29 Nov 2020  

KBH: Overskyet, 0 °C

Stort diplomatisk og politisk pres på Israel

Trussel om sanktioner

Stort diplomatisk og politisk pres på Israel

Over 320 latinamerikanske ledere, heriblandt flere tidligere præsidenter samt kendte personligheder, opfordrer til sanktioner mod Israel. Belgiens parlament opfordrer også til sanktioner, mens eks-generalsekretær i FN opfordrer EU til at skrotte handelsaftalen med Israel.

Israel risikerer sanktioner, hvis premierminister Benjamin Netanyahu gennemfører annekteringen.
FOTO: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau
1 af 1

Sanktioner mod Israel. Dét kræver over 320 latinamerikanske ledere, heriblandt flere tidligere præsidenter samt kendte personligheder, i en erklæring, hvis Israel går videre med sin plan om at annektere store dele af Vestbredden.

Den foreslåede annektering af palæstinensisk territo-rium er et angreb mod kvinder og mænd, der kæmper mod kolonial-isme og apartheid.
Celso Amorim, forhenværende udenrigsminister, Brasilien

Blandt de fremtrædende underskrivere er en række ekspræsidenter – Dilma Rousseff og Lula da Silva fra Brasilien, Evo Morales fra Bolivia, Ernesto Samper fra Colombia, Rafael Correa fra Ecuador, José Mujica fra Uruguay og Fernando Lugo fra Paraguay.

Også den argentinske Adolfo Pérez Esquivel, vinder af Nobels Fredspris, har skrevet under, rapporterer det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa og netportalen Middle East Monitor.

Mod apartheidpolitik

Erklæringen opfordrer også FN til at genaktivere sit særlige udvalg mod apartheid, som sidst var i funktion under apartheidæraen i Sydafrika. Målet er at stoppe Israels apartheidpolitik mod det palæstinensiske folk.

– Den foreslåede annektering af palæstinensisk territorium overtræder ikke blot international lov og er en trussel mod freden, men den er også et angreb mod kvinder og mænd, der kæmper mod kolonialisme og apartheid, siger Brasiliens tidligere udenrigs- og forsvarsminister Celso Amorim ifølge Wafa. Han er også medunderskriver af erklæringen.

Fra Sydafrika har en række kendte personligheder også opfordret til sanktioner mod Israel. Det gælder for eksempel ANC's tidligere generalsekretær Kgalema Motlanthe samt Navi Pillay, der tidligere var FN's højkommissær for menneskerettigheder.

Belgiens parlament fører an

Belgiens parlament vedtog den 25. juni en resolution om, at landets regering bør opfordre EU til at indføre sanktioner mod Israel, hvis landet fortsætter med sin plan om at annektere, skrev netportalen Middle East Monitor.

Vedtagelsen skete med 101 stemmer for ud af parlamentets 150 medlemmer, 39 stemte hverken for eller imod, og ingen stemte imod.

– Det drejer sig om at forsvare folkeretten. Der er ingen ligevægt, der skal respekteres i denne sag, ​​sagde Simon Moutquin, medlem af parlamentet for det grønne parti Ecolo efter vedtagelsen, ifølge Middle East Monitor.

Han tilføjede, at målet var at "sende en besked til den israelske regering om ikke at krydse stregen i sandet og samtidig sende håb til palæstinenserne, der har lidt under uretfærdighed i årtier.”

Parlamentets vedtagelse er ikke bindende for regeringen.

De tunge drenge og kvinder

I sidste uge opfordrede en række af FN's tidligere generalsekretærer EU til at "overveje at suspendere associeringsaftalen med Israel, hvis annekteringen under nogen form fortsætter".

Det skete i et brev til regeringerne i Frankrig, Tyskland, Storbritannien og til EU-kommissionen fra The Elders, der består af blandt andre den tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon, der i dag er næstformand i gruppen af "De ældre".

>> LÆS OGSÅ: Tidligere FN-ledere opfordrer til protester mod israelske planer

"Annekteringen er grundlæggende i strid med de israelske og de palæstinensiske folks langsigtede interesser,” skriver de i brevet. The Elders tilføjer, at EU og de europæiske lande bør "insistere på, at annektering vil få "negative politiske og økonomiske konsekvenser for bilaterale og regionale forbindelser".

The Elders – der blev stiftet af Nelson Mandela i 2007 – består desuden af Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland, Jimmy Carter, tidligere præsident i USA, samt Kofi Annan, FN's generalsekretær fra 1997-2006.

