 600, mens en ny valglov tillader politiske partier at danne alliancer, så partier, der ikke kommer over spærregrænsen på 10 procent, alligevel kan få mandater, hvis de er med i en af de større valgalliancer.

Ændringen blev udformet for at give AKP mulighed for at danne en koalitionsregering med det fascistiske MHP-parti, men ordningen kan give bagslag for Erdogan på søndag, da der er opstået to store valgalliancer overfor hinanden.

Den ene er AKP og MHP og to andre islamiske partier, tilsammen kaldet "Republikken".

>> LÆS OGSÅ: Gülen udfordrer sultanen af Bosporus

Den anden koalition hedder "Nationen" og består af det socialdemokratiske republikanerparti CHP, samt de mindre partier İYİ, SP og DP.

Ifølge de seneste meningsmålinger vil ingen alliance opnå mere end 50 procent af stemmerne på søndag.

Dét betyder, at det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) kan blive tungen på vægtskålen, hvis det overvinder spærregrænsen på 10 procent.

– Vi kan bane vejen for demokrati i Tyrkiet ved at passere denne spærregrænse. Først da kan vi lykkes med at afslutte Erdoğan-regimet, siger HDP's medformand Sezai Temelli til dagbladet Sol.

Ved præsidentvalget ser eneste vægtige konkurrent til Erdogan ud til at være det socialdemokratiske CHP's Muharrem İnce. Men også afhopperen fra det fascistiske MHP, Meral Akşener, ser ud til at kunne gøre sig gældende.

Kapitalisterne bestemmer

Tyrkiets kommunister håber på Erdogans valgnederlag.

– Men det er Tyrkiets kapitalistiske klasse, der afgør, om Erdoğan skal udskiftes, til trods for hans tidligere tjenester for dem, siger Kemal Okuyan fra Tyrkiets Kommunistiske Parti.

Kommunisten tilføjer, at en af grundene til, at Tyrkiets kapitalister denne gang måske "ofrer" Erdoğan, er, at han i sin totale magtbrynde "blander sig for meget i kapitalisternes affærer".

– Han forstyrrer balancen og afpresser ofte enkelte kapitalister. Kapitalisterne, der er vant til at styre landet som de ønsker, kan føle, at Erdoğan er for uforudsigelig med sine personlige manøvrer i ind- og udland, vurderer Kemal Okuyan, der ikke mener, at der er nogen væsentlig politisk forskel mellem de store partiers og kandidaternes politiske programmer.

21. jun. 2018 - 10:07   25. jun. 2018 - 08:51

Tyrkiet

ah@arbejderen.dk
Tyrkiet
  • Hovedstad: Ankara, cirka 4,6 millioner indbyggere.
  • Areal: 815.000 km2  – Danmark 43.000 km2.
  • 80 millioner indbyggere.
  • Majoriteten er tyrkere, men følgende minoriteter anerkendes af den tyrkiske forfatning: jøder, armeniere og grækere.
  • Andre etniske grupper indbefatter kurdere, som udgør 15-20 procent af befolkningen, kaukasere, romaer og bosniere.
  • 98 procent tilhører Islam. Majoriteten er sunnimuslimer, mens det anslås at 10-15 procent er alawier.
  • BNP pr. indbygger: 15,300 dollars (2013).
  • Arbejdsløshed i 2013: 9,3 procent, unge under 25 år 16,9 procent.
  • 16,9 procent lever under den officielle fattgdomsgrænse (2010).
  • Statens gæld til udlandet: 39,9 procent af BNP (2011).
  • Regeringspartiet AKP har siddet ved magten siden 3. november 2003.

Kilde: Udenrigsministeriet/Verdenbanken og CIA-factbook

Det tyrkiske valg, november 2015

Parlamentsvalget den 1. november 2015 gav følgende resultat:

  • AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet), konservativt: 49,4 procent.(+ 8,6)
  • CHP (Det Republikanske Folkeparti), socialdemokratisk: 25.3 procent. (+0,3)
  • MHP (Det Nationale Aktionsparti), anti-kommunistisk: 11,9 procent. (-4,4)
  • HDP (Folkets Demokratiske Parti), venstreorienteret, pro-kurdisk: 10,7 procent.(-2,37)

 

Tyrkisk folkeafstemning 2017
  • Foregik 16. april 2017.
  • 51,4 procent stemte ja.
  • 48,6 procent stemte nej.
  • Valgdeltagelse: 86 procent
  • Folkeafstemningen handlede om at ændre Tyrkiet fra et parlamentarisk til et præsidentielt styre.
  • Det giver præsidenten omfattende beføjelser til at regere uden parlamentets godkendelse.
  • Forfatningen afskaffer premierministerposten.
  • Præsidenten får myndighed til udstede love og erklære undtagelsestilstand.
  • Præsidenten kan fyre parlamentet og udnævne regeringen og embedsmænd.
  • Præsidenten kan genvælges – i dag kan præsidenten kun sidde en periode.
  • Præsidenten træffer "de nødvendige foranstaltninger", der vedrører ”den nationale sikkerhed”.
  • Præsidenten får vetoret over nye lovforslag.
  • Han skal udnævne seks af de 12 medlemmer af Det Øverste Dommerråd, som udnævner landets dommere.
  • Storbyer som Istanbul, Ankara, Izmir, Antalya, Adana og Mersin og andre bycentre sagde nej.

Kilder: Hürriet, CNN og France24, Valgkommissionen