18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Støtte til det yderste højre kollapser i Østrig

Efter søndagens valg

Støtte til det yderste højre kollapser i Østrig

Dansk Folkepartis søsterparti, Frihedspartiet, mistede hver tredje vælger ved søndagens valg i Østrig. Det konservative parti går frem, mens Socialdemokratiet fik det værste valgresultat i 40 år.

Østrigs Frihedsparti (FPÖ) har efter søndagens parlamentsvalg intet mandat til at tiltræde en ny regering, siger generalsekretær Harald Vilimsky.
FOTO: Emil Goldberg/CC 4.0
1 af 1

Støtten til Østrigs Frihedsparti (FPÖ) er faldet med mere end en tredjedel. Vælgerne straffede det fremmedfjendske parti ved søndagens parlamentsvalg, der fandt sted få måneder efter, at en korruptionsskandale tvang FPÖ ud af regeringen med det konservative parti ÖVP.

Østrigs Frihedsparti blev stiftet i 1956 af en gruppe østrigere, der omfattede mange tidligere nazister.

Ved valget i 2017 fik FPÖ 51 mandater, men ved valget i går fik partiet 36 mandater. Det svarer til 16,1 procent af stemmerne, rapporterer det østrigske dagblad, Kurier. Det er et fald på 10 procentpoint.

Korruptionsskandalen

Partiets tidligere leder, Heinz-Christian Strache, måtte i maj trække sig, efter at han blev afsløret i at tilbyde lukrative offentlige kontrakter i bytte for kampagnestøtte til en russisk oligark.

Strache var fra 2017-2019 vicekansler i Østrig og med i en koalitionsregering med det konservative ÖVP (Österreichische Volkspartei).

>> LÆS OGSÅ: Historisk valgsejr til det ekstreme højre i sigte

Østrigs Frihedsparti blev stiftet i de tidlige efterkrigsår af en gruppe østrigere, der omfattede mange tidligere nazister. Partiet blev grundlagt som protysk, højreekstremt, men propaganderede udadtil for liberalisme, skrev den tyske journalist Paul Hockenos i magasinet Foreign Policy i 2017.

Partiet fremstår i dag som et strømlinet, moderat og højrepopulistisk parti med parolen "Østrig først" og "luk grænserne".

Partiets præsidentkandidat, Norbert Höfer, har offentligt støttet den højreekstreme tyske bevægelse Pegida, der har gennemført store demonstrationer mod flygtninge og immigranter flere steder i Tyskland.

Ikke i regering

FPÖ havde regnet med at indtræde i en ny koalitionsregering med ÖVP, der blev valgets vinder med 38,4 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 5,6 procentpoint fra sidste valg i 2017.

>> LÆS OGSÅ: Østrig delt efter præsidentvalg

Men søndag aften udtalte FPÖ's generalsekretær Harald Vilimsky i en direkte udsendelse på Østrigs nationale TV, ORF, at "vort parti har intet mandat til at tiltræde en ny regering" med tidligere kansler Sebastian Kurz, der leder ÖVP.

Netop Sebastian Kurz ser ud til igen at blive kansler. Der går ifølge ORF allerede rygter om, at han i stedet vil danne en koalitionsregering med De Grønne og det nyliberale parti NEOS.

De Grønne fik nemlig et kanonvalg og gik fra 4 procent til 14 procent. NEOS fik 7,4 procent – en fremgang på 2,5 procentpoint.

En koalitionsregering mellem ÖVP og det socialdemokratiske SPÖ er ifølge ORF udelukket, idet de to partier er "bitre gamle rivaler".

Desuden fik SPD et gedigent valgnederlag – det største i 40 år – og endte på 21,5 procent. Det er en nedgang på fem procentpoint.

Superrige kontra fattige

Østrigs Kommunistiske Parti (KPÖ) fik 0,7 procent af stemmerne – en tilbagegang på 0,1 procentpoint.

Partiet fokuserede i valgkampen på den stigende fattigdom i landet. Ifølge ngo'en Volkshilfe i Wien er én million østrigere fattige eller trues af at blive socialt udstødt. Herudover har en halv million østrigere med fuldtidsjob svært ved at få enderne til at mødes.

2,5 millioner mennesker lever for under 11.000 euro om året – det svarer til 82.000 kroner. 350.000 husholdninger har gældsat sig i overdreven grad, viser tal fra Østrigs Statistik.

Derimod viste en tidligere undersøgelse fra Johannes Kepler-universitetet, at den rigeste ene procent af befolkningen ejer 37 procent af alle værdier. Og heraf ejer de rigeste fem procent hele 57,8 procent af de samlede aktiver.

Kommunister slog ikke igennem

Vores strategi lykkedes ikke. Mange progressive østrigere valgte i stedet at støtte to kampagner: "Lad os redde Socialdemokratiet" eller "De Grønne tilbage i parlamentet", vurderer Mirko Messner, der er talsperson for Østrigs Kommunistiske Parti.

Partiets kampagne til forsvar for "den østrigske sociale infrastruktur, demokratiet og sociale velfærdsgoder" udløste ikke konkrete stemmer, siger Messner, der føjer til, at mange ikke stemte på KPÖ "på grund af frygt for stemmespild".

KPÖ havde sat sig som mål at nå over én procent af stemmerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2019 - 10:48   30. sep. 2019 - 15:05

Østrig

ah@arbejderen.dk
Østrigs valg 2019

Parlamentsvalg den 29. september 2019.

  • Socialdemokraterne (SPÖ): 21,5 procent – en tilbagegang på 5 procentpoint.
  • Det konservative ÖPV: 38,4 procent – en fremgang på 5,6 procentpoint.
  • Frihedspartiet FPÖ: 17,3 – en tilbagegang på 10 procentpoint.
  • De Grønne:​ 12,4 procent – en fremgang på 10,2 procentpoint.
  • NEOS (nyliberalt): 7,4 procent – en fremgang på 2,5 procentpoint.
  • Østrigs Kommunistiske Parti: 0,7 – en tilbagegang på 0,1 procentpoint.