Associeringsaftalen mellem EU og Israel trådte i kraft den 1. juni 2000. Aftalen sikrer parterne "gensidig handelsbegunstigelse" og toldfrihed, og både EU og Israel har forstærket samarbejdet betydeligt. Konkret betyder det, at Israel stort set er at betragte som del af EU's indre marked.

>> LÆS OGSÅ: "EU's kritik af Israel er bare tomme ord"

Pres fra parlamentarikere

Mere end 1000 europæiske parlamentarikere på tværs af politiske skel underskrev i juni en protest mod Israels annekteringsplaner.

I USA har fire medlemmer af Kongressen for Demokraterne taget initiativ til en erklæring, der advarer Israel om, at USA's militærhjælp til Israel på 3,8 milliarder dollars årligt enten kan blive skåret ned eller helt suspenderet, hvis landet annekterer. Brevet er også underskrevet af senator Bernie Sanders, skriver netportalen Jewish Insider.

Tidligere har næsten 200 medlemmer af Kongressen underskrevet et brev, der udtrykker modstand mod annekteringen. Kongressen har 535 medlemmer, fordelt på to kamre.

Presset Israel

Det diplomatiske og politiske pres på Israel ser ud til at få dele af den israelske samlingsregering til forsigtigt at vakle.

>> LÆS OGSÅ: 1500 demonstrerede imod Israelsk annektionsplan

Ifølge Middle East Monitor advarede Israels udenrigsminister Gabi Ashkenazi for eksempel mandag om, at en annektering kan forværre Israels forhold til Jordan og EU.

– Vi anbefaler at lytte til politiske, juridiske og sikkerhedsmæssige evalueringer, inden vi tager nogen beslutning (om annektering, red.), sagde ministeren på en konference, afholdt af det israelske dagblad Maariv.

Gabi Ashkenazi – der tilhører den ene af regeringens to partier, nemlig Blå & Hvid – frygter, at EU måske vil standse sine udenrigsministerbesøg i Israel, stoppe med at sende studerende til landet og annullere videnskabelige stipendier.

>> LÆS OGSÅ: Israel får grønt lys til at annektere store dele af Vestbredden

Samlingsregeringen var ellers enige om at påbegynde annekteringsprocessen den 1. juli. Annekteringen indgår i regeringsgrundlaget.

Men foreløbigt er der intet sket. Den israelske regering har bedt om yderligere konsultation med USA. Israel fik dog allerede det grønne lys til annekteringen i USA's Mellemøstplan fra januar i år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jul. 2020 - 10:31   08. jul. 2020 - 12:29

Palæstina

ah@arbejderen.dk
Vil annektere Vestbredden 2020
  • Israels kommende regering og et flertal i Knesset ønsker, at landet fra 1. juli 2020 sætter gang i en proces for at annektere store dele af den besatte Vestbred.
  • En regeringsaftale mellem de kommende regeringsledere Benny Gantz samt Benjamin Netanyahu vil fremme USA's plan for Mellemøsten.
  • USA's plan for Mellemøsten anerkender de israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred og accepterer, at Israel annekterer bosættelserne og store dele af Vestbredden.
  • Israels bosættelser er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd fra 1979.

Kilder: Haaretz, Jerusalem Post, Channel 13

USA's Mellemøstplan 2020
  • 28. januar 2020 fremlagde USA's præsident Donald Trump sin Mellemøstplan. 
  • Her anerkender USA de israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred.
  • Israels bosættelser er af FN erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd fra 1979.
  • Israel kan ifølge planen beholde 40 procent af det samlede besatte areal på Vestbredden, inklusive Jordandalen.
  • Jerusalem vil ifølge planen forblive Israels hovedstad.
  • Palæstinenserne får ifølge planen deres egen stat på Vestbredden, i Gaza samt to mindre ørkenområder i Negevørkenen.
  • Hovedstaden skal ligge øst for Jerusalem, i flygtningelejren Shuafat og landsbyen Abu Dis.
  • Israel har indvilget i at "frede" de områder, som ifølge planen kan blive en del af den palæstinensiske stat, i fire år, altså undgå at bygge bosættelser.
  • Mellemøstplanen omfatter en økonomisk pakke på 340 milliarder kroner til udvikling af den nye palæstinensiske stat. 

Kilder: Det Hvide Hus, BBC, CNN, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening