31 Oct 2020  

KBH: Overskyet, støvregn, dis, 12 °C

Strejkerne mod Macron fortsætter i Frankrig

Omstridt pensionsreform

Strejkerne mod Macron fortsætter i Frankrig

Efter en kort pause i januar er strejkerne og protesterne mod den franske præsident Emmanuel Macrons upopulære pensionsreform taget til igen. I dag er der generalstrejke.

Mandag demonstrerede hundredtusinder i Frankrig mod regeringens pensionsreform. Her fra Paris. I dag er der generalstrejke.
FOTO: Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Samtidig med at det franske parlament behandler regeringens upopulære pensionsreform, har en række fagforbund erklæret landsdækkende generalstrejke imod reformen i dag, torsdag den 20. februar.

Generalstrejken mod pensions-reformen lammer i dag store dele af Frankrig, der vil stå stille.

Strejken er annonceret af fagforbundene CGT, FO og Solidaire samt en række fagforeninger og organisationer som FIDL, MNL, UNL og UNEF, der blandt andet organiserer studerende og ansatte på skoler, gymnasier og universiteter.

>> SE OGSÅ Live-dækning fra dagens generalstrejke her

Målet er at presse politikerne i parlamentet til at skrotte pensionsreformen, skriver det franske dagblad L'Humanité.

Frankrig ligger øde

På de sociale medier og på nettet annoncerer organisatorerne af dagens generalstrejke, at arbejdsnedlæggelsen vil omfatte alt fra transport, til industri, offentlige tjenester og uddannelse.

Men allerede mandag i denne uge lå metro, tog og busser stille i hele Frankrig i en 24-timers aktion arrangeret af de meget aktive fagforeninger i transportsektoren, skriver L'Humanité.

Næsten dagligt er der demonstrationer, skriver den norske blogger Halvor Fjermeros, der følger begivenhederne tæt på blandt andet netportalen steigan.no

I fredags fandt der en fælles aktion sted i Paris mod den kritiske situation på hospitalerne, der er ramt af store nedskæringer, som har betydet dårlig bemanding.

Og på lørdag har De Gule Veste annonceret deres traditionelle demonstrationer over hele landet. Bevægelsen har tilsluttet sig protesterne imod pensionsreformen.

Alle de deltagende forbund og organisationer i dagens generalstrejke er gået sammen i en alliance, der blandt andet også vil markere den 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag.

"Netop kvinderne vil være de største tabere ved denne pensionsreform!" skriver alliancen på nettet.

Uafbrudte protester

Siden 5. december sidste år har der været stort set uafbrudte strejker mod pensionsreformen. Protestbevægelsen er den største og mest "udholdende" siden maj 1968, skriver L'Humanité.

>> LÆS OGSÅ: Franske arbejdere strejker mod Macrons pensionsplaner

Strejkerne og protesterne har nu varet længere end i december 1995, hvor fagforbundene fik stoppet den højreorienterede præsident Jacques Chiracs pensionsreform, bemærker kommunistpartiet PCF i en udtalelse på portalen solidnet.org.

Partiet understreger, at arbejderklassen i januar "på grund af dårlig økonomi" fandt på andre måder at protestere på end at strejke. Ifølge partiet er protestbevægelsen i dag en "forlængelse" af De Gule Veste og en række enkeltsagskampe, der dukker op i klassekampen. Beviset er, ifølge PCF, at støtten og opbakningen til protesterne mod pensionsreformen også kommer fra mellemstore byer.

>> LÆS OGSÅ: De Gule Veste er slet ikke til at stoppe

Bevægelsen "forbinder" i dag alle kampene, mener PCF, der tilføjer, at meningsmålinger viser, at 60 procent af de adspurgte franskmænd støtter bevægelsen.

Pengestøtte

Efter at strejkerne midlertidigt blev indstillet i januar, for at de aktionerende kunne komme økonomisk til hægterne, er der kommet ny damp på protesterne, melder L'Humanité.

Der eksisterer ikke strejkekasser i Frankrig tilknyttet fagforeningerne. I stedet er der kommet tusinder af euro ind i strejkestøtte fra flere franske "venstreorienterede byråd", der har stemt ja til at yde penge.

Endnu flere penge er kommet ind gennem den indsamling, som CGT-fagforbundet startede i januar – hele 2,6 millioner euro.

>> LÆS OGSÅ: Franske arbejdere viser vejen

I alt er der kommet 4,5 millioner euro ind til de strejkende, melder FFC, det finske LO, på sin hjemmeside.

Skal arbejde længere

Pensionsreformen betyder ifølge fagforbundene, at især lavtbetalte franskmænd skal arbejde længere for at få fuld pension. I dag kan arbejdere med hårdt og nedslidende arbejde gå på pension allerede som 50-55-årige.

Det nuværende pensionssystem betyder, at franskmændene gennemsnitligt lever fem år længere end andre europæere.

