22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 11 °C

Store protester imod kupmageres udsættelse af valg i Bolivia

Ni måneder efter kup

Store protester imod kupmageres udsættelse af valg i Bolivia

Generalstrejke og protester har på anden uge lammet Bolivia. Protesterne vender sig imod, at kupmagere for tredje gang har udsat et parlaments- og præsidentvalg siden kuppet i november 2019.

Fra en mandagens protester i El Alto i udkanten af hovedstaden La Paz.
FOTO: Luis Gandarillas/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 28. juli havde Bolivias faglige og sociale organisationer fået nok af landets kupregering.

Her vedtog organisationerne på et møde i El Alto i udkanten af Bolivias hovedstad La Paz at indkalde til generalstrejke og protester den 3. august, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.

Fagforeningen opfordrer til en tidsubegrænset generalstrejke med mobiliseringer på kravet om valg den 6. september.
Juan Carlos Huarachi, formand Bolivias LO

Siden da har op imod 100 vejblokader rundt i det latinamerikanske land, strejker og en sultestrejke foran valgkommissionens hovedkvarter i La Paz lammet landet og ophidset kupmagerne og deres bagland.

Brudte løfter

Anledning til protesterne er, at den midlertidige, højreorienterede præsident Jeanine Añez for tredje gang har udsat et planlagt præsident- og parlamentsvalg siden kuppet den 10. november 2019 mod præsident Evo Morales, der ellers blev genvalgt den 20. oktober.

Efter kuppet blev Añez indsat som midlertidig præsident og lovede at overholde Bolivias forfatning og udskrive valg den 22. januar.

Kuppræsidenten udsatte imidlertid valget til den 3. maj, fordi der ikke var tid nok. Efterfølgende udsatte Añez igen valgt på grund covid-19 til 6. september, og det valg har præsidenten igen udskudt til 18. oktober med henvisning til coronapandemien.

Demonstranterne kræver, at valget gennemføres den 6. september, og at Jeanine Añez og hendes kupregering går af på grund af deres inkompetente håndtering af coronapandemien og landets  økonomiske krise.

– Fagforeningen opfordrer til en tidsubegrænset generalstrejke med mobiliseringer på kravet om valg den 6. september, erklærede Juan Carlos Huarachi, formand for COB, Bolivias faglige landsorganisation.

Protesterne er blevet mødt med både tilbud om forhandlinger og trusler om at sætte militær og politi ind. Forhandlingerne fandt sted i søndags, hvor Jeanine Añez havde indkaldt til dialogmøde. Mødet endte uden resultat, fordi Añez krævede en aftale om at fastholde valgdatoen den 18. oktober.

Få dage før søndagens møde, Torsdag den 6. august, truede indenrigsminister Arturo Murillo med at indsætte militær og politi mod blokader og demonstrationer.

Vold mod demonstranter

Dagen efter ankom der ifølge TeleSur to fly fra USA lastet med våben, samtidig placerede myndighederne snigskytter  i El Alto og Chapare, en provins Cochabamba i det centrale Bolivia.  

Fernando Camacho, der førte an i kuppet mod Evo Morales sidste år, er præsidentkandidat for "Vi tror"-grupperne og har opfordret til at angribe demonstranter.

– Lad os gribe ind over for voldelige grupper, sagde Camacho ifølge TeleSur med henvisning til blokaderne.

Og indenrigsminister Arturo Murillo tilføjede:

– At gå ud og skyde mod de strejkende vil være politisk korrekt.

Selv om hæren i dag ikke officielt er sat ind mod protesterne endnu, har højreorienterede racistiske grupper som Cruceñista Ungdomsunion og Cochala Ungdoms Modstandsbevægelse, der begge støtter kupregeringen, angrebet demonstranterne. 

Cochala Ungdoms Modstandsbevægelse hævder direkte, at indenrigsministeren har forsynet gruppen med våben, som den brugte i et angreb mod 80 unge, der havde indledt en sultestrejke foran valgkommissionens hovedkvarter i La Paz.

I kølvandet på opfordringen har Cruceñista Ungdomsunion angrebet strejkende med våben i Chiquitania i delstaten Santa Cruz.

Protestbevægelsen lader sig ikke kyse af volden og truslerne. El Altos samlede lokalråd, Fejuve, har bebudet, at de vil udvide og forlænge protesterne mod regeringen og valgkommissionens beslutning om at udsætte valget til 18. oktober.

Det gælder også vejblokaderne, men understreger, at ambullancer læger og forsyninger af medicin og ilt-bomber til syge fortsat får lov til at passere vejblokaderne. Endelig organiserer Fejuve en demonstration fra El Alto til La Paz som en del af en landsdækkende protest.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2020 - 14:17   13. aug. 2020 - 08:19

Bolivia

mj@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.