Regeringen forsøgte i januar at få protesterne stoppet ved at bekendtgøre, at den dropper planen om at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. Men fagforbundene anser skridtet som ren taktik for at splitte bevægelsen. Regeringen gav nemlig få grupper – eksempelvis politifolkene – særlige indrømmelser og fordele.

Derfor er protesterne fortsat, fordi regeringen nægter at tilbagetrække hele den oprindelige pensionsplan om at sammenkøre alle 42 pensionsordninger i én.

Angreb på velfærd

Ifølge PCF-udtalelsen er Macron-regeringens mål at ødelægge pensionssystemet, som blev oprettet i Frankrig efter befrielsen i 1945 med et socialt sikkerhedsnet, der blev formuleret af den kommunistiske minister i regeringen, Ambroise Croizat.

"Denne pensionsreform er en del af Macrons strategiske mål om at ødelægge det, der er tilbage af de resultater, arbejderklassen har vundet gennem det 20. århundredes sociale kampe", skriver partiet.

Macron presset

Fagforbundene er opmuntret af, at den franske regering tilsyneladende er presset.

Modstanden mod pensionsreformen slider på præsident Emmanuel Macrons egen parti i parlamentet, viser flere meningsmålinger op til det franske lokalvalg 15. og 22. marts, skriver Halvor Fjermeros.

En meningsmåling fra Kantar-OnePoint for Figaro Magazine viser, at Macrons popularitet i dag blot ligger på 24 procent – et fald på otte procentpoint siden september sidste år.

Macrons parti i krise

Selv om Macron så sent som i sidste uge understregede, at han ikke har intentioner om at give efter på pensionsområdet, har det betydet krise i hans eget parti, La République en Marche (LREM), der blev startet bare seks måneder før præsidentvalget i 2017.

I sidste uge forlod tre parlamentsmedlemmer LREM – blandt andre Frédérique Tuffnell – med henvisning til den måde, hvorpå pensionsreformen bliver forsøgt tvunget igennem.

Alligevel holder Macron tilsyneladende fast, skriver Halvor Fjermeros og tilføjer, at præsidenten er "fast besluttet" på at gennemføre pensionsreformen for at fremstå som en magtfuld præsident, der har evnen til at reformere hele det franske velfærdssystem "i en nyliberalistisk retning".

Mandag startede parlamentets førstekammer, Assemblée Nationale, debatten om pensionsreformen. Der er stillet næsten 41.000 ændringsforslag, skriver den franske radiostation RFI. 37.000 kommer fra det socialdemokratiske Socialistpartiet, PCF og det venstreorienterede La France Insoumise.

Ifølge RFI er der afsat 84 timer over to uger til at diskutere og vedtage pensionsreformen, som regeringen håber falder på plads før kommunalvalget i marts. Derefter skal det færdige pensionsforslag behandles og vedtages Senatet inden sommer.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2020 - 06:42   20. feb. 2020 - 14:50

Frankrig

ah@arbejderen.dk
Macrons pensionsreform 2020
  • Frankrigs præsident vil ændre landets pensionssystem.
  • I dag eksisterer der 42 forskellige statslige pensionsordninger. De skal samles til én.
  • Pensionsalderen er i dag 62 år, men den gennemsnitlige pensionsalder er 63 år.
  • Arbejdere med hårdt og nedslidende arbejde kan i dag gå på pension allerede som 50-årig. Det gælder blandt andre arbejdere i det statslige jernbaneselskab og forsyningsarbejdere. Mens metroarbejdere kan gå af som 55-årig og få fuld pension.
  • Formålet med reformen er ifølge præsident Macron at skabe et mere "retfærdigt system" og overtale befolkningen til at arbejde længere, i takt med at levealderen øges.
  • For at opnå fuld pension skal man have indbetalt til pension i mindst 43 år.
  • I dag betaler alle til en kollektiv pension. Fremover skal hver enkelt betale til sin egen pension ud fra et pointsystem.
  • I dag beregnes pension ud fra de 25 år med højst indtjening i den private sektor og de sidste seks måneder, hvis man er offentligt ansat.
  • Fagbevægelsen protesterer imod reformen, som både hæver pensionsalderen og sænker pensionen for visse grupper.
  • Siden 5. december 2019 har der været flere generalstrejker mod pensionsreformen.
  • Efter en kort pause i januar 2020 er strejkerne og protesterne atter taget til. Den 20. februar 2020 er der generalstrejke.
  • Med opstart den 17. februar 2020 debatterede parlamentets førstekammer, Assemblée Nationale, pensionsreformen.
  • Regeringen håber, at pensionsreformen falder på plads før kommunalvalget i marts 2020.
  • Derefter skal det færdige pensionsforslag behandles og vedtages Senatet inden sommer.

Kilder: The Economist og The Local